Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

16.07.2013 Views

gynde at bruge halm som råvare til bioethanolproduktion, er sandsynligheden større for at teknologierne hertil bliver udviklet hurtigt. Og hvis dette behov efterfølgende opstår i andre dele af verden, er der tale om, at en relateret branche har haft betydning for danske bioethanolteknologiers værdi i forhold til udenlandske markeder. Og dermed er de danske bioethanolproducenters position i den internationale konkurrence forbedret. Porter beskriver, hvordan nationale konkurrencefordele af disse grunde ofte udmønter sig i såkaldte clusters af relaterede virksomheder. Forstået på den måde, at man ofte ser, at virksomheder indenfor flere led af produktionskæden har stærke positioner i den internationale konkurrence, fordi der opstår synergieffekter mellem flere led i produktionskæden. Virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering Den nationale kontekst har stor betydning for, hvilke strategier og strukturer, der er dominerende indenfor landets virksomheder. Typisk er det eksempelvis forskellige ledelses- og organiseringsformer, der er dominerende fra land til land. Der er derfor tendens til, at et lands virksomheder har særligt stærke positioner indenfor de brancher, hvor netop de strategier og strukturer, som der er særlige forudsætninger for at udvikle i det land, giver særlige konkurrencefordele. 39 Den nationale rivalisering mellem virksomhederne i en branche har ligeledes afgørende betydning i forhold til virksomhedernes positioner i den internationale konkurrence. Intens konkurrence på hjemmemarkedet vil føre til, at kun de stærkeste virksomheder overlever, og at disse styrkes yderligere gennem kampen om positionerne. 40 Government og Tilfældigheder Begge disse to forhold påvirker som sagt determinanterne, og dermed indvirker de også på konkurrencemiljøet i et land. Government omfatter den regulering og lovgivning, der danner rammerne om determinanternes struktur. Ligeledes kan planlægning, både på nationalt niveau og længere nede i hierarkiet, påvirke determinanterne og dermed konkurrencemiljøet i et land. Government kan for eksempel understøtte en bestemt teknologiudvikling ved at fremme en bestemt efterspørgselssammensætning, eller ved at understøtte udviklingen af bestemte faktorforhold. 41 Tilfældigheder skal forstås som udefrakommende begivenheder, som den enkelte virksomhed ikke har indflydelse på – og ofte heller ikke landets regering. En tilfældighed kan i tilfældet med bioethanolbranchen for eksempel tage form af en stor stigning i olieprisen. Sådan en begivenhed ville få afgørende betydning for flere af de fire determinanter indenfor bioethanolbranchen. 42 2.1.1 Vores anvendelse af Diamanten Porters teori om nationale konkurrencefordele danner for det første grundlag for hele vores forståelse af den konkurrencesituation, som en eventuel fremtidig dansk bioethanolbranche ville komme til at befinde sig i, såfremt en egentlig dansk bioethanolproduktion blev sat i gang. Dernæst danner Diamantmodellen som nævnt grundlag for vores analyse af eventuelle danske bioethanolproducenters internationale konkurrenceevne. Og dermed afsæt for vores vur- 39 Porter, 1990 s. 107 40 Porter, 1990 s. 117 41 Porter, 1990 s. 126-128 42 Porter, 1990 s. 124 18

dering af, om det giver mening, set fra en samfundsøkonomisk vinkel, at opfylde EUmålsætningerne via danskproduceret bioethanol. I løbet af projektet vil vi analysere determinanterne for en dansk bioethanolbranche. I denne forbindelse er det vigtigt at understrege, at det i det lange løb bør være bioethanolteknologier (og ikke bioethanol), som den danske bioethanolbranche bør stile mod at blive konkurrencedygtig indenfor. Som vi kommer ind på i kapitel 3, er der i Danmark ikke ressourcer nok til en særligt stor produktion af bioethanol, og det vil derfor ikke være relevant at eksportere bioethanolen. Derimod kan der være grundlag for, at vi kan udvikle teknologier, som kan eksporteres til andre lande med et bedre ressourcegrundlag. Vi vil indlede hvert kapitel med at placere indholdet i det pågældende kapitel i forhold til de fire determinanter i Diamanten. Ligeledes vil vi i opsamlingen til hvert kapitel opsummere, hvilke resultater vores analyse har bidraget med i forhold til de relevante determinanter. På den måde kan vi sidst i projektet vurdere, om der er grundlag for, at en dansk bioethanolbranche kan få en konkurrencedygtig position på det internationale marked. Eftersom vi i dag ikke har en bioethanolproduktion – og heller ikke de færdigudviklede, optimerede og kommercielle teknologier – i Danmark, vil nogle led i denne analyse naturligvis være vanskelige. Vi kan dog under alle omstændigheder forsøge at analysere determinanterne for en dansk bioethanolbranche, for på den baggrund at vurdere hvorvidt den vil være konkurrencedygtig internationalt, både i forhold til selve produktionen, men i særdeleshed også i forhold til udvikling af ny teknologi til bioethanolproduktion. 2.1.2 Vurdering af Diamantteorien Styrken ved Porters Diamant er, at teorien giver en god forståelse af de mekanismer, der gør sig gældende i det spil, hvor nogle virksomheder opnår en god konkurrenceposition, mens andre fejler. Modellen danner desuden en god ramme for en systematisk analyse af forhold med væsentlig betydning for en branches position i den internationale konkurrence. Teorien er velargumenteret, og underbygget med en enorm mængde empiri. Porter bruger mange eksempler, der både viser de generelle tendenser og afvigelserne herfra, og hermed sikrer han, at man ikke får et forsimplet billede af sammenhængene. På den anden side gør teoriens mangfoldighed og alsidighed det ind imellem vanskeligt at sige noget om, hvilken betydning et givent forhold i én af de fire determinanter vil få. Eftersom et lille hjemmemarked både kan være en ulempe, men også kan vendes til en fordel, er det svært at konkludere noget med sikkerhed ud af en analyse baseret på Diamantteorien. Dette kan dog ikke uden videre betegnes som en svaghed ved teorien, men som en afspejling af det generelle forhold, at de analyserede mekanismer er mangfoldige og alsidige, og at virkeligheden derfor er vanskelig at rumme i en teori. Virkelighedens uregelmæssighed vanskeliggør naturligvis også den analyse, som vi foretager med baggrund i Porter – og vores konklusioner vil således blive præget af en vis usikkerhed. 19

