KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 91
EUROPA SOM ARBEJDSPLADS
Nu har Storbritannien en meget kedelig EU-rekord i børnemishandling,
gravide teenage-piger samt drab af småbørn under 1 år i hjemmet, og
efter mine (helt uvidenskabelige) observationer af de horder af unge kvinder
med babyer, der shopper rundt i storcentrene i den del af London,
hvor jeg bor (og det er en meget pæn og velhavende bydel), kunne de fleste
af dem have god gavn af en ordentlig vuggestue. Der bliver råbt og
rusket og slået. De små børn har stort set uden undtagelse en pose chips
eller cookies i hånden til pacificering – en gulerod eller en skive agurk har
jeg simpelt hen aldrig set, og antallet af bananer eller æbler kan tælles på
en hånd.
Set fra børnenes synspunkt i al almindelighed, vil jeg mene, at en
“dansk løsning” ville være et enormt fremskridt. Det danske system
bremser som bekendt ikke de mødre (som der givet vil være flere af i
Storbritannien end i Danmark), der gerne vil gå hjemme med deres poder
indtil børnehaveklassealderen.
Men tilbage til spørgsmålet om hvordan de britiske kvindelige ledere
klarer sagerne, og hvor de kommer fra. For det er nok ikke bare så enkelt,
at de alle ofrer børnene på karrierens alter. Selvom de altså til en vis grad
– presset af det britiske system med meget længere arbejdstider – bliver
nødt til det.
En anden faktor gør sig gældende, der paradoksalt nok netop er en
konsekvens af, at systemet er mere barsk end det danske. Det er accepten
af, hvad man kunne kalde politisk korrekte kvoter – udtalte eller uudtalte.
For ligesom man i f.eks. britiske børneprogrammer bekender sig til
det multikulturelle – der er altid folk i alle farver – eksisterer der også kvoter
for andre minoriteter. Som nu kvinderne.
Med andre ord er systemets erkendelse af sin egen ufuldkommenhed
med til at sikre mekanismer, der i Danmark ses som illegitime. Netop fordi
vi på overfladen jo har ligestilling. Man kan ikke forestille sig, at nogen
britiske tv- eller radiostationer vil slippe af sted med kun at ansætte
mænd – hverken som studieværter eller i chefstillinger. Der er vi langt
mere “liberale” i Danmark.
Eller man kunne også sige, at fordi det er så svært at påstå i den danske
offentlige debat, at kvinder er forfordelt, bliver det uacceptabelt at
indføre mekanismer, der fremmer kvinders chancer for at nå til tops i det
ene eller andet system, offentligt eller privat. Denne holdning er så dybt
indgroet i Danmark, at langt de fleste kvinder også betakker sig. De vil
ikke ansættes på en kvindekvote. De vil ansættes, fordi de er de dygtigste.
Sådan hedder det. Sådan har jeg det også selv.
Men det er alligevel værd at lægge mærke til, hvad der sker, når kvoter
bliver fastsat. F.eks. fandtes de i en periode i forbindelse med udvælgel-
91