Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
landsk, eftersom man endnu ikke har gjort disse erfaringer i Danmark. På den anden side har vi foretaget en række interview, og disse fungerer som den anden del af vores vidensgrundlag. De komplementerer den læste litteratur især hvad angår den udvikling, der foregår i Danmark i dag. Således forsøger vi at sammenholde de eksisterende udenlandske erfaringer med bioethanol med den eksisterende danske viden om og forventninger til de nye teknologier. 2.4.1 Interview Vi har valgt at foretage semistrukturerede interview, hvilket i praksis vil sige at vi går ud fra på forhånd opstillede spørgsmål, men samtidig forfølger eventuelle nye opdagelser, der kan opstå gennem interviewsituationen. Vi har både benyttet os af telefoninterview og personlige interview. Der er i høj grad tale om ekspertinterview, da formålet hovedsageligt har været at afdække den eksisterende viden om de nye teknologier og forventninger til den måde, de vil udvikle sig på, samt deres implementering. Interviewene har bidraget med en stor del af vores informationer om de igangværende projekter i Danmark, de involverede aktører, visionerne for disse projekters fremtid og de afgørende barrierer herfor. Interviewene har også bidraget med forslag til, hvordan den eksisterende regulering og planlægning kan ændres med henblik på at nå EU-målsætningerne. De valgte interviewpersoner er dels forskere, som ligger inde med specifik viden indenfor de enkelte bioethanolteknologier, dels aktører som på anden måde er nøglepersoner i forhold til udviklingen og implementeringen af bioethanolteknologierne. Alle interviewpersonerne er på hver deres måde involverede i den eventuelle udvikling og implementering af teknologierne; de fleste har endda direkte økonomiske interesser i, at teknologierne bliver videreudviklede. Interviewpersonernes udtalelser om især forventninger til teknologiernes udvikling skal ses i dette lys, og det er afgørende, at vi ikke udelukkende læner os op ad disse forventninger i vores analyse. Vi vil derfor i det omfang det er muligt holde disse informationer sammen med anden empiri for at højne pålideligheden. Samtidig kan vi dog ikke sige os fri fra at bruge disse udsagn som en del af vores vidensgrundlag – og de dele af vores analyse, hvor interviewpersonernes udtalelser er centrale, vil derfor være prægede af en større usikkerhed end de steder, hvor vi har flere supplerende kilder at sammenholde interviewpersonernes udtalelser med. 2.4.2 Interviewpersoner Herunder følger en kort beskrivelse af de personer vi har interviewet; deres position, engagement samt interesser i forhold til udviklingen af bioethanolteknologierne. Flere af de institutioner, som aktørerne repræsenterer, er involverede i projekterne og har på den måde, som oftest, en bestemt interesse i projekterne. Vi har i gennemgangen af interviewpersonerne valgt at dele dem op i henholdsvis repræsentanter for forskningsinstitutioner, repræsentanter for erhvervslivet og repræsentanter for myndighederne. Repræsentanter for forskningsinstitutioner Forskningsinstitutionernes interesse i en fremtidig dansk bioethanolproduktion kan umiddelbart være svær at vurdere. Primært er de interesserede i at sikre en kontinuerlig tilførsel af forskningsmidler til deres forskningsområder, så de kan videreføre deres forskningsresultater i fremtidige projekter. Derudover skal man ikke negligere de personlige ambitioner, der lig- 24
