Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

Der er en afgørende forskel mellem de strategier der sigter mod nedbringelse af den pris, som
forbrugeren betaler for ethanol, og modellen med fastsættelse af en obligatorisk andel af
ethanol i den markedsførte benzin.
Forskellen ligger i, at ved fastsættelse af en obligatorisk andel af ethanol i benzin, fordeles
omkostningen i forhold til det faktiske brændstofforbrug. Idet omkostningen slår igennem
som en generel prisstigning på benzinen, bliver det de, der forbruger store mængder af
brændstof, der betaler størstedelen af omkostningen.
Hvis staten derimod dækker omkostningen via tilskud – der på den ene eller den anden måde
sænker salgsprisen – så bidrager hele den danske befolkning lige meget til at dække omkostningen
(dog naturligvis forholdsmæssigt efter indkomst).
Spørgsmålet her er altså, hvem der skal betale for en eventuel dansk bioethanolsatsning. Og
EU-lovgivningen fører i denne sammenhæng til, at omkostningen ved en indfasning af
bioethanol nødvendigvis må fordeles ligeligt på hele befolkningen.
Hvad angår støtte til nye teknologier, som endnu ikke er fuldt kommercielle, er det ifølge The
Economist helt afgørende, at støtten gives kontinuerligt og med lange tidshorisonter, sådan
at virksomhederne kan lægge deres forretningsstrategi herefter. I en artikel i ”The Economist”
den 9. april 2005 peges der på den kortsigtede og svingende støtte, der i Danmark er
blevet givet til vindenergi i de seneste år, som en af hovedårsagerne til Vestas’ underskud i
2004. 298 Sådanne overvejelser bør indgå i overvejelserne omkring støtte til bioethanolteknologier.
Såfremt der i Danmark sigtes mod en udvikling af bioethanolteknologier til et erhvervsområde
med eksportpotentiale, er det afgørende, at vi ikke begår denne fejltagelse.
Støtteordningerne bør derfor gennemtænkes, således at de skaber et kontinuerligt grundlag
for investeringer, og giver virksomhederne et letgennemskueligt system at planlægge efter.
7.8 Opsamling
I kapitlet har vi set på forskellige forhold, der kan have betydning for de danske efterspørgselsforhold,
og som dermed også kan influere på fremtidige danske bioethanolproducenters
muligheder for gode positioner i den internationale konkurrence.
Der findes i dag ikke noget dansk marked for bioethanol. Dette udgør en afgørende hindring
for fremtidige danske bioethanolproducenters muligheder for at udvikle teknologier, der kan
blive konkurrencedygtige på det internationale marked. Og på trods af, at de øvrige europæiske
markeder for bioethanol kan få en positiv effekt på den danske bioethanolbranches udvikling,
kan disse markeder ikke erstatte et dansk marked. Udviklingen af et dansk marked er
således en afgørende forudsætning for at den danske bioethanolbranche kan blive internationalt
konkurrencedygtig. Ligeledes er det afgørende, at sammensætningen af et sådant marked
fremmer udviklingen af teknologier, der kan anvendes til udnyttelse af lignocellulosebaserede
råvarer. Muligheden for at afsætte konkurrencedygtige bioethanolteknologier er til
stede på det globale marked, hvor efterspørgslen efter bioethanol er forholdsvis stor og desuden
i vækst.
Et dansk marked for bioethanol er naturligvis afgørende for opfyldelsen af begge de to EUmålsætninger.
Og på grund af den nuværende politik indenfor biobrændstofområdet er det
kun muligt at skabe et sådant marked, såfremt der er en økonomisk gevinst ved at anvende
bioethanol frem for benzin.
298 The Economist, 2005 s. 53
100