Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

More documents

Recommendations

Info

2.5 Opbygning af projektrapporten Vores projektrapport er bygget op omkring de i Figur 5 angivne spor i roadmappet. I rapporten handler ét kapitel således om ressourcegrundlaget for dansk bioethanolproduktion, et andet om produktionsteknologier og så videre. Undtaget er dog målsætningerne, som vi jo allerede har beskrevet i kapitel 1. For hvert af kapitlerne 3-8 har vi udarbejdet arbejdsspørgsmål som er central for vores analyse i netop dette kapitel. Arbejdsspørgsmålene fremgår af Figur 7 og står desuden som det første i hvert kapitel. Kapitel 1: Indledning Kapitel 2: Metode Kapitel 3: Ressourcer Hvilke af de ressourcer som kan bruges til bioethanolproduktion er til rådighed i Danmark, og i hvor store mængder? Kapitel 4: Produktionsteknologier Hvilke af de til rådighed værende ressourcer kan vi udnytte med de teknologier vi har i dag, eller som vi har særlige forudsætninger for at udvikle i fremtiden? Kapitel 5: Bioraffinaderier Hvordan kan vi optimere produktionen af bioethanol i fremtiden? Kapitel 6: Distribution og anvendelse Hvilke ændringer skal ske i distributionssystemet og i bilmotorerne, for at vi kan distribuere og anvende bioethanol? Kapitel 7: Markedet for bioethanol Hvordan bør et dansk marked for bioethanol etableres? Kapitel 8: Roadmap Hvordan kan resultaterne fra vores analyse sammenfattes i et roadmap? Kapitel 9: Konklusion og perspektivering Figur 7 Projektets opbygning I hvert af kapitlerne 3-7 forsøger vi så vidt muligt at komme omkring den eksisterende viden om status indenfor hvert område, herunder barriererne for den videre udvikling. Desuden forsøger vi gennem vores analyse at finde frem til, hvordan disse barrierer kan overkommes, med henblik på at nå de opstillede målsætninger for henholdsvis 2010 og 2020. Vores viden fra kapitlerne 3-7 samles i kapitel 8 i et roadmap. 28
3 RESSOURCER Hvilke af de ressourcer som kan bruges til bioethanolproduktion er til rådighed i Danmark, og i hvor store mængder? I dette kapitel vil vi skabe overblik over hvilke ressourcer der har potentiale i forbindelse med en dansk produktion af bioethanol. Derfor vil vi starte med at se på arealanvendelsen, da denne har en direkte indflydelse på landbrugsudbyttet, og fordi der ligger nogle muligheder for at øge udbyttet ved at omlægge nuværende brakarealer til produktion af energiafgrøder 51 . Den nuværende og fremtidige arealanvendelse spiller en vigtig rolle i forhold til at vurdere hvilke ressourcer og hvilke mængder, der kan tilvejebringes til produktion af bioethanol. Vi vil derefter afklare hvilke typer ressourcer der kan benyttes til produktion af bioethanol, og i hvilke mængder de forefindes. I forbindelse med opgørelsen af ressourcemængderne har vi udregnet den potentielle mængde bioethanol der maksimalt kan produceres heraf. 52 Intensiteten af ressourceudnyttelsen bør afhænge af nærmere vurderinger af de mangeartede positive og negative effekter herved, og det har derfor ikke været muligt for os at afgøre, hvor intensiv en udnyttelse der vil blive tale om i praksis. Vores udregninger tager udgangspunkt i en fuldstændig udnyttelse af de enkelte ressourcer, hvilket formodentlig ikke vil blive tilfældet i praksis. Resultaterne af vores beregninger vil dermed betegnes som de øvre grænser for ressourceudnyttelsen. Udregningerne er foretaget således, at vi kan sammenholde dem med de mængder bioethanol der skal produceres for at opfylde målsætningerne angivet i problemformuleringen. Teknologiudviklingen er afgørende for, hvilke ressourcer der er perspektiv i at basere produktionen på – og ressourcegrundlaget er omvendt afgørende for, hvilke teknologier der er perspektiv i at udvikle. Derfor skal dette kapitel i høj grad ses i sammenhæng med det efterfølgende kapitel om produktionsteknologier. Vi vil løbende igennem kapitlet vurdere ressourceområdets betydning i forhold til konkurrencemiljøet i en dansk bioethanolbranche. Kapitlet omhandler hovedsageligt de to determinanter: Faktorforhold og relaterede og understøttende brancher. 