Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

More documents

Recommendations

Info

eller energibalance. Eller man kunne give forskellige afgiftslettelse, alt efter om der er tale om landbrugsafgrøder eller rest- og affaldsprodukter som råvare i produktionsprocessen. Sådanne differentierede afgifter kan dog blive vanskelige at administrere, og desuden skal det overvejes, hvordan der helt præcist bør differentieres. Et sådant system vil derfor langt fra blive let at udvikle og administrere. Men det kan meget vel få afgørende betydning for, hvilke teknologier der bliver udviklet i Danmark. Og dermed får det også betydning både for de miljømæssige og erhvervs- og eksportmæssige perspektiver i at udvikle danske bioethanolteknologier. Markedet er den afgørende faktor i forhold til at opfylde de to målsætninger via ethanol – uanset om disse opfyldes via danskproduceret eller importeret ethanol. Markedet har desuden stor indflydelse på flere af de andre spor i roadmappet. Til trods for at man kan diskutere, hvorvidt man kan anskue et dansk marked isoleret fra det øvrige europæiske marked, så viser det sig, at det i praksis har afgørende betydning for udviklingen af en konkurrencedygtig dansk bioethanolproduktion, at der eksisterer en dansk efterspørgsel efter ethanol. Med SLFanlæggets udskydelse har vi fået bekræftet, at igangsættelsen af en egentlig bioethanolproduktion i Danmark er afhængig af efterspørgslen, og dermed af den danske afgiftspolitik. Derfor bliver reguleringen af prisrelationerne mellem ethanol og de konkurrerende produkter afgørende ikke bare for denne determinant, men for udviklinger indenfor de øvrige determinanter. Fraværet af et dansk marked fører til, at der ikke bliver investeret i produktionsanlæg, hvilket igen influerer på udviklingen af de nye teknologier, som danske bioethanolproducenter i sidste ende kunne gøre til et forretningsområde. Med hensyn til en regulering af markedet, er det dog generelt vigtigt at holde sig for øje, at man ikke uden videre kan diktere et bestemt marked for, eller afsætning af, specifikke mængder af ethanol – for slet ikke at tale om specifikke blandinger af bioethanol og benzin/diesel. Man kan for eksempel ikke via afgiftslettelser sikre, at al markedsført benzin erstattes med E5, E10 eller andre koncentrationer af ethanol i benzin. Eftersom nogle biler fortsat ikke vil være i stand til at køre på disse blandinger, vil en lille mængde af den markedsførte benzin formodentlig (i hvert fald i en periode) stadig være uden ethanol. Men via afgiftslettelserne kan man i princippet understøtte en udvikling frem mod, at hele den mængde benzin, som praktisk set kan erstattes, vil blive erstattet, eftersom den ethanolholdige benzin er billigere end ren benzin. Afgiftslettelserne bør desuden komplementeres af generel oplysning til den danske befolkning om bioethanol; hvad er det, hvordan fungerer det i henholdsvis benzin- og dieselmotoren, hvor kan man købe det, hvad gør det for miljøet, hvad betyder det for vores økonomi og så videre. Markedet er omvendt også afhængigt af flere af de andre spor. For eksempel er det en forudsætning for en dansk efterspørgsel efter ethanol, at ethanolen kan distribueres og anvendes. 112
Målsætninger Ressourcer Produktionsteknologier Bioraffinaderier Anvendelse Distribution Marked 2005 Inddragelse af halm på forsøgsbasis Optimering af vådoxidation; kontinuerlig proces og fuld skala Udnyttelse af C5-sukrene til bioethanolproduktion Optimeret samspil mellem forbehandlingsprocesser og enzymer 10 energiprocent af dansk hvede: 4,2 % af 2010-brændstofforbrug Optimering af balance mellem bioethanol og andre produkter DTU-pilotanlæg; fortsat udvikling af DBK herpå Ærø-anlæg (2006) Hvede på brakarealer og arealer fra rapsproduktion: 4,7 energiprocent af 2010-brændstofforbrug 2010 2020 5,75 energiprocent af benzin- og dieselforbruget 20 energiprocent af benzin- og dieselforbruget Udvikling af nye energiafgrøder Erstatning af hvede med nye energiafgrøder Flexible Fuel Vehicles indfases (i begrænset omfang) E85 indfases (i begrænset omfang) Al benzin erstattes af E5 E5 erstattes af E10 Distributionssystem gøres i stand til at håndtere E85 i begrænset omfang Distributionssystem gøres i stand til at