Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Oliebranchens Fællesrepræsentation er oliebranchens danske brancheorganisation, og varetager således fælles interesser for olieselskaberne i Danmark. Organisationen beskæftiger sig med at oplyse og rådgive om olierelaterede spørgsmål, og samarbejder desuden med myndighederne om blandt andet miljørelaterede spørgsmål. Oliebranchens Fællesrepræsentation arbejder for et afgiftssystem, der ikke svækker konkurrencen og forvrider anvendelsen af et brændstof frem for et andet. 50 Oliebranchen er ikke direkte tilknyttet bioethanolprojekterne i Danmark, men har indflydelse på hvorledes de økonomiske forhold udarter sig for bioethanolbranchen, eftersom oliebranchen vil blive aftager for en eventuel dansk produktion. Michael Mücke Jensen – Oliebranchens Fællesrepræsentation Er Teknik- og Miljøchef i Oliebranchens Fællesrepræsentation. Interviewet med ham gav svar på vores mere tekniske spørgsmål omkring oliebranchens syn på bioethanol. Charles Nielsen – Elsam Er forskningschef hos Elsam, hvor der arbejdes med produktion af bioethanol baseret på halm. Desuden har Elsam udarbejdet en vision: ”VEnzin”-visionen, for hvordan de i fremtiden kan udvide deres produktion, således at de ud over at producere energi i form af el og varme, også producerer energi til transportsektoren i form af brændstof baseret på både bioethanol og andre VE-teknologier. Peter B. Nissen – Sønderjysk Landboforening Er projektkoordinator og informationsmedarbejder på et bioethanolprojekt, som Sønderjysk Landboforening i øjeblikket er i gang med. Sønderjysk Landboforening har i forbindelse med projektet et bredt samarbejde med en række danske og udenlandske forskningsinstitutioner, rådgivende virksomheder og andre relevante institutioner. Nogle af disse er Risø, DTU, KVL og COWI. Erik Calmer Wormslew – COWI Projektchef i COWI. Har i forbindelse med Sønderjysk Landboforenings bioethanolprojekt stået for udarbejdelsen af et feasibility-studie i forbindelse med forundersøgelserne af muligheden for en bioethanolfabrik i Sønderjylland. Børge Holm Christensen – Sicco K/S Børge Holm Christensen har tidligere arbejdet med affaldsbehandling på DTU, og driver i dag virksomheden Sicco K/S, hvor han blandt andet beskæftiger sig med udnyttelse af affald til energiformål. Herudover er han ansat i Elsam Biosystemer A/S, som hører under Elsam, og blandt andet har fokus på mulighederne for at udnytte biomasse og anden vedvarende energi til produktion af transportbrændstoffer. Elsam er koordinator for bioethanolprojektet på Fynsværket, og dette projekt er Børge Holm Christensen én af hovedpersonerne i. Repræsentanter for myndighederne Energistyrelsen og DAKOFA repræsenterer nogle af de danske myndigheder indenfor henholdsvis energi- og affaldsområdet. Myndighederne har ingen særlig interesse i de enkelte projekter. De har derimod en interesse i udviklingen af de bedst anvendelige teknologier, der sikrer dels en effektiv energiforsyning og dels en god affaldshåndtering. På denne baggrund må de formodes at være mere neutralt indstillede overfor de bioethanolvisioner, som nogle af de øvrige aktører på området arbejder for. I myndighedernes arbejde 50 www.oil-forum.dk 26
konkurrerer disse visioner med mange andre visioner for energi- og affaldsområdet, og opgaven består i at finde både styrker og svagheder heri. Peter Trier – Energistyrelsen Peter Trier har gennem sit arbejde i Energistyrelsen beskæftiget sig med perspektiverne for biobrændstoffer i Danmark. Han har blandt andet spillet en afgørende rolle i udarbejdelsen af rapporten: ”Redegørelse om implementering af EU’s biobrændstofdirektiv”, der redegør for den danske regerings beslutning om at sætte det nationale mål for markedsføring af biobrændstoffer i 2005 til 0 procent. Henrik Weidling – Dansk Komité for Affald (DAKOFA) Ansat ved DAKOFA, som varetager og diskuterer lovgivning i relation til affaldshåndteringen i Danmark. DAKOFA arbejder med alle former for affald fra biologisk til farligt affald, og besidder derfor en bred viden om hvordan affald håndteres i Danmark. I figuren nedenfor er vores interviewpersoners institutioner placeret i forhold til hinanden. R dgivere: COWI Universiteter og andre forskningsinstitutioner: DTU, Risø og KVL Råvareleverandører Bioethanolproducenter Sønderjysk Landboforening Sicco / Elsam Biosystemer Bioethanolforhandlere: Oliebranchen Figur 6 Interviewpersoner Enzymleverandører: Novozymes Myndigheder: Energistyrelsen DAKOFA Myndighederne er i figuren isoleret fra de øvrige aktører, eftersom de ikke indgår i produktionskæden. 27