ger hos forskerne, samt den prestige der kan opnås i forbindelse med en vellykket forskning, både for forskerne og forskningsinstitutionerne. Birgitte Ahring – Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Professor ved Institut for Bioteknologi ved DTU. Hun har gennem en årrække forsket i nyttiggørelse af det affald, som husholdninger, industri og landbrug producerer. Blandt andet forsker hun i dag i teknikker, hvor mikroorganismer udnyttes til omdannelse af organisk affald, som for eksempel halm, til biogas og ethanol. 49 I denne forbindelse er Birgitte Ahring tilknyttet et projekt, der foregår i samarbejde mellem DTU og Forskningscenter Risø. Omdrejningspunktet er udviklingen af et særligt dansk bioethanol koncept, hvor bioethanol produceres på basis af halm. Birgitte Ahring er desuden daglig leder på Danish Center for Biofuels, et nyt forskningscenter, der skal samle den eksisterende danske knowhow indenfor biobrændstofområdet. Mette Thomsen – Forskningscenter Risø Er ansat ved Risøs afdeling for Biosystemer og er tilknyttet et projekt, hvori et demonstrationsanlæg på Fyn danner rammen om afprøvning af nogle af processerne i bioethanolproduktion på basis af halm og andet plantemateriale. Claus Felby – Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) Forskningsprofessor ved KVL’s afdeling Skov og Landskab. Claus Felby har blandt andet arbejdet meget med industriel anvendelse af bioteknologi inden for papir- og træindustrien. Desuden er Claus Felby leder ved Center for plantefiber- og biomasseteknologi, hvor der forskes i produkter hvor plantefibre indgår, med henblik på mere miljøvenlige produkter. Centeret blev åbnet i 1996 og samarbejder med Danmarks Tekniske Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Forskningscenter Risø, Novozymes A/S og Danmarks Jordbrugs- Forskning. Claus Felby er også tilknyttet det ovenfor beskrevne bioethanolprojekt på Fynsværket. Repræsentanter for erhvervslivet Erhvervslivets primære interesse i en fremtidig dansk bioethanolproduktion er af økonomisk karakter. Såfremt bioethanolproduktion i Danmark udvikler sig til et rentabelt forretningsområde, vil der være en økonomisk gevinst at hente. Og eftersom de aktører, som vores interviewpersoner repræsenterer, alle spiller én eller anden rolle i den nuværende udvikling af teknologierne, er de på hver sin måde interesserede i en fortsat udvikling af området – og i en fortsat tilførsel af offentlige midler hertil. Henrik Bisgaard-Frantzen – Novozymes Novozymes er verdens førende producent af industrielle enzymer og leverer blandt andet enzymer til bioethanolproducenter i hele verden. Novozymes samarbejder med Risø og DTU i forbindelse med det tidligere nævnte projekt om et Dansk Bioethanol Koncept, hvor bioethanol produceres på basis af halm. I projektet på Fynsværket indgår Novozymes som partnere med det formål at udvikle enzymer til processerne. Peter Stigsgaard – Oliebranchens Fællesrepræsentation Er direktør i Oliebranchens Fællesrepræsentation. Interviewet med ham gav svar på nogle af de politisk vinklede spørgsmål, som vi havde til Oliebranchens Fællesrepræsentation. 49 www.dtu.dk 25
- Page 1: Bioethanolteknologier - En dansk st
- Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
- Page 6 and 7: Resumé Med henblik på at nedbring
- Page 8 and 9: En anden gruppe af løsninger sigte
- Page 10 and 11: påpeges, at biobrændstoffer bør
- Page 12 and 13: 85 procent ethanol og 15 procent be
- Page 14 and 15: 2 METODE I dette kapitel vil vi gen
- Page 16 and 17: adgang til disse ressourcer, eller
- Page 18 and 19: gynde at bruge halm som råvare til
- Page 20 and 21: 2.2 Roadmapping Den anden tilgang,
- Page 22 and 23: De aspekter, der er mest afgørende
- Page 26 and 27: Oliebranchens Fællesrepræsentatio
- Page 28 and 29: 2.5 Opbygning af projektrapporten V
- Page 30 and 31: areal til dyrkning, bliver hermed m
- Page 32 and 33: Det er den politiske målsætning,
- Page 34 and 35: 3.3 De glukose- og stivelsesholdige
- Page 36 and 37: nedmuldes tjener blandt andet til a
- Page 38 and 39: des til procesenergi men også til
- Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
- Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
- Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
- Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
- Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
- Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
- Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
- Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
- Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
- Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
- Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
- Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
- Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
- Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
- Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
- Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
- Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
ger hos forskerne, samt den prestige der kan opnås i forbindelse med en vellykket forskning,<br />
både for forskerne og forskningsinstitutionerne.<br />
Birgitte Ahring – Danmarks Tekniske Universitet (DTU)<br />
Professor ved Institut for Bioteknologi ved DTU. Hun har gennem en årrække forsket i nyttiggørelse<br />
af det affald, som husholdninger, industri og landbrug producerer. Blandt andet<br />
forsker hun i dag i teknikker, hvor mikroorganismer udnyttes til omdannelse af organisk affald,<br />
som for eksempel halm, til biogas og ethanol. 49 I denne forbindelse er Birgitte Ahring<br />
tilknyttet et projekt, der foregår i samarbejde mellem DTU og Forskningscenter Risø. Omdrejningspunktet<br />
er udviklingen af et særligt dansk bioethanol koncept, hvor bioethanol produceres<br />
på basis af halm.<br />
Birgitte Ahring er desuden daglig leder på Danish Center for Biofuels, et nyt forskningscenter,<br />
der skal samle den eksisterende danske knowhow indenfor biobrændstofområdet.<br />
Mette Thomsen – Forskningscenter Risø<br />
Er ansat ved Risøs afdeling for Biosystemer og er tilknyttet et projekt, hvori et demonstrationsanlæg<br />
på Fyn danner rammen om afprøvning af nogle af processerne i bioethanolproduktion<br />
på basis af halm og andet plantemateriale.<br />
Claus Felby – Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL)<br />
Forskningsprofessor ved KVL’s afdeling Skov og Landskab. Claus Felby har blandt andet arbejdet<br />
meget med industriel anvendelse af bioteknologi inden for papir- og træindustrien.<br />
Desuden er Claus Felby leder ved Center for plantefiber- og biomasseteknologi, hvor der forskes<br />
i produkter hvor plantefibre indgår, med henblik på mere miljøvenlige produkter. Centeret<br />
blev åbnet i 1996 og samarbejder med Danmarks Tekniske Universitet, Den Kgl. Veterinær-<br />
og Landbohøjskole, Forskningscenter Risø, Novozymes A/S og Danmarks Jordbrugs-<br />
Forskning. Claus Felby er også tilknyttet det ovenfor beskrevne bioethanolprojekt på Fynsværket.<br />
Repræsentanter for erhvervslivet<br />
Erhvervslivets primære interesse i en fremtidig dansk bioethanolproduktion er af økonomisk<br />
karakter. Såfremt bioethanolproduktion i Danmark udvikler sig til et rentabelt forretningsområde,<br />
vil der være en økonomisk gevinst at hente. Og eftersom de aktører, som vores interviewpersoner<br />
repræsenterer, alle spiller én eller anden rolle i den nuværende udvikling af<br />
teknologierne, er de på hver sin måde interesserede i en fortsat udvikling af området – og i en<br />
fortsat tilførsel af offentlige midler hertil.<br />
Henrik Bisgaard-Frantzen – Novozymes<br />
Novozymes er verdens førende producent af industrielle enzymer og leverer blandt andet<br />
enzymer til bioethanolproducenter i hele verden. Novozymes samarbejder med Risø og DTU i<br />
forbindelse med det tidligere nævnte projekt om et Dansk Bioethanol Koncept, hvor bioethanol<br />
produceres på basis af halm. I projektet på Fynsværket indgår Novozymes som partnere<br />
med det formål at udvikle enzymer til processerne.<br />
Peter Stigsgaard – Oliebranchens Fællesrepræsentation<br />
Er direktør i Oliebranchens Fællesrepræsentation. Interviewet med ham gav svar på nogle af<br />
de politisk vinklede spørgsmål, som vi havde til Oliebranchens Fællesrepræsentation.<br />
49 www.dtu.dk<br />
25
Change language