Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

More documents

Recommendations

Info

adgang til disse ressourcer, eller adgang til særlig høj kvalitet af disse ressourcer kan give en virksomhed fordele i forhold til sine udenlandske konkurrenter, som måske ikke har adgang til de samme forhold. Men selvom fordelagtige faktorforhold kan føre til en stærk position i den internationale konkurrence, er det ikke nødvendigvis en position, som er let at bevare. Fordelagtige faktorforhold kan nemlig opvejes af tilsvarende fordele i andre lande, og hvis en virksomhed vil bevare en stærk position, er det derfor nødvendigt at den udvikler konkurrencefordele, som ikke bare baserer sig på fordelagtige produktionsforhold på hjemmemarkedet. Derfor kan særligt vanskelige produktionsforhold også være en fordel for virksomhederne, fordi sådanne omstændigheder tvinger dem til at udvikle andre konkurrencefordele. 30 I forhold til faktorforhold kan der skelnes mellem basale og avancerede. Basale faktorforhold er dem der på forhånd er givne eller ikke kræver væsentlige investeringer, herunder klima, lokalitet, ufaglært arbejdskraft med mere. 31 Mens avancerede faktorforhold ofte kræver væsentlige investeringer over tid, i både fysiske og menneskelige ressourcer, herunder for eksempel højtuddannet arbejdskraft. 32 Inden for faktorforholdene eksisterer et hierarki, der placerer disse alt efter hvor lette de er at fastholde. Eller sagt på en anden måde; hvor vanskeligt det er for konkurrenterne at kopiere eller opveje dem. For at opretholde nationale konkurrencefordele i international konkurrence over tid, er det nødvendigt at fordelene ikke kan kopieres eller opvejes. 33 Lave lønninger er et eksempel på et faktorforhold der giver en konkurrencefordel, som kun kan fastholdes så længe der ikke er andre lande med endnu lavere lønninger. Denne konkurrencefordel er derfor vanskelig at opretholde på langt sigt. Derimod er eksempelvis en kombination af et avanceret faktorforhold med en høj grad af specialisering vanskelig at kopiere. Et eksempel kunne være højtuddannede ingeniører med særlig viden indenfor udnyttelse af halm til bioethanolproduktion. Efterspørgselsforhold Hjemmemarkedets efterspørgsel har ifølge Porter stor betydning for, hvordan virksomheder kan positionere sig internationalt. Både efterspørgslens sammensætning og størrelse har betydning. Hvis der skal opnås konkurrencefordele med grundlag i hjemmemarkedet, er det vigtigt, at hjemmemarkedets efterspørgselssammensætning afspejler, og om muligt foregriber, det internationale markeds efterspørgsel – i så fald presses de nationale virksomheder til at udvikle produkter, som siden kan afsættes internationalt. Et stort hjemmemarked forstærker den effekt, som hjemmemarkedets efterspørgselssammensætning har – og dermed kan konkurrencefordelene forstærkes, såfremt efterspørgslens sammensætning er ”rigtig”. 34 Det påpeges dog også, at et lille eller manglende hjemmemarked kan tvinge virksomheden eller branchen til at skabe markedsandele på det internationale marked tidligere i opstartsfasen, og dermed vinde en international position tidligere, end det er tilfældet hvis virksomheden først skaber et hjemmemarked. Dette udgangspunkt kan således også vendes til en fordel i den internationale konkurrence. 35 30 Porter, 1990 s. 74 31 Porter, 1990 s. 77 32 Porter, 1990 s. 77-78 33 Porter, 1990 s. 76 34 Porter, 1990 s. 86 35 Porter, 1990 s. 96 16
I Danmark findes der i dag ingen efterspørgsel efter bioethanol – og heller ikke efter de avancerede teknologier til bioethanolproduktion på basis af lignocellulose. I vores analyse af denne determinant beskæftiger vi os derfor med spørgsmålet om, hvordan denne efterspørgsel kan skabes, og hvilken sammensætning den i så fald bør have, for at understøtte den rette udvikling frem mod de mest konkurrencedygtige strategier. Relaterede og understøttende brancher Relaterede og understøttende brancher omfatter de brancher, der har betydning for den branche, der er i fokus for analysen. De understøttende brancher omfatter de brancher, der ligger op- eller nedstrøms i produktionskæden, det vil sige leverandører eller aftagere til den givne branche. De relaterede brancher er brancher, som ikke indgår i samme produktionskæde som den undersøgte branche, men som på anden måde er relateret hertil. Det kan for eksempel være producenter af komplementerende produkter, eller brancher hvor der kan opnås fordele ved fælles aktiviteter med den undersøgte branche. De relaterede brancher kan således placeres horisontalt i forhold til den undersøgte branche. 