Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Den danske bilparks kompatibilitet med blandinger af benzin/diesel og ethanol har en afgørende betydning for, om der kan anvendes tilstrækkelige mængder ethanol i Danmark til at opfylde de to EU-målsætninger. Bilproducenterne og oliebranchen er de aktører, som har den største indflydelse på, hvor store koncentrationer af ethanol i benzin/diesel, der kan indfases hvornår. Bilproducenterne fordi de i deres udvikling af bilmotorer afgør, hvilke brændstoffer motorerne skal optimeres til. Motorerne konstrueres efter de principper, og af de materialer, som er bedst egnede til det/de brændstoffer, som motoren skal kunne håndtere. Oliebranchen kan tænkes at have indflydelse på udviklingen gennem relationer til bilproducenterne, eftersom disse to brancher i høj grad er afhængige af hinanden. I denne sammenhæng er dialogen mellem de to parter i EU-regi central, eftersom den kan danne grundlag for en konstruktiv koordinering mellem indfatningen af ethanol i benzin/diesel og udviklingen af bilmotorerne til at håndtere disse blandinger. Der findes hverken danske bilproducenter eller danske olieselskaber. Set i det perspektiv har danske bioethanolproducenter ikke særlig gode muligheder for at påvirke udviklingen indenfor dette område. Det ville derfor være af afgørende betydning for danske bioethanolproducenter, hvis biobrændstofproducenter også blev inddraget i dialogen i EU-regi. Herudover er der ikke meget de danske bioethanolproducenter kan gøre indenfor dette område. Til gengæld kunne man via regulering fremme anvendelsen af ethanolkompatible biler i Danmark ved at give tilskud eller andre fordele til biler, som kan køre på benzin/diesel med ethanol. Særlige fordele kunne for eksempel gives i form af parkeringsfordele for disse biler. Regulering kan altså her gå ind og modveje noget af den nationale ulempe, der ligger i, at der ikke findes danske virksomheder indenfor de to relaterede brancher, der har størst indflydelse på anvendelsen af ethanol. 8.5 Distribution 8.5.1 Udviklingen For at få den nødvendige anvendelse af bioethanol, som beskrevet ovenfor, skal distributionssystemet i Danmark indrettes til at håndtere de relevante blandinger af benzin og ethanol. Som beskrevet i kapitel 6 er der tale om en mindre engangsinvestering i distributionssystemet, så længe det er blandinger op til E10, der er tale om. Disse investeringer vil det blive nødvendigt at foretage frem mod 2010. Desuden vil det blive nødvendigt med yderligere investeringer på de tankstationer, hvor E85 skal markedsføres. Frem mod 2020 vil det blive nødvendigt med mere omfattende investeringer i distributionssystemet, eftersom det generelt skal kunne håndtere E15, og i forholdsvis stort omfang også E85. Ligeledes skal E-diesel også kunne håndteres. 8.5.2 Grundlaget for udviklingen Oliebranchen har en afgørende rolle at spille i forhold til at de nødvendige tiltag bliver gennemført med henblik på distribution af ethanol i Danmark. Det er oliebranchen, der i givet fald kommer til at blive primær aftager af en dansk bioethanolproduktion. Omvendt har oliebranchen ingen egeninteresse i at gennemføre disse ændringer i distributionssystemet, medmindre de kan opnå en øget fortjeneste ved at substituere en del af deres produkter med ethanol. Med andre ord skal der være en økonomisk gevinst at hente, for at omstillingerne bliver foretaget. 110
En helt afgørende faktor er derfor prisrelationerne mellem ethanol og de produkter, som den konkurrerer mod; det vil sige først og fremmest alkylater og benzin, men i nogen grad også diesel. Såfremt ethanol er tilstrækkeligt meget billigere end de øvrige produkter, vil ethanol erstatte dem – og de nødvendige ændringer i distributionssystemet vil blive foretaget med henblik på markedsføring af ethanol. Udviklingen af distributionssystemet er derfor afhængig af udbuds- og efterspørgselsbilledet, og det deraf følgende marked for bioethanol. 