Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening
påpeges, at biobrændstoffer bør spille en væsentlig rolle i opfyldelsen af grønbogens målsætning. 19 På det mere konkrete plan kommer EU’s ambitioner om at øge forbruget af biobrændstoffer til udtryk i et direktiv, udstedt i maj 2003, om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (biobrændstofdirektivet 20 ). Formålet er, at disse brændstoffer skal erstatte diesel og benzin i medlemsstaterne. I direktivet opfordres medlemsstaterne til at opstille nationale mål for andelen af biobrændstoffer i den samlede mængde brændstof, som markedsføres i det enkelte land, og der opstilles vejledende mål på henholdsvis 2 procent ved udgangen af 2005, og 5,75 procent ved udgangen af 2010. Mange medlemslande har udarbejdet handlingsplaner, der sigter mod opfyldelse af de vejledende målsætninger, men i Danmark har regeringen valgt at sætte målet for markedsføringen af biobrændstof ved udgangen af 2005 til 0 procent. 21 Denne beskedne målsætning, eller mangel på samme, begrundes med, at gevinsterne i forhold til en reducering af CO2-udslippet indenfor denne tidshorisont kan opnås billigere på andre områder. Det er dog usikkert, hvordan regeringens politik på området bliver efter 2005. I 2007 skal der fastsættes mål for 2010 - disse er endnu ikke udarbejdede. Energistyrelsen arbejder på nuværende tidspunkt på en strategi for flydende biobrændstoffer, og udkastet til denne lægger op til øget fokus på blandt andet bioethanol. Biobrændstoffer i transportsektoren anses i EU for at være et afgørende skridt frem imod blandt andet større forsyningssikkerhed og en mere miljøvenlig transportsektor. Men disse forhold alene betyder dog ikke, at det nødvendigvis vil være en fordel for Danmark at beskæftige sig med produktion af biobrændstoffer. Selv hvis regeringen beslutter at Danmark skal leve op til EU’s vejledende målsætning for 2010, kan et dansk biobrændstofforbrug i princippet lige så godt dækkes af importerede biobrændstoffer, som af biobrændstof produceret i Danmark. Hvis dansk produktion af biobrændstof skal overvejes, bliver det derfor relevant at se på, om Danmark kan opnå væsentlige gevinster ved selv at producere biobrændstoffer. I Danmark er der gennem de senere år blevet forsket en del i processer, hvor bioethanol produceres på basis af lignocellulose. Disse metoder åbner op for anvendelsen af nye og billigere ressourcer til produktion af bioethanol – for eksempel halm, træaffald og organisk husholdningsaffald. Ligeledes forskes der i forskellige former for samproduktion af bioethanol og andre former for energi, hvilket giver synergieffekter, som ligeledes medvirker til billiggørelse af bioethanolen. På biotekområdet er virksomheder som Novozymes og Danisco blandt de førende leverandører til den eksisterende bioethanolproduktion på verdensplan. På forskningsinstitutioner som Risø og DTU er man langt fremme med de nye bioethanolproduktionsmetoder. Hvad angår anvendelsen af nye råvarer som input i bioethanolproduktionen, er der i Danmark allerede et velfungerende samarbejde mellem landbruget og energisektoren om indsamling af halm til afbrænding og gylle til biogasproduktion. Og mellem affaldsvirksomheder, kommuner og energisektoren om anvendelse af affald til energiformål. Private virksomheder indenfor energiområdet udviser også interesse for bioethanolprojekterne – blandt andet har den vestdanske energiproducent Elsam ambitioner om at gøre bioethanol produceret af blandt andet halm og korn til et nyt forretningsområde, og fungerer 19 Kommissionen, 2001 s. 84-92 20 EU’s direktiv 2003/30/EF om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport. 21 Europa Parlamentet med flere, 2003 10
