KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 81
ANNEGRETHE RASMUSSEN
EUROPA SOM
ARBEJDSPLADS
UDENRIGSKORRESPONDENT PÅ NATARBEJDE
Klokken er 2 om natten. Det er den tit, når jeg skriver. Både på mit arbejde
som europakorrespondent på Dagbladet Information, og når jeg arbejder
på projekter ved siden af. Og så er det lige meget, om det er min faste
klumme til MetroXPress hjemme i Danmark, freelanceartikler for Europakommissionen
eller for Dagbladenes Bureau, som er to faste kunder, jeg
muntrer mig med ved siden af mit arbejde for Information.
Som udenrigskorrespondent kan man føle en absurd – irrationel – trang
til at være til stede i det offentlige rum derhjemme. Derfor er jeg i dag i
London i den situation, at jeg skriver langt flere artikler, klummer, anmeldelser,
ledere eller bare linjer – det fagudtryk, de fleste avisredaktioner
bruger – end jeg nogen sinde gjorde, da jeg levede og arbejdede i Danmark.
Også selvom jeg, hvis jeg selv skal sige det, altid har været en flittig
og produktiv skribent. Men måden jeg arbejder på, især tidspunkterne
og timingen, har ændret sig mere radikalt, end jeg umiddelbart havde
forudset før min afrejse fra min fødeby, København.
STATEN TIL FORSKEL
Som fuldtidsarbejdende kvinde med børn er forholdene, hvis man sammenligner
Danmark og Storbritannien, radikalt forskellige. Sagt kort er
der staten til forskel. Dels naturligvis helt konkret: I Danmark har en mor
(og en far) ret til at få en baby passet af det offentlige efter endt barselsorlov.
I Storbritannien kan du derimod først slå i bordet og tale om offentlige
rettigheder til pasning, når barnet er fire år og kan begynde i pre-
81