KVINDER BRYDER GRÆNSER
KVINDER BRYDER GRÆNSER KVINDER BRYDER GRÆNSER
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 90 90 ANNEGRETHE RASMUSSEN kår? Her måtte jeg ud og tale med de af mine britiske veninder, som arbejder i medieverdenen. Og heldigvis er der netop en af dem, der er chef i BBC. Hun har – nøjagtig lige som sine andre kvindelige medchefer – haft først nanny og siden au pair til sine to sønner igennem de sidste 10 år. Hun har aldrig set sine to små drenge før efter kl. 19.00. Hendes mand har været lidt heldigere, da han er selvstændig TV-producer, hvilket vil sige, at han i perioder har set børnene langt mere. Men til gengæld har han i de perioder, hvor han producerer – hvilket kan tage op imod 1 år inden for hans genre, som er dokumentarprogrammer – slet ikke set dem. Jeg spurgte også en anden kvindelig mediechef i min omgangskreds, en souschef ved radio BBC’s udenrigsredaktion. Hun har to små børn på 3 og 5 år. Samme svar. Nanny først, så privat dagpleje og au pair. Det ser med andre ord ud, som om de britiske kvinder, der vil karrieren, betaler sig fra børnepasningen. Og der vil givet være dem – i Danmark og i Storbritannien – som vil mene, at det også er den bedste løsning set med den almindelige skatteyders øjne, idet denne betydelige udgift ellers skulle dækkes via skatterne. Men et flertal af danskere vil mene, at det er urimeligt. At man skal tvinges til at vælge på denne måde mellem sine børn og sit job. Og at det tilmed er synd for både mor og barn. De, der mener det, vil sandsynligvis også synes, at det er synd for faren, som i Storbritannien ser sine børn langt mindre end i Danmark. Et andet aspekt gør sig endvidere gældende i det britiske samfund – kald det eksistensen af klasser eller socialgrupper eller ulighed – nemlig det beklagelige faktum, at børnepasning i det offentlige (hvis vi igen holder os til de helt små børn under 3 år) er så begrænset, og at det private system er så dyrt, at det for en meget stor gruppe af kvinder, som har et “helt almindeligt job”, ikke kan betale sig at arbejde. Langt det største flertal af britiske kvinder kan umuligt betale hverken en nanny eller en privat vuggestue, uanset at den britiske regering netop i disse år arbejder hårdt på gennem skattesystemet at understøtte de familier, hvor begge forældre arbejder. I starten af 2004 så jeg en længere diskussion i programmet Newsnight på BBC2 (der kan sammenlignes med Deadline på DR2 herhjemme), hvor det danske børnepasningssystem blev rost til skyerne. En gruppe embedsmænd og ministre havde været i Danmark for at studere vores system, og de priste det i høje toner. Noget sådant var påkrævet i Storbritannien, var konklusionen fra udvalget. Over for sad der en kvinde fra en af de store familieorganisationer, som mente, at en “dansk model” ud over at være meget dyr, totalt ville ødelægge familielivet i Storbritannien. Og dertil skabe en masse frustrerede børn, der på langt sigt ville koste samfundet dyrt i anbringelser og specialundervisning.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 91 EUROPA SOM ARBEJDSPLADS Nu har Storbritannien en meget kedelig EU-rekord i børnemishandling, gravide teenage-piger samt drab af småbørn under 1 år i hjemmet, og efter mine (helt uvidenskabelige) observationer af de horder af unge kvinder med babyer, der shopper rundt i storcentrene i den del af London, hvor jeg bor (og det er en meget pæn og velhavende bydel), kunne de fleste af dem have god gavn af en ordentlig vuggestue. Der bliver råbt og rusket og slået. De små børn har stort set uden undtagelse en pose chips eller cookies i hånden til pacificering – en gulerod eller en skive agurk har jeg simpelt hen aldrig set, og antallet af bananer eller æbler kan tælles på en hånd. Set fra børnenes synspunkt i al almindelighed, vil jeg mene, at en “dansk løsning” ville være et enormt fremskridt. Det danske system bremser som bekendt ikke de mødre (som der givet vil være flere af i Storbritannien end i Danmark), der gerne vil gå hjemme med deres poder indtil børnehaveklassealderen. Men tilbage til spørgsmålet om hvordan de britiske kvindelige ledere klarer sagerne, og hvor de kommer fra. For det er nok ikke bare så enkelt, at de alle ofrer børnene på karrierens alter. Selvom de altså til en vis grad – presset af det britiske system med meget længere arbejdstider – bliver nødt til det. En anden faktor gør sig gældende, der paradoksalt nok netop er en konsekvens af, at systemet er mere barsk end det danske. Det er accepten af, hvad man kunne kalde politisk korrekte kvoter – udtalte eller uudtalte. For ligesom man i f.eks. britiske børneprogrammer bekender sig til det multikulturelle – der er altid folk i alle farver – eksisterer der også kvoter for andre minoriteter. Som nu kvinderne. Med andre ord er systemets erkendelse af sin egen ufuldkommenhed med til at sikre mekanismer, der i Danmark ses som illegitime. Netop fordi vi på overfladen jo har ligestilling. Man kan ikke forestille sig, at nogen britiske tv- eller radiostationer vil slippe af sted med kun at ansætte mænd – hverken som studieværter eller i chefstillinger. Der er vi langt mere “liberale” i Danmark. Eller man kunne også sige, at fordi det er så svært at påstå i den danske offentlige debat, at kvinder er forfordelt, bliver det uacceptabelt at indføre mekanismer, der fremmer kvinders chancer for at nå til tops i det ene eller andet system, offentligt eller privat. Denne holdning er så dybt indgroet i Danmark, at langt de fleste kvinder også betakker sig. De vil ikke ansættes på en kvindekvote. De vil ansættes, fordi de er de dygtigste. Sådan hedder det. Sådan har jeg det også selv. Men det er alligevel værd at lægge mærke til, hvad der sker, når kvoter bliver fastsat. F.eks. fandtes de i en periode i forbindelse med udvælgel- 91
- Page 39 and 40: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 39 E
- Page 41 and 42: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 41 E
- Page 43 and 44: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 43 E
- Page 45 and 46: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 45 E
- Page 47 and 48: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 47 E
- Page 49 and 50: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 49 E
- Page 51 and 52: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 51 L
