KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 97
FRA HUSMODER TIL FULDTIDSARBEJDENDE
dig. Vi kan med tørre tal se, hvordan det igangsatte en udvikling, hvor de
største forandringer i tidsforbruget i danske familier 1 er mændenes indtog
i husarbejdet og kvindernes i udearbejdet. Der er stadig langt igen. Kvinderne
udfører stadig den største del af husarbejdet, og de nedsætter
deres aktivitet betragteligt for hvert barn, de føder, og påtager sig især de
bundne opgaver med at hente og bringe børn, købe ind til daglig, lave
mad til daglig, mens mændene i højere grad kommer på banen i weekenden.
Men mændene er kommet på banen, og det er det vigtigste. Især er det
vigtigt, at mændene begynder at gøre husarbejdet for deres egen skyld,
og ikke kun fordi kvinderne vil have dem til det. Og på deres egen måde,
så kvinderne ikke er over dem med evige korrektioner. Som Hanne Haavind
2 har udtrykt det, har kvinderne gjort det til deres nye dobbelte byrde
på en gang at gå på arbejde og sørge for at arbejdet i familien bliver mere
retfærdigt fordelt. Hun mener, at det har betydet, at kvinderne overlader
det sjove og udviklende arbejde i familien til mændene og selv står tilbage
med det kedelige.
Når jeg taler med kvinder fra de gamle østblok-lande, bliver jeg belært
om, at i de kommunistiske lande blev ligestilling iværksat fra systemets
side, ovenfra, og en af forsvarsmekanismerne mod dette var at holde relationerne
i familien skjult. På denne måde overlevede en række meget traditionelle
mønstre i familierne, således at kvinderne både gik fuldtids på
arbejde, stod i kø for at gøre indkøb på vej hjem samt lavede al husarbejdet.
Og systemet sørgede altså for, at en eventuel kritik af dette ikke
kom til udtryk.
KAMPEN MOD KVINDEARBEJDSLØSHEDEN
I 1977 deltog jeg som så mange andre aktivt i plattepigernes kamp på
den Kongelige Porcelænsfabrik. Sammen med Toni Liversage deltog jeg i
morgenmøderne under arbejdskampen, interviewede de aktionerende og
skrev siden den del af bogen Kvinder i Kamp, 3 der handlede om denne
konflikt.
Samme år arrangerede rødstrømpebevægelsen en kampagne mod
kvindearbejdsløshed, som jeg også deltog i. Da effekterne af oliekrisen i
1974 sendte mange ud i arbejdsløshed, den største massearbejdsløshed
siden 30’erne, voksede bekymringen for, at de danske kvinder ville blive
sendt tilbage til kødgryderne. Da jeg jo altid har syntes, at kogt kød er ualmindeligt
væmmeligt, kunne jeg sagtens engagere mig i den kamp. Argumentationen
i kvindebevægelsen var taget direkte ud af Karl Marx’ Kapi-
97