Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

distributionsmæssig betragtning, fordelagtigt at anlæggene fordeles jævnt i hele Danmark.
Men hvis en effektiv konkurrence skal sikres, er der behov for et langt større antal bioethanolproduktionsanlæg
i Danmark. Derved vil en højere grad af konkurrence mellem anlæggene
opstå, også som følge af en øget geografisk tæthed. Desuden skal anlæggene ideelt set ejes
af mange forskellige virksomheder, sådan at der er reel konkurrence mellem anlæggene.
De understøttende brancher kan også have stor betydning for, hvordan bioethanolteknologierne
udvikler sig. For eksempel har udviklingen af specialiserede enzymer stor betydning
for omkostningerne ved at producere bioethanol på basis af lignocellulose, og produktionens
billiggørelse har stor betydning for, om der bliver opført demonstrationsanlæg, som er nødvendige
for udviklingen af teknologierne frem til kommercialisering.
På samme måde påvirker landbrugets udvikling og dyrkning af nye energiafgrøder også den
retning, som teknologiudviklingen indenfor bioethanolproduktion bevæger sig i. En lignende
sammenhæng gør sig gældende i forhold til udviklingen og implementering af nye systemer
til affaldshåndtering.
Det faktum, at der findes danske kompetencer indenfor en stor del af de brancher, der på
forskellig vis understøtter bioethanolbranchen, muliggør clusterdannelse mellem virksomhederne.
Særligt hvis virksomhederne er placeret i nærheden af hinanden geografisk. Der lader
til at være et godt grundlag for en sådan clusterdannelse i Danmark, dels på grund af kompetencerne
indenfor bioethanolområdet, herunder understøttende brancher, og dels på grund
af den tætte koncentration af disse virksomheder, som følge af den generelle koncentration af
befolkning og bebyggelse i Danmark, samt landets lille størrelse.
Samspillet mellem virksomhederne kommer allerede til udtryk gennem de utallige samarbejder,
der foregår mellem aktørerne, dels i form af konkrete projekter, dels i form af fælles fora
og netværk, hvori viden og erfaringer udveksles. Men eftersom en egentlig bioethanolproduktion
mangler, er det dog svært at forudsige, hvordan dette samspil mellem virksomhederne
vil udarte sig i en konkurrencesituation.
8.3 Bioraffinaderier
8.3.1 Udviklingen
Produktionsanlæggene vil ideelt set med tiden udvikle sig fra stivelsesbaserede anlæg til lignocellulosebaserede
anlæg. Anlæggene vil også udvikle sig frem mod et mere og mere værdifuldt
output, dvs. vi bliver bedre og bedre til at få det output, der er mest muligt værd på et
givent tidspunkt – og som et element heri vil vi med tiden også udvide produktviften til nogle
af de kemikalier, materialer m.m., som i dag produceres på basis af olie. Hermed bliver der
gradvist tale om mere og mere avancerede bioraffinaderier.
De vigtigste forudsætninger for denne udvikling fremgår af roadmap-illustrationen, illustreret
ved pilene ind mod Bioraffinaderi-sporet.
Etablering af tre danske bioethanolanlæg er i dag planlagt; Ærø-anlægget i 2006, IBUSanlægget
i 2007, og SLF-anlægget i 2008 – de vil således alle kunne bidrage til at nå 2010målsætningen.
I vores roadmap forudsætter vi, at alle disse tre anlæg bliver etableret. Yderligere
vil der for at nå 2010-målsætningen være brug for ét anlæg mere i samme størrelsesorden
som IBUS- og SLF-anlæggene.
107