8.6 Markedet for bioethanol 8.6.1 Udviklingen Det danske marked for bioethanol skal modsvare målsætningerne for henholdsvis 2010 og 2020. Frem mod 2020 kan det desuden overvejes at opfylde størstedelen af 2020målsætningen ved hjælp af lignocellulosebaseret bioethanol. 8.6.2 Grundlaget for udviklingen For at fremme anvendelsen af bioethanol i Danmark, skal der – som beskrevet i kapitel 7 – ske ændringer i de nuværende afgifter. En afgiftslettelse på et sted mellem 0,88 kr./l og 1,53 kr./l ville ifølge vores beregninger i kapitel 7 være nødvendige for at gøre bioethanol konkurrencedygtigt med benzin. Men adskillige væsentlige usikkerheder er dog forbundet med disse tal. For det første ligger der en række forudsætninger til grund for de forventede fremtidige produktionspriser for bioethanolen – flere af dem usikre. For det andet er det svært umiddelbart at trække en lige linie mellem produktionspriser på et givent tidspunkt og nødvendige afgiftslettelser – af de grunde, som vi beskrev i kapitel 7. Således vil det være nødvendigt at sætte afgiftslettelsen højere end som så. Yderligere må vi tage hensyn til de konkurrerende afgiftslettelser i vores nabolande, hvis vi vil være sikre på, at det danske marked kan tiltrække bioethanol. Eftersom der i Tyskland er tale om en fuld afgiftsfritagelse, kunne man argumentere for, at en fuld afgiftsfritagelse også vil være nødvendig i Danmark. Et andet forhold, som vi inddrager i vores overvejelser om afgiftslettelser er kravet fra de tyske investorer, som har vist interesse for Sønderjysk Landboforenings bioethanolprojekt. Disse har givet udtryk for, at de kun vil investere, såfremt der kommer en afgiftslettelse på minimum 70 procent i Danmark. Alle disse overvejelser resulterer i, at vores anbefaling bliver en afgiftslettelse på mellem 70 og 100 procent, så hurtigt som muligt. Dette vil give oliebranchen incitament til at foretage de nødvendige ændringer i distributionssystemet, og bilejerne incitament til at købe bioethanolholdig benzin. Man må formode, at den væsentlige økonomiske gevinst der vil være at hente på E85, desuden vil give incitament til at danskerne i et vist omfang vil købe FFV’er på trods af den høje pris på disse biler. Efterhånden som bioethanol bliver konkurrencedygtig med benzin, bør afgifterne dog gradvist pålægges igen, således at brændstofforbruget begrænses. En vigtig overvejelse i forhold til at fremme de mest miljøvenlige former for bioethanol, er muligheden for differentierede afgiftslettelser, afhængigt af hvilken produktionsform der er tale om. For eksempel kunne man differentiere afgiftslettelsen alt efter CO2-fortrængning 111
- Page 60 and 61: giproduktion. 149 Der peges desuden
- Page 62 and 63: Fortsat fokus på raffinering af bi
- Page 64 and 65: således tænkt som den biomassebas
- Page 66 and 67: af lignocelluloseholdige råvarer e
- Page 68 and 69: Bioraffinaderi Årlig produktion (m
- Page 70 and 71: at billiggøre bioethanolproduktion
- Page 72 and 73: Af Figur 21 fremgår de milepæle,
- Page 74 and 75: De ovennævnte omstillinger er dog
- Page 76 and 77: perspektivet for brændstofblanding
- Page 78 and 79: Brændstof Ethanolforbrug Bioethano
- Page 80 and 81: Andre aktører påpeger, at en såd
- Page 82 and 83: Man kunne også overveje særlige s
- Page 84 and 85: 7 MARKEDET FOR BIOETHANOL Hvordan b
- Page 86 and 87: ducerede bioethanol kan afsættes i
- Page 88 and 89: Som det ses af tabellen, ligger pri
- Page 90 and 91: Denne konklusion understøttes af O
- Page 92 and 93: Hedegaard og den danske oliebranche
- Page 94 and 95: 7.5 Pris inklusiv nuværende afgift
- Page 96 and 97: hvis bioethanol skal kunne konkurre
- Page 98 and 99: telse, eksempelvis har den gennemsn
- Page 100 and 101: Der er en afgørende forskel mellem
- Page 102 and 103: 8 ROADMAP I dette kapitel vil vi sa
- Page 104 and 105: dansk produktion altid være truet
- Page 106 and 107: Der er en snæver sammenhæng melle
- Page 108 and 109: For at opfylde 2020-målsætningen
- Page 112 and 113: eller energibalance. Eller man kunn
- Page 114 and 115: 9 KONKLUSION På hvilken måde kan
