Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
2 METODE I dette kapitel vil vi gennemgå vores teoretiske og metodiske udgangspunkt for projektet, herunder systematikken i vores analyse. Desuden vil vi beskrive vores empiri – herunder vores interviewpersoner. Sidst i kapitlet er en oversigt over opbygningen af projektrapporten. Vi ser to overordnede linier i besvarelsen af vores problemformulering. Den ene er afdækningen af, hvilke udviklinger der skal ske – både teknologisk og reguleringsmæssigt – for at målsætningerne for henholdsvis 2010 og 2020 kan opfyldes. Den anden er spørgsmålet om, hvorvidt de danske bioethanolproducenter vil kunne bringe sig i en position, hvor de er internationalt konkurrencedygtige hvad angår bioethanolteknologier – og derved bidrage positivt til den danske samfundsøkonomi. Hvis ikke der er mulighed for en sådan stærk position i den internationale konkurrence, er der ingen grund til, at målsætningerne skal nås via danskproduceret bioethanol. I så fald kan Danmark lige så godt importere bioethanolen. På grund af disse to overordnede linier har vi fundet frem til to forskellige tilgange, som på hver sin måde kan hjælpe os med at besvare vores problemformulering. Den ene kan bidrage til at analysere de danske betingelser for bioethanolbranchen i relation til international konkurrenceevne, mens den anden kan bidrage til processen med at skue ud i en usikker fremtid. Nedenfor vil vi beskrive hver af de to tilgange, samt måden vi anvender dem på i projektet. Ligeledes vil vi forsøge at vurdere styrker og svagheder ved de to tilgange. 2.1 Diamanten Økonomen Michael E. Porter beskriver i bogen ”The Competitive Advantage of Nations” sin teori om, hvordan nationale forhold påvirker virksomheders internationale konkurrenceevne. Modellen, hvormed han illustrerer disse forhold, kalder han Diamanten. Et centralt begreb i Porters teori er branchen. Denne defineres som bestående af de virksomheder, der er i direkte konkurrence med hinanden. 24 Dette gælder for eksempel to forskellige producenter af bioethanol. Derimod er bioethanolproducenten ikke i konkurrence med for eksempel landmanden, der leverer korn til produktionen. Den branche vi vil undersøge i projektet er altså bioethanolbranchen, forstået som producenter af bioethanol. Porters tese er, at en virksomheds succes i en bestemt branche skyldes, at den nationale kontekst er mere dynamisk og stimulerende for branchen end udenlandske konkurrenters nationale kontekster. Og at de nationale forhold understøtter virksomhedens udvikling i retning af en strategi, som også vil gøre virksomheden konkurrencedygtig internationalt. 25 Diamantmodellen sætter fokus på de nationale forhold, som indvirker på konkurrencemiljøet i en branche, og dermed på de pågældende virksomheders konkurrenceevne på det internationale marked. I Diamanten identificeres de forhold, som direkte og indirekte influerer den nationale kontekst, som en virksomhed agerer i. 24 Porter, 1990 s. 33 25 Porter, 1990 s. 67-68 14
Tilfældigheder Faktorforhold Firmastrategi, struktur og rivalisering Relaterede og understøttende brancher Figur 2 Diamantmodellen 26 Efterspørgselsforhold Government I diamanten indgår fire determinanter, som direkte påvirker det konkurrencemæssige miljø i en branche. De fire determinanter påvirker desuden hinanden. De fire determinanter er: 27 • Faktorforhold (Factor Conditions) • Efterspørgselsforhold (Demand Conditions) • Relaterede og understøttende brancher (Related and Supporting Industries) • Virksomhedsstrategi, struktur og rivalisering (Firm Strategy, Structure and Rivalry) To udefrakommende forhold påvirker desuden de fire determinanter, og dermed indirekte konkurrencemiljøet indenfor branchen: 28 • Government 29 • Tilfældigheder (Chance) Alle determinanterne behøver ikke at være fordelagtige for at en branche opnår en fordelagtig position i den internationale konkurrence – men der er en klar tendens til, at international konkurrenceevne opstår af en kombination af fordelagtige forhold indenfor flere af determinanterne. Eftersom determinanterne påvirker hinanden indbyrdes, er der desuden en tendens til, at en positiv udvikling indenfor én determinant ofte sætter en positiv udvikling i gang indenfor de øvrige determinanter. For eksempel vil meget konkurrencedygtige leverandører ofte føre til, at den branche, som de leverer til, også udvikler sig mod øget konkurrenceevne. Påvirkningen internt mellem determinanterne gælder naturligvis også den modsatte vej, det vil sige i negativ retning. Faktorforhold Faktorforholdene kan betegnes som produktionsforholdene for virksomhederne i en branche. De omfatter blandt andet adgangen til råvarer, arbejdskraft, viden og kapital. Særlig billig 26 Oversat fra: Porter, 1990 s. 127 27 Porter, 1990 s. 71 28 Porter, 1990 s. 73 29 Hermed menes regulering, lovgivning, planlægning med mere. Vi har ikke fundet noget dansk begreb, som dækker denne betydning tilstrækkeligt, og holder derfor fast i det engelske begreb. 15
