KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 71
EN GRÆSK KVINDES KARRIERE I EUROPA
træffe langt flere valg vedrørende deres levevis, end det var nødvendigt
før i tiden. Et af disse valg handler om vægtningen af arbejde og karriere
i forhold til familieliv og børn, samt om hvilke roller de enkelte familiemedlemmer
skal påtage sig. Jeg valgte meget tidligt at gøre karriere, men
uden at afskrive familielivet, og efter at min familie og jeg havde afvejet
positive såvel som negative faktorer, opfordrede de mig til at tage jobbet i
Irland, selv om det betød, at familien måtte flytte til et andet land. Der er
imidlertid altid en vanskelig overgangsperiode for familien, specielt for
den medfølgende ægtefælle, som blandt andet skal finde et nyt job i det
pågældende land. Hertil kommer de ekstraopgaver i familien, som nogen
må påtage sig, når familienetværket ikke længere er der i en situation,
hvor behovet for det er større end nogensinde. I overgangsfasen skifter
rollerne inden for familien, idet manden bliver sekundær forsørger, og om
hele øvelsen lykkes afgøres af, hvordan vi forholder os til spørgsmålet om
arbejdsdelingen mellem kønnene. I praksis lyder det: Accepterer samfundet,
at kvinden er hovedforsørger, og at manden (selv for kortere tid)
fungerer som støtte for hende?
På Det Europæiske Institut eksisterer der et multikulturelt miljø, hvor
embedsmænd fra hele Europa arbejder sammen i team. Alle har det
samme mål: at oparbejde solide forskningsresultater og – med henblik på
at lette den politiske proces – at gøre dem tilgængelige for både de europæiske
politiske institutioner og de enkelte landes ditto.
Atter at være involveret i arbejdsmarkedsforskning, der omfattede alle
EU-landene, gav en fortrinlig mulighed for at sammenligne systemer og
praksisser samt udbrede viden om god praksis til det store EU-publikum.
Det er en type information, der har vist sig at være af stor værdi for
arbejdsmarkedets parter og regeringerne over hele Europa, fordi den
giver landene mulighed for at sammenligne praksis på arbejdsmarkedet
samt finde frem til, hvad der er brugbart i deres tilfælde.
At være kvinde og forsker var i sig selv en begrundelse for at se på
arbejdsmarkedsforskning ud fra et andet perspektiv. Hovedparten af
institutionerne på arbejdsmarkedet fremstår i forskningen som kønsneutrale,
men faktisk er de ekstremt kønsbundne. Organisationer, hvad enten
det er fagforeninger eller arbejdsgiverforeninger, staten eller private selskaber,
afspejler bestemte kulturer, og derfor er deres daglige virksomhed,
politiske beslutninger og praksis sjældent kønsneutrale. Arbejdsmarkedsforskning
analyserer kønsdimensionen, men på en måde, som
er mere beskrivende end forklarende.
Kønsmainstreaming på arbejdsmarkedet er ikke blot et spørgsmål om
at “føje kvindeproblemer” til på listen over forskningstemaer, eller at man
som sædvanlig undersøger, hvilken betydning bestemte arbejdsmarkeds-
71