KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 92
92 ANNEGRETHE RASMUSSEN
sen af parlamentskandidater i New Labour, og konsekvensen var klar.
Flere (dygtige) kvinder i det britiske Underhus. Og deraf følger en større
talentmasse, når der skal vælges folk til ledende poster.
AFSLUTNING
Året efter min afsked med Berlingske flyttede jeg til London med min
mand og tre børn på henholdsvis 7 måneder, 3 år og 6 år. I starten arbejdede
jeg som freelancejournalist for en del forskellige kunder; herunder
Information, som jeg efter 9 måneder indgik en fast kontrakt med.
Jeg har oplevet det britiske børnepasningssystem som ekstremt dyrt.
Det var aldrig gået uden en yderst hjælpsom svigermor – der bor i samme
ejendom som os – samt en hoben beredvillige mødre til mine børns
klassekammerater. Disse mødre er alle uden fast fuldtidsarbejde, hvilket
har gjort, at de har kunnet hente og bringe og passe mine to største børn
i en uendelighed. Dertil kommer en personlig omkostning, som handler
om at arbejde samtlige mine ledige aftener. Og det er ingen overdrivelse.
Jeg arbejder hver aften fra cirka 22.00 til omkring kl. 01.00 – til tider længere.
Det har omkostninger for ens parforhold og vennekreds. Til gengæld
er det britiske system mere børnevenligt for den ressourcestærke middelklasse
– ikke et træk, der ellers præger det britiske samfund, som jeg
på en del områder oplever som decideret børnefjendtligt. Men fordi børnene
simpelt hen ser mere til deres mor som små.
De betragtninger, jeg her har anstillet, er personlige. De bygger ikke på
omfattende statistiske studier eller tabeller. Jeg har fulgt en opfordring til
at fortælle om mit eget arbejdsliv. Jeg blev bedt om at fortælle noget om,
hvordan jeg som dansk kvinde har oplevet at arbejde som journalist i
Europa, samt om at give nogle øjebliksbilleder af livet som immigrant i
UK.
Jeg har ikke helt opgivet tanken om et fjerde og sidste barn. Som vel at
mærke ikke skal forhindre mig i at skrive, rejse, rapportere og arbejde til
det sidste. I Europa eller i Danmark. Som skribent eller chef. Jeg er optimist.
Ingen kender som bekendt fremtiden. Det vigtigste for en journalist
– og det gælder såmænd for kvinder såvel som mænd – er at være nysgerrig
og søgende og villig til at dele sine refleksioner med andre. Det kan
føre vidt. I Europa eller i Danmark.