- Page 1: Bioethanolteknologier - En dansk st
- Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
- Page 6 and 7: Resumé Med henblik på at nedbring
- Page 8 and 9: En anden gruppe af løsninger sigte
- Page 10 and 11: påpeges, at biobrændstoffer bør
- Page 12 and 13: 85 procent ethanol og 15 procent be
- Page 16 and 17: adgang til disse ressourcer, eller
- Page 18 and 19: gynde at bruge halm som råvare til
- Page 20 and 21: 2.2 Roadmapping Den anden tilgang,
- Page 22 and 23: De aspekter, der er mest afgørende
- Page 24 and 25: landsk, eftersom man endnu ikke har
- Page 26 and 27: Oliebranchens Fællesrepræsentatio
- Page 28 and 29: 2.5 Opbygning af projektrapporten V
- Page 30 and 31: areal til dyrkning, bliver hermed m
- Page 32 and 33: Det er den politiske målsætning,
- Page 34 and 35: 3.3 De glukose- og stivelsesholdige
- Page 36 and 37: nedmuldes tjener blandt andet til a
- Page 38 and 39: des til procesenergi men også til
- Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
- Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
- Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
- Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
- Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
- Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
- Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
- Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
- Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
- Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
- Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
- Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
2 METODE<br />
I dette kapitel vil vi gennemgå vores teoretiske og metodiske udgangspunkt for projektet,<br />
herunder systematikken i vores analyse. Desuden vil vi beskrive vores empiri – herunder<br />
vores interviewpersoner. Sidst i kapitlet er en oversigt over opbygningen af projektrapporten.<br />
Vi ser to overordnede linier i besvarelsen af vores problemformulering.<br />
Den ene er afdækningen af, hvilke udviklinger der skal ske – både teknologisk og reguleringsmæssigt<br />
– for at målsætningerne for henholdsvis 2010 og 2020 kan opfyldes.<br />
Den anden er spørgsmålet om, hvorvidt de danske bioethanolproducenter vil kunne bringe<br />
sig i en position, hvor de er internationalt konkurrencedygtige hvad angår bioethanolteknologier<br />
– og derved bidrage positivt til den danske samfundsøkonomi. Hvis ikke der er mulighed<br />
for en sådan stærk position i den internationale konkurrence, er der ingen grund til, at<br />
målsætningerne skal nås via danskproduceret bioethanol. I så fald kan Danmark lige så godt<br />
importere bioethanolen.<br />
På grund af disse to overordnede linier har vi fundet frem til to forskellige tilgange, som på<br />
hver sin måde kan hjælpe os med at besvare vores problemformulering. Den ene kan bidrage<br />
til at analysere de danske betingelser for bioethanolbranchen i relation til international konkurrenceevne,<br />
mens den anden kan bidrage til processen med at skue ud i en usikker fremtid.<br />
Nedenfor vil vi beskrive hver af de to tilgange, samt måden vi anvender dem på i projektet.<br />
Ligeledes vil vi forsøge at vurdere styrker og svagheder ved de to tilgange.<br />
2.1 Diamanten<br />
Økonomen Michael E. Porter beskriver i bogen ”The Competitive Advantage of Nations” sin<br />
teori om, hvordan nationale forhold påvirker virksomheders internationale konkurrenceevne.<br />
Modellen, hvormed han illustrerer disse forhold, kalder han Diamanten.<br />
Et centralt begreb i Porters teori er branchen. Denne defineres som bestående af de virksomheder,<br />
der er i direkte konkurrence med hinanden. 24 Dette gælder for eksempel to forskellige<br />
producenter af bioethanol. Derimod er bioethanolproducenten ikke i konkurrence med for<br />
eksempel landmanden, der leverer korn til produktionen. Den branche vi vil undersøge i projektet<br />
er altså bioethanolbranchen, forstået som producenter af bioethanol.<br />
Porters tese er, at en virksomheds succes i en bestemt branche skyldes, at den nationale kontekst<br />
er mere dynamisk og stimulerende for branchen end udenlandske konkurrenters nationale<br />
kontekster. Og at de nationale forhold understøtter virksomhedens udvikling i retning af<br />
en strategi, som også vil gøre virksomheden konkurrencedygtig internationalt. 25<br />
Diamantmodellen sætter fokus på de nationale forhold, som indvirker på konkurrencemiljøet<br />
i en branche, og dermed på de pågældende virksomheders konkurrenceevne på det internationale<br />
marked. I Diamanten identificeres de forhold, som direkte og indirekte influerer den<br />
nationale kontekst, som en virksomhed agerer i.<br />
24 Porter, 1990 s. 33<br />
25 Porter, 1990 s. 67-68<br />
14