Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

dansk produktion altid være truet af konkurrence fra billigere produktion i blandt andet Brasilien
og USA. Dette er ikke en holdbar position i den internationale konkurrence.
Såfremt det kan lade sig gøre at inddrage rest- og affaldsprodukter på rentabel vis i en dansk
bioethanolproduktion, vil Danmark dels kunne udvide ressourcegrundlaget for produktionen,
og dels kunne producere langt mere konkurrencedygtigt. Med en billig og effektiv udnyttelse
af disse ressourcer kan der desuden skabes et forretningsområde, som med stor sandsynlighed
vil kunne eksporteres.
Inddragelsen af disse ressourcer forudsætter dog en teknologiudvikling indenfor udnyttelsen
af lignocelluloseholdige råvarer til bioethanolproduktion – her er der altså en klar sammenhæng
mellem udviklingen indenfor ressourceområdet og udviklingen indenfor produktionsteknologier.
Desuden forudsætter inddragelse af disse ressourcer en udvikling indenfor indsamling og
sortering af affald. I denne sammenhæng er det en fordel, at vi i Danmark allerede har en vis
erfaring med affaldsindsamling og –sortering, samt teknologier hertil. Og at vi desuden har
erfaring med anvendelse af affald til energiformål. Dette betyder, at der allerede eksisterer
samarbejder mellem affaldshåndteringsvirksomheder og energiproducenter, og at et nyt
samarbejde omkring affald til bioethanolformål derfor må formodes at kunne bygge på eksisterende
forbindelser. Ligeledes kan der bygges videre på de eksisterende systemer til indsamling
af affald. Der kræves dog videreudvikling af systemerne til sortering af affald – hertil
kunne der med fordel gives økonomisk støtte, for at fremme udviklingen.
De systemer vi i dag har i forbindelse med indsamling af halm til afbrænding, kan vi også
drage nytte af i forbindelse med halmindsamling til bioethanolproduktion. Særligt hvis det
besluttes at placere anlæggene i forbindelse med eksisterende kraftværker – i så fald kan den
eksisterende indsamling fortsætte uændret. Dette system kan i øvrigt også bruges til indsamling
af eventuelle nye energiafgrøder.
Hvis man vil fremme anvendelse af halm til bioethanolproduktion, er det nødvendigt at omlægge
de tilskud, der i øjeblikket gives til biomasseanvendelse. I dag gives der tilskud til energiproduktion
baseret på afbrænding af halm – dette tilskud bør også følge med halmen, hvis
den anvendes i en bioethanolproduktion.
Nogle typer af energiafgrøder vil muligvis også kunne danne afsæt for en konkurrencedygtig
dansk produktion af bioethanol i fremtiden. Det er dog en forudsætning herfor, at der kan
dyrkes store mængder af kulhydratholdig biomasse med et minimalt input af fossil energi og
en maksimal arealudnyttelse. Samt at disse energiafgrøder dyrkes som nonfoodafgrøder, således
at råvareprisen holdes nede (idet den ikke svinger med fødevarepriserne). På den måde
opnås en råvare, som både er miljøvenlig og prismæssigt konkurrencedygtig. Hvis man vil
fremme udviklingen af nye energiafgrøder, som kan inddrages i en bioethanolproduktion,
kan det overvejes at give støtte til bestemte typer af afgrøder, som for eksempel er særligt
miljøvenlige eller giver et særligt højt bioethanoludbytte.
De danske landmænd må betegnes som værende på et højt niveau teknologisk og vidensmæssigt.
De er derfor i en god position til at producere ressourcer til bioethanolproduktion billigt
og effektivt. Her er der tale om, at konkurrenceevnen i en understøttende branche, landbruget,
spiller positivt ind på mulighederne for en udvikling indenfor faktorforhold, og dermed i
sidste ende har positiv betydning for betingelserne for en konkurrencedygtig dansk bioethanolproduktion.
104