som koordinator for et EU-støttet projekt, hvis omdrejningspunkt er et demonstrationsanlæg på Fynsværket. Der synes altså at være nogle afgørende kompetencer og erfaringer i Danmark indenfor bioethanolområdet, og derfor et særlig godt udgangspunkt for at gøre danske bioethanolteknologier til et stærkt forretningsområde med potentiale for eksport. Vi har således to sideløbende motivationer, som bliver styrende for vores mål med dette projekt. Den ene er de miljømæssige perspektiver i at erstatte benzin med bioethanol – dette motiv resulterer i, at vi sigter mod en opfyldelse af EU-målsætningerne via bioethanol. Den anden motivation er ideen om, at en dansk bioethanolproduktion kan rumme potentiale for eksport af teknologier, og dermed give Danmark en erhvervsmæssig gevinst. Dette motiverer til en dansk produktion af bioethanol, såfremt denne kan gøres konkurrencedygtig. I dette projekt vil vi derfor analysere, om – og i så fald hvordan – EU-målsætningerne for biobrændstof på transportområdet kan dækkes via danskproduceret bioethanol. Denne opgave kræver en undersøgelse både af det ressourcemæssige og teknologiske grundlag for dansk bioethanolproduktion. Men den kræver i høj grad også fokus på den planlægning og regulering, der bør finde sted indenfor området. 1.1.1 Problemformulering Vores problemformulering for projektet lyder således: På hvilken måde kan Danmark opfylde EU-målsætningerne for biobrændstof på transportområdet via danskproduceret bioethanol – og hvilke planlægnings- og reguleringsaktiviteter bør understøtte udviklingen frem mod disse mål? 1.1.2 Begrebsafklaring Problemformuleringen lægger op til en definition af flere begreber, som i det følgende vil blive gennemgået. EU-målsætningerne Her henvises til målsætningerne i henholdsvis biobrændstofdirektivet, og Kommissionens grønbog; På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed. Målsætningerne lyder på 5,75 procent substitution af den mængde benzin og diesel der markedsføres i 2010 og 20 procent af den mængde der markedsføres i 2020. Substitutionen måles i biobrændstofdirektivet i forhold til energiindhold, og vi har på den baggrund valgt at forstå målsætningen for 2020 på samme måde. Dette forhold har en vigtig betydning, eftersom energiindholdet i ethanol er noget lavere end energiindholdet i benzin. Derudover kan det skabe forvirring, at når ethanol/benzinblandinger normalt omtales, benyttes klassifikationer som E5, E10 og E85, hvilket angiver indholdet af ethanol i forhold til benzin målt efter volumen. For eksempel vil E5 indeholde 5 volumenprocent ethanol og 95 volumenprocent benzin 22 , mens E85 vil indeholde 85 volumenprocent ethanol og 15 volumenprocent benzin. Til gengæld vil energifordelingen i for eksempel E85 ikke fordele sig på 22 Benzin er i sig selv et blandingsprodukt, der hovedsageligt består af forskellige oliebaserede produkter. 11
- Page 1: Bioethanolteknologier - En dansk st
- Page 4 and 5: INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
- Page 6 and 7: Resumé Med henblik på at nedbring
- Page 8 and 9: En anden gruppe af løsninger sigte
- Page 12 and 13: 85 procent ethanol og 15 procent be
- Page 14 and 15: 2 METODE I dette kapitel vil vi gen
- Page 16 and 17: adgang til disse ressourcer, eller
- Page 18 and 19: gynde at bruge halm som råvare til
- Page 20 and 21: 2.2 Roadmapping Den anden tilgang,
- Page 22 and 23: De aspekter, der er mest afgørende
- Page 24 and 25: landsk, eftersom man endnu ikke har
- Page 26 and 27: Oliebranchens Fællesrepræsentatio
- Page 28 and 29: 2.5 Opbygning af projektrapporten V
- Page 30 and 31: areal til dyrkning, bliver hermed m
- Page 32 and 33: Det er den politiske målsætning,
- Page 34 and 35: 3.3 De glukose- og stivelsesholdige
