KVINDER BRYDER GRÆNSER
KVINDER BRYDER GRÆNSER
KVINDER BRYDER GRÆNSER
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 76<br />
76 STAVROULA DEMETRIADES<br />
Det er temmelig sjældent, at arbejdsmarkedets parter i fællesskab tager<br />
initiativ til fremme af ligeløn mellem kønnene. Et godt eksempel på et tiltag,<br />
der har til formål at skabe øget opmærksomhed omkring ligestillingsforhold,<br />
er udgivelsen i 2000 i Frankrig af Egalité de Rémunération Femmes/Hommes.<br />
Enjeux et perspectives (Ligeløn mellem kønnene: problemer<br />
og perspektiver). Der er tale om en vejledning i kollektiv forhandling,<br />
som Beskæftigelses- og Solidaritetsministeriet har udarbejdet efter<br />
anmodning fra Det Øverste Råd for Ligestilling på Arbejdspladsen (Conseil<br />
supérieur de l’egalité professionnelle). Arbejdet med vejledningen fik<br />
arbejdsgivere, fagforeninger, akademikere og forskere med speciale<br />
inden for området til at arbejde sammen. Målet var at lette forhandlernes<br />
arbejde, både på sektor- og virksomhedsniveau, ved at forsyne dem med<br />
en række referencepunkter. Det kan for eksempel være oplysninger om<br />
aktuelle lønforskelle mellem mandlige og kvindelige arbejdstagere og om<br />
de problemer, de medfører.<br />
Et andet godt eksempel kommer fra Holland, hvor arbejdsmarkedets<br />
parter i fællesskab (i 2001) har udarbejdet en ligeløns-checkliste til brug<br />
ved implementering, anvendelse og evaluering af lønsystemer. Checklisten<br />
er beregnet til forhandlingsparterne på sektor- og virksomhedsniveau,<br />
til arbejdsgivere, ledere inden for human ressource-området og<br />
medlemmer af bedriftsråd. Checklisten giver viden om faktorer, der fører<br />
til skævheder mellem kønnene.<br />
Ovennævnte eksempler, som jeg har fra mit arbejde ved en europæisk<br />
institution, viser tydeligt, at resultaterne af en forskning, der er rettet imod<br />
hele EU, kan medvirke til:<br />
Identificering af lærerige eksempler og en vellykket praksis i EUlandene<br />
Diskussion af følgerne af hver enkelt praksis<br />
Beslutning om prioritering af de politiske indsatsområder (enten på<br />
EU eller nationalt niveau)<br />
Formidling til et bredt publikum (arbejdsmarkedets parter, regeringer,<br />
EU-institutioner, borgere etc.) med det formål at skabe forståelse<br />
for gode praksisser<br />
Implementering af politikker ved brug af bottom-up metoder
Change language