- Page 53 and 54: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 53 L
- Page 55 and 56: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 55 L
- Page 57 and 58: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 57 L
- Page 59 and 60: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 59 L
- Page 61 and 62: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 61 L
- Page 63 and 64: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 63 L
- Page 65 and 66: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 65 S
- Page 67 and 68: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 67 E
- Page 69 and 70: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 69 E
- Page 71 and 72: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 71 E
- Page 73 and 74: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 73 E
- Page 75 and 76: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 75 E
- Page 77 and 78: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 77 E
- Page 79 and 80: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 79 7
- Page 81 and 82: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 81 A
- Page 83 and 84: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 83 E
- Page 85 and 86: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 85 E
- Page 87 and 88: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 87 E
- Page 89: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 89 E
- Page 93 and 94: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 93 9
- Page 95 and 96: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 95 K
- Page 97 and 98: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 97 F
- Page 99 and 100: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 99 F
- Page 101 and 102: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 101
- Page 103 and 104: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 103
- Page 105 and 106: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 105
- Page 107 and 108: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 107
- Page 109 and 110: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 109
- Page 111 and 112: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 111
- Page 113 and 114: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 113
- Page 115 and 116: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 115
- Page 117 and 118: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 117
- Page 119 and 120: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 119
- Page 121 and 122: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 121
- Page 123 and 124: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 123
- Page 125 and 126: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 125
- Page 127 and 128: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 127
- Page 129 and 130: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 129
- Page 131 and 132: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 131
- Page 133 and 134: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 133
- Page 135 and 136: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 135
- Page 137 and 138: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 137
- Page 139 and 140: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 139
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 91<br />
EUROPA SOM ARBEJDSPLADS<br />
Nu har Storbritannien en meget kedelig EU-rekord i børnemishandling,<br />
gravide teenage-piger samt drab af småbørn under 1 år i hjemmet, og<br />
efter mine (helt uvidenskabelige) observationer af de horder af unge kvinder<br />
med babyer, der shopper rundt i storcentrene i den del af London,<br />
hvor jeg bor (og det er en meget pæn og velhavende bydel), kunne de fleste<br />
af dem have god gavn af en ordentlig vuggestue. Der bliver råbt og<br />
rusket og slået. De små børn har stort set uden undtagelse en pose chips<br />
eller cookies i hånden til pacificering – en gulerod eller en skive agurk har<br />
jeg simpelt hen aldrig set, og antallet af bananer eller æbler kan tælles på<br />
en hånd.<br />
Set fra børnenes synspunkt i al almindelighed, vil jeg mene, at en<br />
“dansk løsning” ville være et enormt fremskridt. Det danske system<br />
bremser som bekendt ikke de mødre (som der givet vil være flere af i<br />
Storbritannien end i Danmark), der gerne vil gå hjemme med deres poder<br />
indtil børnehaveklassealderen.<br />
Men tilbage til spørgsmålet om hvordan de britiske kvindelige ledere<br />
klarer sagerne, og hvor de kommer fra. For det er nok ikke bare så enkelt,<br />
at de alle ofrer børnene på karrierens alter. Selvom de altså til en vis grad<br />
– presset af det britiske system med meget længere arbejdstider – bliver<br />
nødt til det.<br />
En anden faktor gør sig gældende, der paradoksalt nok netop er en<br />
konsekvens af, at systemet er mere barsk end det danske. Det er accepten<br />
af, hvad man kunne kalde politisk korrekte kvoter – udtalte eller uudtalte.<br />
For ligesom man i f.eks. britiske børneprogrammer bekender sig til<br />
det multikulturelle – der er altid folk i alle farver – eksisterer der også kvoter<br />
for andre minoriteter. Som nu kvinderne.<br />
Med andre ord er systemets erkendelse af sin egen ufuldkommenhed<br />
med til at sikre mekanismer, der i Danmark ses som illegitime. Netop fordi<br />
vi på overfladen jo har ligestilling. Man kan ikke forestille sig, at nogen<br />
britiske tv- eller radiostationer vil slippe af sted med kun at ansætte<br />
mænd – hverken som studieværter eller i chefstillinger. Der er vi langt<br />
mere “liberale” i Danmark.<br />
Eller man kunne også sige, at fordi det er så svært at påstå i den danske<br />
offentlige debat, at kvinder er forfordelt, bliver det uacceptabelt at<br />
indføre mekanismer, der fremmer kvinders chancer for at nå til tops i det<br />
ene eller andet system, offentligt eller privat. Denne holdning er så dybt<br />
indgroet i Danmark, at langt de fleste kvinder også betakker sig. De vil<br />
ikke ansættes på en kvindekvote. De vil ansættes, fordi de er de dygtigste.<br />
Sådan hedder det. Sådan har jeg det også selv.<br />
Men det er alligevel værd at lægge mærke til, hvad der sker, når kvoter<br />
bliver fastsat. F.eks. fandtes de i en periode i forbindelse med udvælgel-<br />
91