Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
10 PERSPEKTIVERING Når bioethanol overvejes som transportbrændstof, er det også vigtigt at se på, hvordan dette brændstof kan indgå i et samlet energisystem, og hvilke andre brændstoffer og øvrige energiformer, det skal spille sammen med – både i dag og på langt sigt. Disse perspektiver vil vi berøre i dette kapitel. Samspil mellem bioethanol og øvrige transportbrændstoffer i dag Bioethanol vil formodentlig aldrig blive det eneste brændstof til vejtransport i Danmark. Der vil med høj sandsynlighed blive tale om, at ethanol fortsat skal kunne fungere sammen med benzin – hertil egner FFV’erne sig særdeles godt, idet de både kan køre på ren benzin og på blandinger af benzin og med høje koncentrationer af ethanol. Desuden vil en del af vejtransporten højst sandsynligt også fremover være baseret på køretøjer med dieselmotorer. Nogle af disse dieselmotorer vil måske blive omstillede til at kunne køre på blandinger af ethanol og diesel. Men der er også stor sandsynlighed for, at en del af dem vil komme til at køre på biodiesel eller blandinger af biodiesel og fossil diesel. Heldigvis er disse anvendelser af forskellige biobrændstoffer ikke direkte i konkurrence med hinanden. Der er tale om, at bioethanol hovedsageligt vil fortrænge benzin, mens biodiesel hovedsageligt vil fortrænge fossil diesel. Der kan blive en mindre konkurrence mellem bioethanol og biodiesel, eftersom begge dele kan anvendes i dieselmotorer. Men medmindre bioethanolens præstation i dieselmotoren forbedres væsentligt gennem teknologiudvikling, vil det formodentlig blive biodiesel, der lægger sig i spidsen på dette område. Bioethanol og biodiesel kan dog også ses som supplement til hinanden, såfremt efterspørgslen efter alternativer til diesel bliver tilstrækkeligt stor. Begge de to brændstoffer ville, overordnet set, kunne bruge samme distributionssystem, eftersom der i begge tilfælde er tale om flydende brændstoffer, der kan lagres, transporteres og tankes i samme typer af systemer. Integration af energi- og transportsektoren Såfremt man i højere grad vil indarbejde vedvarende energi i transportsektoren med henblik på at gøre denne mere miljøvenlig, kan der være gode perspektiver i at sigte mod en integration af transportsektoren med resten af energisektoren. Herved kan energi fra perioder med særlig stor produktion af for eksempel vindenergi omformes til transportbrændstof, hvorved det får en større værdi, end hvis det skulle afsættes som elektricitet på et tidspunkt, hvor produktionen er høj i forhold til efterspørgslen. Ligeledes kan biomasse udnyttes mere effektivt i en kombineret produktion af el, varme og transportbrændstofferne. Som vi har set i dette projekt er dette tilfældet med blandt andet samproduktion af bioethanol og kraftvarme, eller bioethanol og biogas. Ligeledes kan økonomien heri forbedres yderligere ved at udvikle teknologier til at omdanne alle dele af biomassen til stadig mere raffinerede produkter. Elsams VEnzin-vision bygger på denne tankegang om en øget inddragelse af VE i transportsektoren via bedre integration med den øvrige energisektor. I Elsams vision indgår også et andet brændstof, methanol, som kan iblandes benzin. Dette er dog ikke helt igennem et biobrændstof, eftersom produktionen heraf baserer sig på en kombineret udnyttelse af vindenergi, CO2 og naturgas. Men princippet fører dog til en øget tilførsel af vedvarende energi i transportbrændstoffet, og desuden til en øget integration af transportsektoren med den øvrige energisektor. Desuden betyder anvendelsen af CO2 fra kraftværkernes røggas, at CO2’en får en yderligere funktion, inden den frigives til atmosfæren. Methanol ville uden problemer kunne anvendes i samme distributionssystem som ethanol, benzin, diesel og biodiesel, idet 115
