Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

andre bioethanolproducenter (danske og/eller udenlandske), og der vil derfor være et øget
pres for at optimere produktionsteknologierne, og for at finde frem til billigere produktionsformer.
Af roadmap-illustrationen fremgår hvor mange energiprocent af det samlede benzin- og dieselforbrug,
hver ressource kan bidrage med. Disse tal kan sammenholdes med målsætningerne.
Heraf fremgår det, at vi med en kombination af udnyttelse af 10 procent af den nuværende
hvedeproduktion og inddragelse af brakarealer til hvedeproduktion, samt eventuelt
inddragelse af de nuværende rapsarealer til hvedeproduktion, kan opfylde 2010målsætningen.
Det er ikke nødvendigt at inddrage alle brakarealerne, og dette ville heller
ikke være optimalt, set ud fra en miljømæssig synsvinkel. Men det vil være nødvendigt at
inddrage en del af dem – medmindre man naturligvis beslutter at anvende en større del af
den nuværende hvedeproduktion end de 10 procent.
Hvad angår 2020-målsætningen, vil den være mulig at nå udelukkende via lignocelluloseholdige
rest- og affaldsprodukter, i form af halm og organisk affald. Af roadmap-illustrationen
fremgår det, hvor stort bioethanolpotentialet er ved fuld udnyttelse heraf. En sådan opfyldelse
af målsætningen vil dog kræve en forholdsvis intensiv udnyttelse af disse ressourcer, herunder
fratagelse af ressourcer fra konkurrerende anvendelser. Dette er derfor ikke nødvendigvis
en optimal løsning. En alternativ mulighed er inddragelse af energiafgrøder som ressource
i produktionen. I denne forbindelse har de avancerede energiafgrøder højere prioritet
end hvede, eftersom dyrkning af hvede giver en større miljømæssig belastning, end dyrkningen
af de avancerede energiafgrøder. Det har ikke været muligt at afgøre, hvor stort et potentiale
der ligger i disse avancerede energiafgrøder.
Nogle af de væsentligste kvalitative betingelser for, at vi kan nå henholdsvis 2010- og 2020målsætningerne
på den miljømæssigt mest forsvarlige måde er, indsamling af en del af den
ikke-bjærgede halm, opdyrkning af en del af brakarealerne frem mod 2010 (og muligvis også
frem mod 2020), udvikling og dyrkning af avancerede energiafgrøder i stedet for hvede og
udvikling og implementering af nye systemer til affaldsindsamling og –sortering.
8.1.2 Grundlaget for udviklingen
Den determinant, som først og fremmest har betydning for ressourceudnyttelsen i Danmark
er faktorforhold. For det første har vores begrænsede landbrugsareal indflydelse på, hvor
store mængder ressourcer, vi kan inddrage i en dansk bioethanolproduktion. I forlængelse
heraf har miljøkravene til det danske landbrug (herunder miljøkravene til udnyttelse af brakarealer)
betydning for, hvor intensivt vi kan udnytte landbrugsarealet – og dermed for udbyttet.
Yderligere betyder vores tempererede klima, at vi i Danmark ikke har gode vilkår for at
dyrke nogen af de råvarer, der er allermest oplagte til produktion af bioethanol – sukkerrør
og majs. Disse faktorforhold gør tilsammen, at en eventuel dansk bioethanolproduktion ikke
har et fordelagtigt udgangspunkt fra starten af. Men omstændighederne betyder til gengæld,
at eventuelle danske bioethanolproducenter presses til at tænke i andre baner hvad angår
ressourceudnyttelse. Med udgangspunkt i de forhåndenværende ressourcer, vil vi i dag kunne
starte en lille produktion af bioethanol op, men hvis denne produktion på langt sigt skal udvides,
må der inddrages nye ressourcer i produktionen.
Desuden vil en dansk bioethanolproduktion baseret på hvede blive forholdsvis dyr, og det må
formodes, at en sådan produktion aldrig vil blive i stand til at konkurrere med den langt billigere
produktion af bioethanol baseret på sukkerrør og majs. Således vil en eventuel fremtidig
103