KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 74
74 STAVROULA DEMETRIADES
styringsredskaber drejer sig hovedsagelig om forbudslovgivning, der er
gennemført for at sikre princippet om lige løn for lige arbejde eller for
arbejde af samme værdi. Enkelte lande er dog gået et skridt videre og har
vedtaget lovgivning af forebyggende karakter. Fra Frankrig og Sverige kan
der fremdrages eksempler på en sådan forebyggende lovgivning. I Frankrig
er arbejdsgiveren forpligtet til at udarbejde en årsberetning, der for
hver af virksomhedens stillingskategorier skal indeholde oplysninger om
kvinder og mænds respektive situation med hensyn til ligeløn. I beretningen
skal anføres, hvilke skridt der i det foregående år er taget for at sikre
ligestilling på arbejdspladsen, og hvilke foranstaltninger der er planlagt for
det kommende år. På lignende vis skal lønforhandlinger, hvad enten det
er på sektor- eller virksomhedsplan, gennemføres under hensyntagen til
målsætningen om ligestilling mellem kønnene. I Sverige er arbejdsgiveren
ligeledes, i henhold til loven om ligestilling mellem mænd og kvinder, blevet
pålagt at udarbejde årlige planer og give vurderinger af mandlige og
kvindelige arbejdstageres lønforhold. Arbejdsgiveren og arbejdstagerne
skal samarbejde på området. Således er arbejdsgiveren med henblik på
udarbejdelse af årsplanen blevet pålagt at stille al tilgængelig information
om lønforholdene for de to køn til rådighed for fagforeningerne. Endelig
er der også i de kollektive overenskomster på forskellige niveauer – direkte
eller indirekte – taget stilling til problemet.
I EU’s seneste Europæisk beskæftigelsesstrategi er sikring af ligeløn mellem
kvinder og mænd på arbejdsmarkedet også blandt de højtprioriterede
områder. Retningslinjer for Medlemsstaternes Beskæftigelsespolitik, der er
af nyere dato, viser, at spørgsmålet om ligeløn gradvis er kommet til at spille
en stadig mere fremtrædende rolle i beskæftigelsesstrategien. Henstillingen
fra Det Europæiske Råds møde i Stockholm om at udforme vejledninger
for området understreger ligeledes spørgsmålets betydning. Medlemsstaterne
er blevet pålagt at udarbejde en mangesidig strategi for, hvordan
man både inden for den offentlige og den private sektor kan nå frem til ligeløn
mellem kønnene. Desuden er de blevet pålagt at vurdere, hvilke mål de
konkret skal arbejde hen imod for at tackle lønforskellen. Hvor det er hensigtsmæssigt,
skal det ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. En
sådan strategi kunne, for at eliminere skævheden mellem kønnene, blandt
andet indeholde en redegørelse for jobklassificeringer og lønsystemer. Den
kunne indeholde en forbedring af de statistiske overvågningsordninger
samt en plan for, hvordan der kan skabes øget opmærksomhed omkring
lønforskellen og større gennemsigtighed på området.
I mange lande indeholder de kollektive overenskomster bestemmelser
om tiltag, der i almindelighed har til formål at skabe større lighed på
arbejdsmarkedet. Kollektive overenskomster, der indeholder sådanne