der også her er tale om et flydende brændstof. Methanol og ethanol vil blive konkurrenter eller supplere hinanden, alt efter hvor stor efterspørgsel der bliver efter alternativer til benzin. Bioethanol i samspil med fremtidige transportsystemer På langt sigt er det sandsynligt, at der bliver tale om helt nye transportsystemer, hvor både motorer, brændstoffer og distributionssystem er indrettet anderledes end i dag. I denne forbindelse er det vigtigt, at et transportsystem, hvori bioethanol indgår, ikke spænder ben for udviklingen af nye og mere langsigtede løsninger på transportsektorens problemer. Og helt ideelt er det, hvis et system, hvori bioethanol indgår, kan understøtte udviklingen og implementeringen af sådanne langsigtede løsningsmodeller. En af de fremtidige muligheder indenfor transportområdet (og det øvrige energisystem), som mange tilslutter sig, er idéen om brint som brændstof. Et centralt element i forestillingerne om et sådant system, er brændselsceller som kan omdanne brint til elektricitet og varme. Derfor er det væsentligt at bemærke, at ethanol kan bruges både direkte som brændstof i brændselsceller, 301 302 eller som input i en brintproduktion. Ved at anvende ethanol i brændselcellemotorer i stedet for forbrændingsmotorer kan udnyttelsen af ethanolen tilmed hæves markant. Og ved at omdanne ethanol til elektricitet (med eller uden brint som mellemled) åbnes der i øvrigt op for mange nye muligheder, hvor bioethanol kan anvendes til mange andre formål end blot transport. En af de største barrierer for anvendelse af brændselscellemotorer i køretøjer er i dag lagringen af den brint, som skal drive brændselscellen. Brint forekommer i gasform, medmindre den opbevares under højt tryk eller meget lave temperaturer. Det betyder at energi i form af brint fylder meget. 303 Derfor er det nødvendigt, at biler der kører på brint enten medbringer en meget stor tank til brinten, eller at der anvendes specielle tanke, som kan komprimere brinten. Det er svært at finde effektive løsninger på dette problem. 304 I modsætning hertil kan ethanol uden problemer opbevares i køretøjet, eftersom der er tale om et flydende brændstof, hvor energien fylder langt mindre. Ethanol ville således kunne anvendes til at lette overgangen til brændselscelledrevne køretøjer, idet man i første omgang kan se bort fra problemet med opbevaring af brint. Såfremt ethanol på længere sigt skal bruges som input i en brintproduktion, kan der være endnu en fordel at hente; der er sandsynligvis et mindre energispild ved brintproduktion baseret på bioethanol, end ved brintproduktion baseret på hydrolyse af vand – hvor elektricitet først bruges til at producere brint, som herefter igen skal omdannes til elektricitet. Opsamlende kan det derfor siges, at bioethanol uden større problemer kan koordineres med de øvrige brændstoffer, vi har i vores transportsystem i dag og i den nærmeste fremtid. Derudover kan ethanol være et led i en øget integration mellem transportsektoren og den øvrige energisektor – en integration som kan bidrage til at mindske transportsektorens miljøbelastning. Såfremt brint bliver den vigtigste energibærer i transportsystemet, udgør bioethanol ikke en hindring for implementeringen af de nye systemer hertil. Tværtimod kan ethanol bidrage til at lette overgangen mellem det nuværende og det fremtidige transportsystem, og kan endda indgå som en del af basen for en brintproduktion. 301 SLF, 2003 s. 22 302 www.eere.energy.gov 303 Teknologirådet, 2004 s. 1 304 www.ing.dk 116
- Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
- Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
- Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
- Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
- Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
- Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
- Page 78 and 79: Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
- Page 80 and 81: Andre aktører påpeger, at en såd
- Page 82 and 83: Man kunne også overveje særlige s
- Page 84 and 85: 7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
- Page 86 and 87: ducerede bioethanol kan afsættes i
- Page 88 and 89: Som det ses af tabellen, ligger pri
- Page 90 and 91: Denne konklusion understøttes af O
- Page 92 and 93: Hedegaard og den danske oliebranche
- Page 94 and 95: 7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
- Page 96 and 97: hvis bioethanol skal kunne konkurre
- Page 98 and 99: telse, eksempelvis har den gennemsn
- Page 100 and 101: Der er en afgørende forskel mellem
- Page 102 and 103: 8 ROADMAP I dette kapitel vil vi sa
- Page 104 and 105: dansk produktion altid være truet
- Page 106 and 107: Der er en snæver sammenhæng melle
- Page 108 and 109: For at opfylde 2020-målsætningen
- Page 110 and 111: Den danske bilparks kompatibilitet
- Page 112 and 113: eller energibalance. Eller man kunn