36 Hvad angår bioethanolbranchen kan et eksempel på en relateret branche for eksempel være bilbranchen, idet biler og bioethanol er to produkter, som kan anvendes sammen, og dermed komplementerer hinanden. Eksempler på understøttende brancher kan illustreres via produktionskæden for bioethanol: Rådgivere Råvareleverandører Enzymleverandører Bioethanolproducenter Bioethanolforhandlere Figur 3 Produktionskæde for bioethanol Pilene illustrerer, at der går råvarer, enzymer, rådgivning og så videre til bioethanolproducenterne, og herfra ethanol videre til bioethanolforhandlerne. Denne simple model omfatter dog langt fra alle de understøttende brancher i produktionskæden for bioethanol. Den skal blot illustrere, hvad understøttende brancher er. Understøttende brancher har betydning for en branches konkurrenceevne på den måde, at hvis for eksempel en branches underleverandører er internationalt konkurrencedygtige, vil branchen have en række fordele. Fordelene omfatter blandt andet hurtig adgang til nye og bedre input, samt hurtig information omkring innovationer med mere i leverandørbranchen. 37 Mens relaterede brancher kan have betydning i forhold til at dele viden, distributionskanaler, kontakter til udlandet med mere. 38 Yderligere har de relaterede og understøttende branchers forventninger og krav til den givne branche stor betydning for, hvilken retning branchen udvikler sig i, og dermed for branchens konkurrenceevne. Hvis de danske landmænd presser på for at bioethanolbranchen skal be- 36 Porter, 1990 s. 105 37 Porter, 1990 s. 100 38 Porter, 1990 s. 105 17
Page 1: Bioethanolteknologier - En dansk st
Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Page 6 and 7: Resumé Med henblik på at nedbring
Page 8 and 9: En anden gruppe af løsninger sigte
Page 10 and 11: påpeges, at biobrændstoffer bør
Page 12 and 13: 85 procent ethanol og 15 procent be
Page 14 and 15: 2 METODE I dette kapitel vil vi gen
Page 18 and 19: gynde at bruge halm som råvare til
Page 20 and 21: 2.2 Roadmapping Den anden tilgang,
Page 22 and 23: De aspekter, der er mest afgørende
Page 24 and 25: landsk, eftersom man endnu ikke har
Page 26 and 27: Oliebranchens Fællesrepræsentatio
Page 28 and 29: 2.5 Opbygning af projektrapporten V
Page 30 and 31: areal til dyrkning, bliver hermed m
Page 32 and 33: Det er den politiske målsætning,
Page 34 and 35: 3.3 De glukose- og stivelsesholdige
Page 36 and 37: nedmuldes tjener blandt andet til a
Page 38 and 39: des til procesenergi men også til
Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
Page 66 and 67:
af lignocelluloseholdige råvarer e
Page 68 and 69:
Bioraffinaderi Årlig produktion (m
Page 70 and 71:
at billiggøre bioethanolproduktion
Page 72 and 73:
Af Figur 21 fremgår de milepæle,
Page 74 and 75:
De ovennævnte omstillinger er dog
Page 76 and 77:
perspektivet for brændstofblanding
Page 78 and 79:
Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
Page 80 and 81:
Andre aktører påpeger, at en såd
Page 82 and 83:
Man kunne også overveje særlige s
Page 84 and 85:
7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
Page 86 and 87:
ducerede bioethanol kan afsættes i
Page 88 and 89:
Som det ses af tabellen, ligger pri
Page 90 and 91:
Denne konklusion understøttes af O
Page 92 and 93:
Hedegaard og den danske oliebranche
Page 94 and 95:
7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
Page 96 and 97:
hvis bioethanol skal kunne konkurre
Page 98 and 99:
telse, eksempelvis har den gennemsn
Page 100 and 101:
Der er en afgørende forskel mellem
Page 102 and 103:
8 ROADMAP I dette kapitel vil vi sa
Page 104 and 105:
dansk produktion altid være truet
Page 106 and 107:
Der er en snæver sammenhæng melle
Page 108 and 109:
For at opfylde 2020-målsætningen
Page 110 and 111:
Den danske bilparks kompatibilitet
Page 112 and 113:
eller energibalance. Eller man kunn
Page 114 and 115:
9 KONKLUSION På hvilken måde kan
Page 116 and 117:
10 PERSPEKTIVERING Når bioethanol
Page 118 and 119:
11 REFERENCER Campbell et al., 1999
Page 120 and 121:
Kommissionen, 2001 Kommissionen for
Page 122 and 123:
Teknologirådet, 2001 Teknologiråd
Page 124 and 125:
www.foodnavigator.com Foodnavigator
Page 126 and 127:
Personlig kommunikation Elsam, 2005
Page 128 and 129:
BILAG 2 - REGNEEKSEMPLER TIL AFSNIT
Page 130 and 131:
α-D-glukose - Glukosemolekyle, hvo
Page 132 and 133:
BILAG 5 - PROBLEMATIKKEN VED AT BLA
Page 134 and 135:
BILAG 7 - VOC-PROBLEMSTILLINGEN I r
Page 136:
135
show all

Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?