Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

Der er en snæver sammenhæng mellem vidensressourcerne og de menneskelige ressourcer –
det vil sige det uddannelsesniveau og de specifikke kompetencer, som den danske arbejdsstyrke
har. Igen må det siges, at der findes væsentlige kompetencer indenfor de områder,
som er relevante i forhold til bioethanolproduktion. Der er en stor kreds af personer med
viden indenfor bioethanolområdet i Danmark; bestående dels af forskere, dels af folk, der i
højere grad kan betegnes som initiativtagere eller iværksættere. Både de tekniske kompetencer
og de kompetencer, som er nødvendige for implementering, systemudvikling og så videre
lader altså til at være til stede.
De fysiske ressourcer, herunder adgangen til råvarer, har naturligvis også stor betydning for,
hvilken retning den teknologiske udvikling bevæger sig i. Hvilke teknologier der bliver udviklet
afhænger i høj grad af hvilke ressourcer der er til rådighed samt hvilke omkostninger der
er forbundet med at indsamle dem.
På baggrund af diskussionen ovenfor om de til rådighed værende danske ressourcer til en
eventuel bioethanolproduktion, virker det sandsynligt, at ressourcegrundlaget vil presse den
teknologiske udvikling i retning af udnyttelse af lignocelluloseholdige råvarer. Omvendt har
den teknologiske udvikling også betydning for, hvilke initiativer der bliver sat i gang indenfor
ressourcesporet. For eksempel vil udvikling og implementering af nye systemer til affaldsindsamling
og -håndtering højst sandsynligt først blive sat i gang, når det er tilstrækkeligt godtgjort,
at affald kan og vil blive inddraget som ressource i en fremtidig bioethanolproduktion.
Et faktorforhold, som ikke ser helt så fordelagtigt ud, er kapitalressourcerne. Det lader til, at
manglende kapital i dag er den største barriere for gennemførslen af mange af de idéer, som
er under udvikling, eller som allerede er projekterede.
Finansieringen af demonstrationsanlæg i stor skala er i flere sammenhænge det springende
punkt for den videre udvikling. Her kan det altså få stor betydning, om staten går ind og støtter
denne finansiering, eventuelt som supplement til privat finansiering.
Det kan desuden blive nødvendigt at give støtte til fortsat udvikling af de to ovennævnte processer,
således at man frem mod 2020 bliver i stand til at anvende lignocelluloseholdige råvarer
som primært input i en bioethanolproduktion.
Helt afgørende for udviklingen af en konkurrencedygtig bioethanolbranche er ifølge Porter
en høj grad af rivalisering mellem virksomhederne i en branche. Denne rivalisering eksisterer
ikke i særlig høj grad i Danmark i dag, eftersom der ikke produceres bioethanol. Dog er der
allerede i dag tale om en vis rivalisering mellem to forskellige koncepter til produktion af
bioethanol; IBUS og DBK. Selvom der er forskelle i råvareinput, og de derfor kan supplere
hinanden, vil der også være en vis grad af rivalisering. Når begge de to produktionskoncepter
med tiden bliver udviklede og kommercialiserede, vil det vise sig, hvilket af dem, der giver
den bedste økonomi.
Med de planer for produktionsanlæg der foreligger, er der grund til at formode, at en sådan
konkurrence i nogen grad vil opstå, såfremt planerne bliver gennemført. Der er tale om to
forskellige aktører, Sønderjysk Landboforening og Elsam, som hver især kan tænkes at etablere
en produktion. Mellem disse to bioethanolproducenter må der formodes at opstå en vis
konkurrence. På den anden side er der tale om et meget lille antal konkurrenter, hvilket ikke
er et godt udgangspunkt for effektiv konkurrence. Desuden er de to produktionsanlægs forventede
geografiske placeringer (henholdsvis Sønderjylland og Nordjylland) ikke optimal i
forhold til effektiv konkurrence, idet de så at sige kan dele et eventuelt jysk marked mellem
sig. Det fører ikke til effektiv konkurrence. Naturligvis er det, set ud fra både en ressource- og
106