- Page 1: Bioethanolteknologier - En dansk st
- Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
- Page 6 and 7: Resumé Med henblik på at nedbring
- Page 8 and 9: En anden gruppe af løsninger sigte
- Page 10 and 11: påpeges, at biobrændstoffer bør
- Page 12 and 13: 85 procent ethanol og 15 procent be
- Page 14 and 15: 2 METODE I dette kapitel vil vi gen
- Page 16 and 17: adgang til disse ressourcer, eller
- Page 18 and 19: gynde at bruge halm som råvare til
- Page 20 and 21: 2.2 Roadmapping Den anden tilgang,
- Page 22 and 23: De aspekter, der er mest afgørende
- Page 24 and 25: landsk, eftersom man endnu ikke har
- Page 28 and 29: 2.5 Opbygning af projektrapporten V
- Page 30 and 31: areal til dyrkning, bliver hermed m
- Page 32 and 33: Det er den politiske målsætning,
- Page 34 and 35: 3.3 De glukose- og stivelsesholdige
- Page 36 and 37: nedmuldes tjener blandt andet til a
- Page 38 and 39: des til procesenergi men også til
- Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
- Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
- Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
- Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
- Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
- Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
- Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
- Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
- Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
- Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
- Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
- Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
- Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
- Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
- Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
- Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
- Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
- Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
konkurrerer disse visioner med mange andre visioner for energi- og affaldsområdet, og opgaven<br />
består i at finde både styrker og svagheder heri.<br />
Peter Trier – Energistyrelsen<br />
Peter Trier har gennem sit arbejde i Energistyrelsen beskæftiget sig med perspektiverne for<br />
biobrændstoffer i Danmark. Han har blandt andet spillet en afgørende rolle i udarbejdelsen<br />
af rapporten: ”Redegørelse om implementering af EU’s biobrændstofdirektiv”, der redegør<br />
for den danske regerings beslutning om at sætte det nationale mål for markedsføring af<br />
biobrændstoffer i 2005 til 0 procent.<br />
Henrik Weidling – Dansk Komité for Affald (DAKOFA)<br />
Ansat ved DAKOFA, som varetager og diskuterer lovgivning i relation til affaldshåndteringen<br />
i Danmark. DAKOFA arbejder med alle former for affald fra biologisk til farligt affald, og besidder<br />
derfor en bred viden om hvordan affald håndteres i Danmark.<br />
I figuren nedenfor er vores interviewpersoners institutioner placeret i forhold til hinanden.<br />
R dgivere:<br />
COWI<br />
Universiteter og andre forskningsinstitutioner:<br />
DTU, Risø og KVL<br />
Råvareleverandører<br />
Bioethanolproducenter<br />
<strong>Sønderjysk</strong> <strong>Landboforening</strong><br />
Sicco / Elsam Biosystemer<br />
Bioethanolforhandlere:<br />
Oliebranchen<br />
Figur 6 Interviewpersoner<br />
Enzymleverandører:<br />
Novozymes<br />
Myndigheder:<br />
Energistyrelsen<br />
DAKOFA<br />
Myndighederne er i figuren isoleret fra de øvrige aktører, eftersom de ikke indgår i produktionskæden.<br />
27
Change language