KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 7
FORORD
Gennem en stor del af mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med europæisk
samarbejde. I løbet af den tid har jeg mødt mange interessante mennesker
fra hele Europa og derigennem fået indblik i kvinders vilkår i andre europæiske
lande. De mange berigende samtaler har gjort det lysende klart for
mig: Det europæiske projekt fremmer ligestillingen.
Da den nuværende Kommissionsformand José Manuel Barroso i september
2004 præsenterede sit forslag til en ny kommission over for Det Europæiske
Parlament, var den italienske minister Rocco Buttiglione kandidat til
kommissærposten for Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed. Rocco Buttiglione
var kendt for tidligere at have givet udtryk for et gammeldags kvindesyn, og
den forargelse, Buttigliones holdninger vakte blandt parlamentets medlemmer,
viste med al tydelighed, at kønsdiskrimination er uforeneligt med de
værdier, Den Europæiske Union bygger på.
Lige siden den spæde begyndelse på det europæiske samarbejde har EU
med en række forskellige værktøjer forsøgt at forbedre kvinders vilkår i medlemslandene
og forsøgt at skabe grobund for ligestilling. Her har det fælles
europæiske lovgivningsarbejde været et centralt element. Udgangspunktet
for EU’s lovgivning om ligestilling er artikel 1159 i Rom-traktaten fra 1957,
der har som målsætning at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder gennem
påbud om lige løn for samme arbejde. Den bestemmelse blev dog først
effektivt håndhævet i 1970’erne, da Europadomstolen gennem nogle skelsættende
domme satte handling bag ordene. Senere er ligestillingen kommet
på den europæiske dagsorden i slutningen af 1990’erne i EU’s retningslinjer
for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik. Her har medlemsstaterne forpligtet
sig til at inkorporere kønsaspektet inden for alle politikområder i forhold
til arbejdsmarkedet, og de har accepteret at gribe ind i forhold til løngabet
mellem kvinder og mænd og det kønsopdelte arbejdsmarked.