KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 89
EUROPA SOM ARBEJDSPLADS
der egentlig var galt i det? Forsamlingen gøs, og hun blev skældt huden
fuld af forfærdede danske feminister. Reaktionen ville være mere afslappet
i dag.
Og min pointe med alt dette er ikke, at der er ligestilling på det danske
arbejdsmarked (eller det britiske), men den, at der er noget, som er ret
tæt på ligestilling, lige indtil det magiske øjeblik, hvor de små børn arriverer.
Så sker der noget, og det har undersøgelser i både Danmark og
Storbritannien dokumenteret til kvalmegrænsen. Jeg skal ikke grave yderligere
i den sag. Alle, der læser dette, ved i forvejen, hvad det er, der sker.
Med mor der henter, og far der bringer (altså i Danmark). Med mor på
deltid eller flekstid og far på udvidet tid – i karrierefamilier. Med dobbeltarbejdet
i hjemmet – langt mere udbredt i Storbritannien end i Danmark.
Med arbejdsgiverne, der (ofte helt berettigede) tvivler på, hvorvidt kvinderne
nu også vil lægge den fornødne energi i lederjobbene. Som de i
øvrigt vægrer sig ved at søge. Og så videre.
Hvori består så forskellen på Danmark og Storbritannien? Og hvad er
konsekvenserne? Det kommer jeg til lige om lidt.
LIGESTILLINGSPOLITIK I STORBRITANNIEN OG DANMARK
– SET FRA EN DANSK IMMIGRANTS SYNSVINKEL
Fraset sladder og sure, yngre, forbigåede mænd er det – som skrevet
ovenfor – et faktum, at vilkårene er nemmere for fuldtidsarbejdende kvinder
i Danmark (og i Skandinavien) end f.eks. i Storbritannien. Dels på
grund af daginstitutionerne, dels på grund af en forventning fra resten af
samfundet om, at mor arbejder. Forhold der som sagt ikke eksisterer for
småbørnsmødre i UK.
Da jeg nævnte det for den ansvarlige redaktør for denne bog og en passant
fortalte hende om de 12.000 kroner, som en fuld vuggestueplads
koster i London (selv betaler min mand og jeg i alt 25.000 kroner om
måneden for 1 barn i skole, 1 i børnehave og 1 i vuggestue 3 af ugens 5
dage. Læg dertil 2.800 kroner til den unge norske pige, som passer den
mindste de 2 andre dage fra 9.30-15.30), var hendes reaktion, at der på
trods af dette synes at være flere kvinder inden for ledelse i det britiske
samfund end i Danmark. F.eks. i BBC. Nu er der en del kvinder i ledelsen
af Danmarks Radio, hvilket tjener institutionen til ære, men generelt
er det rigtigt, at det står sløjt til med kvindelige chefer i Danmark. I medieverdenen
og andetsteds. På trods af daginstitutioner og den på overfladen
venlige og progressive holdning til fænomenet kvindelige ledere.
Så hvordan klarer de britiske kvinder at være chefer på de barske vil-
89