KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 72
72 STAVROULA DEMETRIADES
forhold har for kvinder. Det er nødvendigt med en langt dybere analyse af
kønnets betydning for såvel mænds og kvinders arbejdsforhold som for
magtrelationer i de vigtigste involverede institutioner. Arbejdsmarkedslitteratur
viser, at det er kvinderne, der behandles som særtilfælde, at det
normalt er kvinder, der registreres ved angivelse af køn, dvs. det er dem,
der er anderledes. F.eks. er det muligt at søge og sortere i databaser på
søgeordet “kvinder”, men ikke på søgeordet “mænd”. Intet demonstrerer
så klart som dette, at det er kvindekønnet, der er et “særtilfælde”. Med
andre ord: det er stadigvæk det mandlige køn, der definerer “normen”
eller mainstreamen.
Det var en stor udfordring for mig at udforme en plan for kønsmainstreaming
på et af Instituttets forsknings- og overvågningsområder. Arbejdet
foregik i overensstemmelse med den vidtrækkende vision, der var formuleret
for Instituttet – en vision der udtrykkes på følgende måde Ved
slutningen af det 4-årige rotationsprogram skal køn være mainstreamet i
Det Europæiske Instituts arbejde, og alt personale skal være fortrolige
med, hvordan kønsproblematikken integreres i deres faglige arbejde. 5
Endemålet var at bidrage til en mere kønsbevidst holdning i et forum af
beslutningstagere på arbejdsmarkedet, og derfor var kønsmainstreaming
og en handlingsplan for området af den største vigtighed. Hvad var i grunden
behovet for at indføre kønsmainstreaming? Ser man på det europæiske
arbejdsmarked frem til i dag, så har en af de væsentligste og mest
vidtrækkende forandringer været kvindernes stigende erhvervsfrekvens.
Mens kvinders erhvervsfrekvens over en kam er forøget, er der stadig
mange skillelinjer – både inden for og uden for arbejdsmarkedet – der følger
kønsskellet. Det er stadigvæk sådan, at kvinder i mindre grad udfører
lønnet arbejde, 6 og at de arbejder i andre typer erhverv og i lavere stillinger
end mænd. 7 Det er tydeligt, at der stadigvæk går en skillelinje ved tilsyn
og ledelse på arbejdspladsen: 63 pct. af arbejdstagerne har en mand
som deres umiddelbart overordnede, mens kun 21 pct. er under ledelse
af en kvinde (de resterende har ingen overordnede). Den lille procentdel
kvinder, som er ledere eller tilsynsførende, står højst sandsynligt over
andre kvinder: mindre end 10 pct. af beskæftigede mænd har en kvinde
som deres umiddelbart overordnede, hvor det til sammenligning er tilfældet
for mere end en tredjedel af de beskæftigede kvinder. 8 Der er tydelige
eksempler på vertikal opdeling, selv om de ikke er specielt iøjnefaldende:
I alle erhvervsgrupper er tendensen den, at kvinder er underrepræsenterede
inden for specialeområder med høj prestige. I sagførerstanden
findes der for eksempel et uforholdsmæssig stort antal kvinder
inden for familieret, mens kvinder er mindre synlige inden for erhvervsret.
Som allerede konstateret er der en overvægt af kvinder, som er ansat