- Page 114 and 115: 9 KONKLUSION På hvilken måde kan
- Page 118 and 119: 11 REFERENCER Campbell et al., 1999
- Page 120 and 121: Kommissionen, 2001 Kommissionen for
- Page 122 and 123: Teknologirådet, 2001 Teknologiråd
- Page 124 and 125: www.foodnavigator.com Foodnavigator
- Page 126 and 127: Personlig kommunikation Elsam, 2005
- Page 128 and 129: BILAG 2 - REGNEEKSEMPLER TIL AFSNIT
- Page 130 and 131: α-D-glukose - Glukosemolekyle, hvo
- Page 132 and 133: BILAG 5 - PROBLEMATIKKEN VED AT BLA
- Page 134 and 135: BILAG 7 - VOC-PROBLEMSTILLINGEN I r
- Page 136: 135
der også her er tale om et flydende brændstof. Methanol og ethanol vil blive konkurrenter<br />
eller supplere hinanden, alt efter hvor stor efterspørgsel der bliver efter alternativer til benzin.<br />
Bioethanol i samspil med fremtidige transportsystemer<br />
På langt sigt er det sandsynligt, at der bliver tale om helt nye transportsystemer, hvor både<br />
motorer, brændstoffer og distributionssystem er indrettet anderledes end i dag. I denne forbindelse<br />
er det vigtigt, at et transportsystem, hvori bioethanol indgår, ikke spænder ben for<br />
udviklingen af nye og mere langsigtede løsninger på transportsektorens problemer. Og helt<br />
ideelt er det, hvis et system, hvori bioethanol indgår, kan understøtte udviklingen og implementeringen<br />
af sådanne langsigtede løsningsmodeller.<br />
En af de fremtidige muligheder indenfor transportområdet (og det øvrige energisystem), som<br />
mange tilslutter sig, er idéen om brint som brændstof. Et centralt element i forestillingerne<br />
om et sådant system, er brændselsceller som kan omdanne brint til elektricitet og varme.<br />
Derfor er det væsentligt at bemærke, at ethanol kan bruges både direkte som brændstof i<br />
brændselsceller, 301 302 eller som input i en brintproduktion. Ved at anvende ethanol i brændselcellemotorer<br />
i stedet for forbrændingsmotorer kan udnyttelsen af ethanolen tilmed hæves<br />
markant. Og ved at omdanne ethanol til elektricitet (med eller uden brint som mellemled)<br />
åbnes der i øvrigt op for mange nye muligheder, hvor bioethanol kan anvendes til mange andre<br />
formål end blot transport.<br />
En af de største barrierer for anvendelse af brændselscellemotorer i køretøjer er i dag lagringen<br />
af den brint, som skal drive brændselscellen. Brint forekommer i gasform, medmindre<br />
den opbevares under højt tryk eller meget lave temperaturer. Det betyder at energi i form af<br />
brint fylder meget. 303 Derfor er det nødvendigt, at biler der kører på brint enten medbringer<br />
en meget stor tank til brinten, eller at der anvendes specielle tanke, som kan komprimere<br />
brinten. Det er svært at finde effektive løsninger på dette problem. 304 I modsætning hertil kan<br />
ethanol uden problemer opbevares i køretøjet, eftersom der er tale om et flydende brændstof,<br />
hvor energien fylder langt mindre. Ethanol ville således kunne anvendes til at lette overgangen<br />
til brændselscelledrevne køretøjer, idet man i første omgang kan se bort fra problemet<br />
med opbevaring af brint.<br />
Såfremt ethanol på længere sigt skal bruges som input i en brintproduktion, kan der være<br />
endnu en fordel at hente; der er sandsynligvis et mindre energispild ved brintproduktion baseret<br />
på bioethanol, end ved brintproduktion baseret på hydrolyse af vand – hvor elektricitet<br />
først bruges til at producere brint, som herefter igen skal omdannes til elektricitet.<br />
Opsamlende kan det derfor siges, at bioethanol uden større problemer kan koordineres med<br />
de øvrige brændstoffer, vi har i vores transportsystem i dag og i den nærmeste fremtid. Derudover<br />
kan ethanol være et led i en øget integration mellem transportsektoren og den øvrige<br />
energisektor – en integration som kan bidrage til at mindske transportsektorens miljøbelastning.<br />
Såfremt brint bliver den vigtigste energibærer i transportsystemet, udgør bioethanol ikke en<br />
hindring for implementeringen af de nye systemer hertil. Tværtimod kan ethanol bidrage til<br />
at lette overgangen mellem det nuværende og det fremtidige transportsystem, og kan endda<br />
indgå som en del af basen for en brintproduktion.<br />
301 SLF, 2003 s. 22<br />
302 www.eere.energy.gov<br />
303 Teknologirådet, 2004 s. 1<br />
304 www.ing.dk<br />
116
Change language