3.1 Arealanvendelse I vurderingen af hvilke ressourcer der bør anvendes i en dansk bioethanolproduktion bør indgå en diskussion om arealanvendelsen i Danmark. Selve arealet må i høj grad siges at udgøre et betydningsfuldt faktorforhold. Endvidere er det et forhold som med stor sandsynlighed ikke kan ændres ret meget i Danmark – i givet fald vil arealet sandsynligvis blive endnu mindre. Samtidig bidrager strenge miljøkrav til, at arealerne kan udnyttes mindre intensivt end i mange andre lande – herunder spiller for eksempel vandmiljøplanerne en stor rolle. Arealet og de ressourcer der kan produceres på baggrund heraf er altså i nogen grad på forhånd givet. Dog kan omlægninger i de afgrøder der dyrkes, samt teknologiudvikling indenfor landbruget, ændre på udbyttet. Det begrænsede areal og den begrænsede intensitet i udnyttelsen heraf kan på den ene side betragtes som en ulempe for eventuelle bioethanolproducenter. De ressourcer, der kræver et 51 Energiafgrøder omfatter en bred vifte af forskelligartede afgrøder der dyrkes og benyttes til energiformål. Ud over forskellige nye typer afgrøder som er specielt fremavlet til energiformål, for eksempel elefantgræs og energipil, kan konventionelle afgrøder såsom forskellige typer korn også udgøre en energiafgrøde såfremt de dyrkes og anvendes til energiformål, herunder produktion af bioethanol. 52 Bioethanolpotentialet udregnes på baggrund af de værdier, som fremgår af Bilag 1. 29
Page 1: Bioethanolteknologier - En dansk st
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Page 6 and 7: Resumé Med henblik på at nedbring
Page 8 and 9: En anden gruppe af løsninger sigte
Page 10 and 11: påpeges, at biobrændstoffer bør
Page 12 and 13: 85 procent ethanol og 15 procent be
Page 14 and 15: 2 METODE I dette kapitel vil vi gen
Page 16 and 17: adgang til disse ressourcer, eller
Page 18 and 19: gynde at bruge halm som råvare til
Page 20 and 21: 2.2 Roadmapping Den anden tilgang,
Page 22 and 23: De aspekter, der er mest afgørende
Page 24 and 25: landsk, eftersom man endnu ikke har
Page 26 and 27: Oliebranchens Fællesrepræsentatio
Page 30 and 31: areal til dyrkning, bliver hermed m
Page 32 and 33: Det er den politiske målsætning,
Page 34 and 35: 3.3 De glukose- og stivelsesholdige
Page 36 and 37: nedmuldes tjener blandt andet til a
Page 38 and 39: des til procesenergi men også til
Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
Page 78 and 79:
Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
Page 80 and 81:
Andre aktører påpeger, at en såd
Page 82 and 83:
Man kunne også overveje særlige s
Page 84 and 85:
7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
Page 86 and 87:
ducerede bioethanol kan afsættes i
Page 88 and 89:
Som det ses af tabellen, ligger pri
Page 90 and 91:
Denne konklusion understøttes af O
Page 92 and 93:
Hedegaard og den danske oliebranche
Page 94 and 95:
7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
Page 96 and 97:
hvis bioethanol skal kunne konkurre
Page 98 and 99:
telse, eksempelvis har den gennemsn
Page 100 and 101:
Der er en afgørende forskel mellem
Page 102 and 103:
8 ROADMAP I dette kapitel vil vi sa
Page 104 and 105:
dansk produktion altid være truet
Page 106 and 107:
Der er en snæver sammenhæng melle
Page 108 and 109:
For at opfylde 2020-målsætningen
Page 110 and 111:
Den danske bilparks kompatibilitet
Page 112 and 113:
eller energibalance. Eller man kunn
Page 114 and 115:
9 KONKLUSION På hvilken måde kan
Page 116 and 117:
10 PERSPEKTIVERING Når bioethanol
Page 118 and 119:
11 REFERENCER Campbell et al., 1999
Page 120 and 121:
Kommissionen, 2001 Kommissionen for
Page 122 and 123:
Teknologirådet, 2001 Teknologiråd
Page 124 and 125:
www.foodnavigator.com Foodnavigator
Page 126 and 127:
Personlig kommunikation Elsam, 2005
Page 128 and 129:
BILAG 2 - REGNEEKSEMPLER TIL AFSNIT
Page 130 and 131:
α-D-glukose - Glukosemolekyle, hvo
Page 132 and 133:
BILAG 5 - PROBLEMATIKKEN VED AT BLA
Page 134 and 135:
BILAG 7 - VOC-PROBLEMSTILLINGEN I r
Page 136:
135
show all

Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?