- Page 36 and 37: nedmuldes tjener blandt andet til a
- Page 38 and 39: des til procesenergi men også til
- Page 40 and 41: ligvis overveje denne mulighed frem
- Page 42 and 43: Der er dog også forhold som taler
- Page 44 and 45: tativt at nå målsætningen. Hvorv
- Page 46 and 47: 6 4 CH 2OH 5 OH OH 3 O 2 1 OH OH Fi
- Page 48 and 49: Stivelse har på grund af α-bindin
- Page 50 and 51: egår ved omkring 30º C og tager 5
- Page 52 and 53: I modsætning til stivelse, er cell
- Page 54 and 55: 5,75 procent af transportsektorens
- Page 56 and 57: tager udgangspunkt i en kombineret
- Page 58 and 59: 4.5 Danske aktiviteter med relevans
som koordinator for et EU-støttet projekt, hvis omdrejningspunkt er et demonstrationsanlæg<br />
på Fynsværket.<br />
Der synes altså at være nogle afgørende kompetencer og erfaringer i Danmark indenfor<br />
bioethanolområdet, og derfor et særlig godt udgangspunkt for at gøre danske bioethanolteknologier<br />
til et stærkt forretningsområde med potentiale for eksport.<br />
Vi har således to sideløbende motivationer, som bliver styrende for vores mål med dette projekt.<br />
Den ene er de miljømæssige perspektiver i at erstatte benzin med bioethanol – dette<br />
motiv resulterer i, at vi sigter mod en opfyldelse af EU-målsætningerne via bioethanol. Den<br />
anden motivation er ideen om, at en dansk bioethanolproduktion kan rumme potentiale for<br />
eksport af teknologier, og dermed give Danmark en erhvervsmæssig gevinst. Dette motiverer<br />
til en dansk produktion af bioethanol, såfremt denne kan gøres konkurrencedygtig.<br />
I dette projekt vil vi derfor analysere, om – og i så fald hvordan – EU-målsætningerne for<br />
biobrændstof på transportområdet kan dækkes via danskproduceret bioethanol. Denne opgave<br />
kræver en undersøgelse både af det ressourcemæssige og teknologiske grundlag for<br />
dansk bioethanolproduktion. Men den kræver i høj grad også fokus på den planlægning og<br />
regulering, der bør finde sted indenfor området.<br />
1.1.1 Problemformulering<br />
Vores problemformulering for projektet lyder således:<br />
På hvilken måde kan Danmark opfylde EU-målsætningerne for biobrændstof på transportområdet<br />
via danskproduceret bioethanol – og hvilke planlægnings- og reguleringsaktiviteter<br />
bør understøtte udviklingen frem mod disse mål?<br />
1.1.2 Begrebsafklaring<br />
Problemformuleringen lægger op til en definition af flere begreber, som i det følgende vil blive<br />
gennemgået.<br />
EU-målsætningerne<br />
Her henvises til målsætningerne i henholdsvis biobrændstofdirektivet, og Kommissionens<br />
grønbog; På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed. Målsætningerne<br />
lyder på 5,75 procent substitution af den mængde benzin og diesel der markedsføres i 2010<br />
og 20 procent af den mængde der markedsføres i 2020.<br />
Substitutionen måles i biobrændstofdirektivet i forhold til energiindhold, og vi har på den<br />
baggrund valgt at forstå målsætningen for 2020 på samme måde. Dette forhold har en vigtig<br />
betydning, eftersom energiindholdet i ethanol er noget lavere end energiindholdet i benzin.<br />
Derudover kan det skabe forvirring, at når ethanol/benzinblandinger normalt omtales, benyttes<br />
klassifikationer som E5, E10 og E85, hvilket angiver indholdet af ethanol i forhold til<br />
benzin målt efter volumen. For eksempel vil E5 indeholde 5 volumenprocent ethanol og 95<br />
volumenprocent benzin 22 , mens E85 vil indeholde 85 volumenprocent ethanol og 15 volumenprocent<br />
benzin. Til gengæld vil energifordelingen i for eksempel E85 ikke fordele sig på<br />
22 Benzin er i sig selv et blandingsprodukt, der hovedsageligt består af forskellige oliebaserede produkter.<br />
11
Change language