Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
3 RESSOURCER<br />
Hvilke af de ressourcer som kan bruges til bioethanolproduktion er til rådighed i Danmark,<br />
og i hvor store mængder?<br />
I dette kapitel vil vi skabe overblik over hvilke ressourcer der har potentiale i forbindelse med<br />
en dansk produktion af bioethanol.<br />
Derfor vil vi starte med at se på arealanvendelsen, da denne har en direkte indflydelse på<br />
landbrugsudbyttet, og fordi der ligger nogle muligheder for at øge udbyttet ved at omlægge<br />
nuværende brakarealer til produktion af energiafgrøder 51 . Den nuværende og fremtidige arealanvendelse<br />
spiller en vigtig rolle i forhold til at vurdere hvilke ressourcer og hvilke mængder,<br />
der kan tilvejebringes til produktion af bioethanol.<br />
Vi vil derefter afklare hvilke typer ressourcer der kan benyttes til produktion af bioethanol, og<br />
i hvilke mængder de forefindes. I forbindelse med opgørelsen af ressourcemængderne har vi<br />
udregnet den potentielle mængde bioethanol der maksimalt kan produceres heraf. 52 Intensiteten<br />
af ressourceudnyttelsen bør afhænge af nærmere vurderinger af de mangeartede positive<br />
og negative effekter herved, og det har derfor ikke været muligt for os at afgøre, hvor intensiv<br />
en udnyttelse der vil blive tale om i praksis. Vores udregninger tager udgangspunkt i<br />
en fuldstændig udnyttelse af de enkelte ressourcer, hvilket formodentlig ikke vil blive tilfældet<br />
i praksis. Resultaterne af vores beregninger vil dermed betegnes som de øvre grænser for<br />
ressourceudnyttelsen. Udregningerne er foretaget således, at vi kan sammenholde dem med<br />
de mængder bioethanol der skal produceres for at opfylde målsætningerne angivet i problemformuleringen.<br />
Teknologiudviklingen er afgørende for, hvilke ressourcer der er perspektiv i at basere produktionen<br />
på – og ressourcegrundlaget er omvendt afgørende for, hvilke teknologier der er<br />
perspektiv i at udvikle. Derfor skal dette kapitel i høj grad ses i sammenhæng med det efterfølgende<br />
kapitel om produktionsteknologier.<br />
Vi vil løbende igennem kapitlet vurdere ressourceområdets betydning i forhold til konkurrencemiljøet<br />
i en dansk bioethanolbranche. Kapitlet omhandler hovedsageligt de to determinanter:<br />
Faktorforhold og relaterede og understøttende brancher.<br />
3.1 Arealanvendelse<br />
I vurderingen af hvilke ressourcer der bør anvendes i en dansk bioethanolproduktion bør<br />
indgå en diskussion om arealanvendelsen i Danmark. Selve arealet må i høj grad siges at udgøre<br />
et betydningsfuldt faktorforhold. Endvidere er det et forhold som med stor sandsynlighed<br />
ikke kan ændres ret meget i Danmark – i givet fald vil arealet sandsynligvis blive endnu<br />
mindre. Samtidig bidrager strenge miljøkrav til, at arealerne kan udnyttes mindre intensivt<br />
end i mange andre lande – herunder spiller for eksempel vandmiljøplanerne en stor rolle.<br />
Arealet og de ressourcer der kan produceres på baggrund heraf er altså i nogen grad på forhånd<br />
givet. Dog kan omlægninger i de afgrøder der dyrkes, samt teknologiudvikling indenfor<br />
landbruget, ændre på udbyttet.<br />
Det begrænsede areal og den begrænsede intensitet i udnyttelsen heraf kan på den ene side<br />
betragtes som en ulempe for eventuelle bioethanolproducenter. De ressourcer, der kræver et<br />
51 Energiafgrøder omfatter en bred vifte af forskelligartede afgrøder der dyrkes og benyttes til energiformål. Ud<br />
over forskellige nye typer afgrøder som er specielt fremavlet til energiformål, for eksempel elefantgræs og energipil,<br />
kan konventionelle afgrøder såsom forskellige typer korn også udgøre en energiafgrøde såfremt de dyrkes og<br />
anvendes til energiformål, herunder produktion af bioethanol.<br />
52 Bioethanolpotentialet udregnes på baggrund af de værdier, som fremgår af Bilag 1.<br />
29