dering af, om det giver mening, set fra en samfundsøkonomisk vinkel, at opfylde EUmålsætningerne<br />

via danskproduceret bioethanol.<br />

I løbet af projektet vil vi analysere determinanterne for en dansk bioethanolbranche. I denne<br />

forbindelse er det vigtigt at understrege, at det i det lange løb bør være bioethanolteknologier<br />

(og ikke bioethanol), som den danske bioethanolbranche bør stile mod at blive konkurrencedygtig<br />

indenfor. Som vi kommer ind på i kapitel 3, er der i Danmark ikke ressourcer nok til<br />

en særligt stor produktion af bioethanol, og det vil derfor ikke være relevant at eksportere<br />

bioethanolen. Derimod kan der være grundlag for, at vi kan udvikle teknologier, som kan<br />

eksporteres til andre lande med et bedre ressourcegrundlag.<br />

Vi vil indlede hvert kapitel med at placere indholdet i det pågældende kapitel i forhold til de<br />

fire determinanter i Diamanten. Ligeledes vil vi i opsamlingen til hvert kapitel opsummere,<br />

hvilke resultater vores analyse har bidraget med i forhold til de relevante determinanter.<br />

På den måde kan vi sidst i projektet vurdere, om der er grundlag for, at en dansk bioethanolbranche<br />

kan få en konkurrencedygtig position på det internationale marked.<br />

Eftersom vi i dag ikke har en bioethanolproduktion – og heller ikke de færdigudviklede, optimerede<br />

og kommercielle teknologier – i Danmark, vil nogle led i denne analyse naturligvis<br />

være vanskelige. Vi kan dog under alle omstændigheder forsøge at analysere determinanterne<br />

for en dansk bioethanolbranche, for på den baggrund at vurdere hvorvidt den vil være<br />

konkurrencedygtig internationalt, både i forhold til selve produktionen, men i særdeleshed<br />

også i forhold til udvikling af ny teknologi til bioethanolproduktion.<br />

2.1.2 Vurdering af Diamantteorien<br />

Styrken ved Porters Diamant er, at teorien giver en god forståelse af de mekanismer, der gør<br />

sig gældende i det spil, hvor nogle virksomheder opnår en god konkurrenceposition, mens<br />

andre fejler.<br />

Modellen danner desuden en god ramme for en systematisk analyse af forhold med væsentlig<br />

betydning for en branches position i den internationale konkurrence.<br />

Teorien er velargumenteret, og underbygget med en enorm mængde empiri. Porter bruger<br />

mange eksempler, der både viser de generelle tendenser og afvigelserne herfra, og hermed<br />

sikrer han, at man ikke får et forsimplet billede af sammenhængene.<br />

På den anden side gør teoriens mangfoldighed og alsidighed det ind imellem vanskeligt at<br />

sige noget om, hvilken betydning et givent forhold i én af de fire determinanter vil få. Eftersom<br />

et lille hjemmemarked både kan være en ulempe, men også kan vendes til en fordel, er<br />

det svært at konkludere noget med sikkerhed ud af en analyse baseret på Diamantteorien.<br />

Dette kan dog ikke uden videre betegnes som en svaghed ved teorien, men som en afspejling<br />

af det generelle forhold, at de analyserede mekanismer er mangfoldige og alsidige, og at virkeligheden<br />

derfor er vanskelig at rumme i en teori.<br />

Virkelighedens uregelmæssighed vanskeliggør naturligvis også den analyse, som vi foretager<br />

med baggrund i Porter – og vores konklusioner vil således blive præget af en vis usikkerhed.<br />

19

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!