KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 73
EN GRÆSK KVINDES KARRIERE I EUROPA
på deltid, en skævhed, der går igen, når man ser på fordelingen mellem
faste og løse kontrakter inden for deltidsområdet: 7 pct. af alle kvinder
men kun 2 pct. af alle mænd har et deltidsjob, som ikke er fast. 9 Med
hensyn til de forskellige typer løse kontrakter er der en overrepræsentation
af kvinder på tidsbegrænsede kontrakter og en overrepræsentation af
mænd på kontrakter med vikarbureauer. 10
Forandringer i arbejdsdelingen mellem kønnene har i praksis påvirket
traditionelle reaktioner og synsmåder, og man har lagt pres på besluttende
forsamlinger for at få dem til at moderere sig og ændre holdning til forskellige
arbejdsmarkeds- og ligestillingsspørgsmål samt gennemføre
interne reformer. Forskellige politiske forsamlinger har, i varierende
omfang, imidlertid modsat sig disse krav om forandring. Når man har
skullet integrere ligestilling mellem mænd og kvinder i de generelle politiske
bestræbelser samt i den praktiske udmøntning af dem, har et af de
mest konservative områder nok været arbejdsmarkedet. 11
Den største udfordring i arbejdet med denne plan var at overbevise eksterne
(kontraktansatte) forskere, som ikke kunne få øje på “oplagte”
kønsproblematikker på arbejdsmarkedet. I et forsøg på at gøre noget ved
den blindhed, der kendetegner synet på forholdene på arbejdsmarkedet,
var strategien at udvikle en detaljeret plan. Skridt for skridt blev det med
konkrete eksempler illustreret, hvordan kønsaspektet kunne inddrages i
arbejdsmarkedsforskningen. Resultaterne skal vurderes over en længere
periode, men var alt i alt opmuntrende. Det bør fremhæves, at de økonomiske
omkostninger var relativt små, men at de menneskelige ressourcer,
der blev mobiliseret, og den indsats, der blev ydet, var af overordentlig
stor betydning.
Tager vi et kerneproblem som lønforskellen mellem kønnene, kunne
det være interessant at se, hvordan dette er blevet tacklet af regeringerne,
arbejdsmarkedets parter og EU-institutionerne. Undersøgelser 12 viser,
at der eksisterer en stor lønforskel – om end den er ved at mindskes –
mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Unions medlemsstater og i
Norge. Det er en lønskævhed, der forfordeler kvinderne. Den gennemsnitlige
lønforskel mellem kønnene i 2003 i alle de EU-lande, der er med
i undersøgelsen (også de nye medlemsstater er medtaget), ligger på 18,3
pct. Selv om der er peget på mange forskellige faktorer, som kan forklare
forskellene på mænd og kvinders løn, konkluderes der i de fleste undersøgelser,
at der ud over en skævhed, som kan henføres til disse faktorer,
er en uforklaret lønforskel, man må antage skyldes diskrimination.
Som led i forsøgene på at bekæmpe løndiskrimination har man både
på fællesskabsplan og i de enkelte medlemslande igennem længere tid
haft et betydeligt antal lovfæstede styringsredskaber til rådighed. Disse
73