- Page 116 and 117: 10 PERSPEKTIVERING Når bioethanol
- Page 118 and 119: 11 REFERENCER Campbell et al., 1999
- Page 120 and 121: Kommissionen, 2001 Kommissionen for
- Page 122 and 123: Teknologirådet, 2001 Teknologiråd
- Page 124 and 125: www.foodnavigator.com Foodnavigator
- Page 126 and 127: Personlig kommunikation Elsam, 2005
- Page 128 and 129: BILAG 2 - REGNEEKSEMPLER TIL AFSNIT
- Page 130 and 131: α-D-glukose - Glukosemolekyle, hvo
- Page 132 and 133: BILAG 5 - PROBLEMATIKKEN VED AT BLA
- Page 134 and 135: BILAG 7 - VOC-PROBLEMSTILLINGEN I r
- Page 136: 135
En helt afgørende faktor er derfor prisrelationerne mellem ethanol og de produkter, som den<br />
konkurrerer mod; det vil sige først og fremmest alkylater og benzin, men i nogen grad også<br />
diesel. Såfremt ethanol er tilstrækkeligt meget billigere end de øvrige produkter, vil ethanol<br />
erstatte dem – og de nødvendige ændringer i distributionssystemet vil blive foretaget med<br />
henblik på markedsføring af ethanol. Udviklingen af distributionssystemet er derfor afhængig<br />
af udbuds- og efterspørgselsbilledet, og det deraf følgende marked for bioethanol.<br />
8.6 Markedet for bioethanol<br />
8.6.1 Udviklingen<br />
Det danske marked for bioethanol skal modsvare målsætningerne for henholdsvis 2010 og<br />
2020. Frem mod 2020 kan det desuden overvejes at opfylde størstedelen af 2020målsætningen<br />
ved hjælp af lignocellulosebaseret bioethanol.<br />
8.6.2 Grundlaget for udviklingen<br />
For at fremme anvendelsen af bioethanol i Danmark, skal der – som beskrevet i kapitel 7 –<br />
ske ændringer i de nuværende afgifter. En afgiftslettelse på et sted mellem 0,88 kr./l og 1,53<br />
kr./l ville ifølge vores beregninger i kapitel 7 være nødvendige for at gøre bioethanol konkurrencedygtigt<br />
med benzin. Men adskillige væsentlige usikkerheder er dog forbundet med disse<br />
tal. For det første ligger der en række forudsætninger til grund for de forventede fremtidige<br />
produktionspriser for bioethanolen – flere af dem usikre. For det andet er det svært umiddelbart<br />
at trække en lige linie mellem produktionspriser på et givent tidspunkt og nødvendige<br />
afgiftslettelser – af de grunde, som vi beskrev i kapitel 7. Således vil det være nødvendigt at<br />
sætte afgiftslettelsen højere end som så.<br />
Yderligere må vi tage hensyn til de konkurrerende afgiftslettelser i vores nabolande, hvis vi<br />
vil være sikre på, at det danske marked kan tiltrække bioethanol. Eftersom der i Tyskland er<br />
tale om en fuld afgiftsfritagelse, kunne man argumentere for, at en fuld afgiftsfritagelse også<br />
vil være nødvendig i Danmark.<br />
Et andet forhold, som vi inddrager i vores overvejelser om afgiftslettelser er kravet fra de tyske<br />
investorer, som har vist interesse for <strong>Sønderjysk</strong> <strong>Landboforening</strong>s bioethanolprojekt.<br />
Disse har givet udtryk for, at de kun vil investere, såfremt der kommer en afgiftslettelse på<br />
minimum 70 procent i Danmark.<br />
Alle disse overvejelser resulterer i, at vores anbefaling bliver en afgiftslettelse på mellem 70<br />
og 100 procent, så hurtigt som muligt. Dette vil give oliebranchen incitament til at foretage<br />
de nødvendige ændringer i distributionssystemet, og bilejerne incitament til at købe bioethanolholdig<br />
benzin. Man må formode, at den væsentlige økonomiske gevinst der vil være at<br />
hente på E85, desuden vil give incitament til at danskerne i et vist omfang vil købe FFV’er på<br />
trods af den høje pris på disse biler. Efterhånden som bioethanol bliver konkurrencedygtig<br />
med benzin, bør afgifterne dog gradvist pålægges igen, således at brændstofforbruget begrænses.<br />
En vigtig overvejelse i forhold til at fremme de mest miljøvenlige former for bioethanol, er<br />
muligheden for differentierede afgiftslettelser, afhængigt af hvilken produktionsform der er<br />
tale om. For eksempel kunne man differentiere afgiftslettelsen alt efter CO2-fortrængning<br />
111
Change language