KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 83
EUROPA SOM ARBEJDSPLADS
læser kan regne ud, kan det med disciplin og et lille søvnbehov altså godt
lade sig gøre at arbejde 50-60 timer om ugen i Storbritannien. Og hvis
man er ambitiøs og godt kan lide sit arbejde – to ting, jeg gerne skriver
under på – skal man bruge tid, meget tid. Det er en af de ting, der gælder,
uanset hvilket land man befinder sig i.
Her skal det med ind i billedet – selvom det ikke er formålet med kapitlet
eller med bogen her – at det for mine små børn er tæt på at være paradisiske
forhold, i og med at mor står klar med boller, frugt og kakao (og
det skal forstås helt bogstaveligt, ikke som en kliche) hver eftermiddag.
Det gjorde jeg ikke i Danmark, hvor de var i daginstitution hver evig eneste
dag til mellem 17 og 18. Børnene skal som sagt ikke fylde meget her,
men for en skams skyld vil jeg gerne nævne, at den dårlige samvittighed,
som følger alle såkaldte karrierekvinder, jeg kender i Danmark, med mere
end et barn, ikke er en del af mit liv – længere. Og det er vel værd at tage
med i en helhedsvurdering.
Derudover er lange arbejdstider bestemt ikke noget specielt kvindeligt
her i London. Min britiske mand arbejder, som de fleste af hans kønsfæller,
mere. Familien ser ham ikke fra mandag til fredag før efter 20.00.
Weekenden er heller ikke hellig. Da vi boede i Danmark, var en af de
(mange) ting, som min mand aldrig helt forstod, hvordan det officielle
Danmark lukker fredag omkring kl. 13.00. “You know it isn’t the real
world,” sagde han som regel med et grin, når folk i min omgangskreds
kunne avancere til imponerende chefstillinger og fortsat se det som en
naturlig ret at hente deres poder et par gange om ugen og holde fri fredag
ved 16-tiden og i weekenden. Han havde simpelt hen aldrig set noget
lignende, og jeg skal ærligt indrømme, at mit eget syn på det danske
arbejdsmarked – uanset at det fortsat ikke er præget af ligestilling, især
når det gælder chefstillinger, bestyrelsesposter og så videre – har ændret
sig siden min egen udvandring. Briterne har EU’s længste arbejdstider.
Det særlige ved at være kvinde ligger således ikke i arbejdstiden, men i
det dobbeltarbejde, som ligger derhjemme ved siden af.
Mere om det senere. Først en lille afstikker til det, der er hændt i mit
liv, før jeg havnede som udenrigskorrespondent i Europa.
BØRNENE TIL FORSKEL
Som journalist og redaktør har jeg arbejdet i medieverdenen siden 1992,
da jeg blev færdig som cand.scient.pol. ved Københavns Universitet med
speciale i Europapolitik samme år. Og hvis man undtager en særdeles
kort og meget lidt succesrig karriere i det danske undervisningsministeri-
83