KVINDER BRYDER GRÆNSER
KVINDER BRYDER GRÆNSER
KVINDER BRYDER GRÆNSER
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 98<br />
98 KAREN SJØRUP<br />
talen 1.bog 4. bind om arbejdskraftens relative frisættelse. Men selvom<br />
kvinders arbejdsløshed dengang som nu var et par procent højere end<br />
mænds arbejdsløshed, så gik det alligevel ikke, som de marxistiske teorier<br />
havde forudset.<br />
Kvinderne var tilsyneladende kommet på arbejdsmarkedet for at blive,<br />
og i de kommende år forøgedes kvindernes beskæftigelse betragteligt,<br />
især i den voksende offentlige sektor, men også i stigende grad i professionelle<br />
jobs, der krævede de høje uddannelser, som kvinderne i stigende<br />
grad gennemførte.<br />
I de øvrige nordiske lande fandt en lignende udvikling sted, mens de<br />
central- og sydeuropæiske lande fastholdt forestillingen om kvinder som<br />
mødre og husmødre. I de første årtier var deltidsarbejde for en del kvinder<br />
en populær måde samtidig at have familieansvar og arbejde uden for<br />
hjemmet. Denne udvikling var store dele af fagbevægelsen modstander<br />
af. Bl.a. det nu sammenlagte Kvindeligt Arbejderforbund, der mente, at<br />
deltidsarbejde, der ikke var til at leve af, fastholdt kvinderne i et afhængighedsforhold<br />
– og det havde de ret i. Imidlertid blev deltidsarbejdet<br />
mindre og mindre populært, i takt med at kvindernes uddannelsesniveau<br />
voksede, og med at arbejdsmarkedet efterspurgte kvindernes kvalifikationer.<br />
Disse to aktiviteter – arbejdskampene og kvindearbejdsløsheden – blev<br />
også emnerne for mine opgaver på Sociologisk Institut, og de har for så<br />
vidt forfulgt mig lige siden. Det er vanskeligt her mange år efter at vurdere<br />
effekten af det politiske arbejde og fagforeningernes indsats i forhold til<br />
den generelle udvikling i økonomien, men det kan konstateres, at det lykkedes<br />
at skabe vilkår for kvinder på det danske arbejdsmarked, også for<br />
de deltidsarbejdende, der var langt bedre og bedre reguleret end i de fleste<br />
andre europæiske lande.<br />
DEN KVINDEVENLIGE VELFÆRDSSTAT<br />
Jeg fik mit første barn som 24-årig i 1972, hvilket var tidligt målt med<br />
nutidige alen, hvor de højtuddannede kvinder får deres første barn i gennemsnit<br />
som 31-årige. Det betød, at jeg gik ind til nogle år, hvor kampen<br />
for daginstitutionspladser til børnene kom på dagsordenen. Jeg startede<br />
mit politiske arbejde som medlem af bestyrelsen i Frelsens Hærs børnehave,<br />
hvor min ældste søn gik, og deltog i kagespisning og salmesang<br />
med uniformerede frelsersoldater. Men Frelsens Hær opfattede det som<br />
et kald at udføre socialt arbejde, og det fik børnene glæde af. Frelsersoldaterne<br />
tog på lange koloniophold med børnene, gennemførte arrange-