håndtere E10 Inddragelse af ikke-bjærget halm, fyringshalm, halm fra brakarealer: 13,3 energiprocent af 2020-brændstofforbrug Udvikling og implementering af nye systemer til sortering af organisk affald Inddragelse af organiske affaldsressourcer: 9,3 energiprocent af 2020-brændstofforbrug Et stigende antal bioraffinaderier; gradvist mere avancerede IBUS-anlæg (2007) Produktion baseret på lignocellulose SLF-anlæg (2008) Produktion baseret på lignocellulose To anlæg med produktion svarende til SLF-anlægget Produktion baseret på lignocellulose Anvendelsen af Flexible Fuel Vehicles stigende Anvendelsen af E85 stigende E10 erstattes af E15 Al diesel erstattes af E-diesel (5 volumenprocent) E-diesel (10 volumenprocent) E-diesel (15 volumenprocent) Distributionssystem gøres i stand til at håndtere E85 i større omfang Distributionssystem gøres i stand til at håndtere E15 Marked for ethanol svarende til 5,75 energiprocent af benzin- og dieselforbruget Marked for ethanol svarende til 20 energiprocent af benzin- og dieselforbruget
Page 1:
Bioethanolteknologier - En dansk st
Page 4 and 5:
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Page 6 and 7:
Resumé Med henblik på at nedbring
Page 8 and 9:
En anden gruppe af løsninger sigte
Page 10 and 11:
påpeges, at biobrændstoffer bør
Page 12 and 13:
85 procent ethanol og 15 procent be
Page 14 and 15:
2 METODE I dette kapitel vil vi gen
Page 16 and 17:
adgang til disse ressourcer, eller
Page 18 and 19:
gynde at bruge halm som råvare til
Page 20 and 21:
2.2 Roadmapping Den anden tilgang,
Page 22 and 23:
De aspekter, der er mest afgørende
Page 24 and 25:
landsk, eftersom man endnu ikke har
Page 26 and 27:
Oliebranchens Fællesrepræsentatio
Page 28 and 29:
2.5 Opbygning af projektrapporten V
Page 30 and 31:
areal til dyrkning, bliver hermed m
Page 32 and 33:
Det er den politiske målsætning,
Page 34 and 35:
3.3 De glukose- og stivelsesholdige
Page 36 and 37:
nedmuldes tjener blandt andet til a
Page 38 and 39:
des til procesenergi men også til
Page 40 and 41:
ligvis overveje denne mulighed frem
Page 42 and 43:
Der er dog også forhold som taler
Page 44 and 45:
tativt at nå målsætningen. Hvorv
Page 46 and 47:
6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
Page 48 and 49:
Stivelse har på grund af α-bindin
Page 50 and 51:
egår ved omkring 30º C og tager 5
Page 52 and 53:
I modsætning til stivelse, er cell
Page 54 and 55:
5,75 procent af transportsektorens
Page 56 and 57:
tager udgangspunkt i en kombineret
Page 58 and 59:
4.5 Danske aktiviteter med relevans
Page 60 and 61:
giproduktion. 149 Der peges desuden
Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
Page 78 and 79: Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
Page 80 and 81: Andre aktører påpeger, at en såd
Page 82 and 83: Man kunne også overveje særlige s
Page 84 and 85: 7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
Page 86 and 87: ducerede bioethanol kan afsættes i
Page 88 and 89: Som det ses af tabellen, ligger pri
Page 90 and 91: Denne konklusion understøttes af O
Page 92 and 93: Hedegaard og den danske oliebranche
Page 94 and 95: 7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
Page 96 and 97: hvis bioethanol skal kunne konkurre
Page 98 and 99: telse, eksempelvis har den gennemsn
Page 100 and 101: Der er en afgørende forskel mellem
Page 102 and 103: 8 ROADMAP I dette kapitel vil vi sa
Page 104 and 105: dansk produktion altid være truet
Page 106 and 107: Der er en snæver sammenhæng melle
Page 108 and 109: For at opfylde 2020-målsætningen
Page 110 and 111: Den danske bilparks kompatibilitet
Page 114 and 115: 9 KONKLUSION På hvilken måde kan
Page 116 and 117: 10 PERSPEKTIVERING Når bioethanol
Page 118 and 119: 11 REFERENCER Campbell et al., 1999
Page 120 and 121: Kommissionen, 2001 Kommissionen for
Page 122 and 123: Teknologirådet, 2001 Teknologiråd
Page 124 and 125: www.foodnavigator.com Foodnavigator
Page 126 and 127: Personlig kommunikation Elsam, 2005
Page 128 and 129: BILAG 2 - REGNEEKSEMPLER TIL AFSNIT
Page 130 and 131: α-D-glukose - Glukosemolekyle, hvo
Page 132 and 133: BILAG 5 - PROBLEMATIKKEN VED AT BLA
Page 134 and 135: BILAG 7 - VOC-PROBLEMSTILLINGEN I r
Page 136: 135
show all

Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?