Bioethanolteknologier - Sønderjysk Landboforening

påpeges, at biobrændstoffer bør spille en væsentlig rolle i opfyldelsen af grønbogens målsætning.
19
På det mere konkrete plan kommer EU’s ambitioner om at øge forbruget af biobrændstoffer
til udtryk i et direktiv, udstedt i maj 2003, om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og
andre fornyelige brændstoffer til transport (biobrændstofdirektivet 20 ). Formålet er, at disse
brændstoffer skal erstatte diesel og benzin i medlemsstaterne.
I direktivet opfordres medlemsstaterne til at opstille nationale mål for andelen af
biobrændstoffer i den samlede mængde brændstof, som markedsføres i det enkelte land, og
der opstilles vejledende mål på henholdsvis 2 procent ved udgangen af 2005, og 5,75 procent
ved udgangen af 2010.
Mange medlemslande har udarbejdet handlingsplaner, der sigter mod opfyldelse af de vejledende
målsætninger, men i Danmark har regeringen valgt at sætte målet for markedsføringen
af biobrændstof ved udgangen af 2005 til 0 procent. 21 Denne beskedne målsætning, eller
mangel på samme, begrundes med, at gevinsterne i forhold til en reducering af CO2-udslippet
indenfor denne tidshorisont kan opnås billigere på andre områder.
Det er dog usikkert, hvordan regeringens politik på området bliver efter 2005. I 2007 skal der
fastsættes mål for 2010 - disse er endnu ikke udarbejdede. Energistyrelsen arbejder på nuværende
tidspunkt på en strategi for flydende biobrændstoffer, og udkastet til denne lægger op
til øget fokus på blandt andet bioethanol.
Biobrændstoffer i transportsektoren anses i EU for at være et afgørende skridt frem imod
blandt andet større forsyningssikkerhed og en mere miljøvenlig transportsektor. Men disse
forhold alene betyder dog ikke, at det nødvendigvis vil være en fordel for Danmark at beskæftige
sig med produktion af biobrændstoffer. Selv hvis regeringen beslutter at Danmark skal
leve op til EU’s vejledende målsætning for 2010, kan et dansk biobrændstofforbrug i princippet
lige så godt dækkes af importerede biobrændstoffer, som af biobrændstof produceret i
Danmark. Hvis dansk produktion af biobrændstof skal overvejes, bliver det derfor relevant at
se på, om Danmark kan opnå væsentlige gevinster ved selv at producere biobrændstoffer.
I Danmark er der gennem de senere år blevet forsket en del i processer, hvor bioethanol produceres
på basis af lignocellulose. Disse metoder åbner op for anvendelsen af nye og billigere
ressourcer til produktion af bioethanol – for eksempel halm, træaffald og organisk husholdningsaffald.
Ligeledes forskes der i forskellige former for samproduktion af bioethanol og
andre former for energi, hvilket giver synergieffekter, som ligeledes medvirker til billiggørelse
af bioethanolen.
På biotekområdet er virksomheder som Novozymes og Danisco blandt de førende leverandører
til den eksisterende bioethanolproduktion på verdensplan. På forskningsinstitutioner som
Risø og DTU er man langt fremme med de nye bioethanolproduktionsmetoder. Hvad angår
anvendelsen af nye råvarer som input i bioethanolproduktionen, er der i Danmark allerede et
velfungerende samarbejde mellem landbruget og energisektoren om indsamling af halm til
afbrænding og gylle til biogasproduktion. Og mellem affaldsvirksomheder, kommuner og
energisektoren om anvendelse af affald til energiformål.
Private virksomheder indenfor energiområdet udviser også interesse for bioethanolprojekterne
– blandt andet har den vestdanske energiproducent Elsam ambitioner om at gøre
bioethanol produceret af blandt andet halm og korn til et nyt forretningsområde, og fungerer
19 Kommissionen, 2001 s. 84-92
20 EU’s direktiv 2003/30/EF om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til
transport.
21 Europa Parlamentet med flere, 2003
10