KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 69
EN GRÆSK KVINDES KARRIERE I EUROPA
arbejdstagere, hvis jobplacering tidligere var sikret af fagforeningerne, er
nu arbejdsløse og på offentlig forsørgelse. Tendensen går i retning af, at
arbejdstagere bliver rekrutteret, oplært og betalt i overensstemmelse med
deres værdi for firmaet. Resultatløn, dvs. bestemte former for tillæg til
nogle ansatte og lavere lønniveauer for andre, synes i stigende grad at
indgå i lønforhandlingerne. Hvis der ikke tages hensyn til ansattes forskellige
andre forpligtelser, vil kvinder med børn følgelig opleve en ulige
konkurrence. Tendensen til at det offentlige ved omfordeling af indkomster
og gennemførelse af en socialt afbalanceret politik gør sig mindre
afhængig af den private sektor vil få betydning for en fremtidig strategi for
understøttelse af kvindernes konkurrencesituation.
Arbejdsmarkedsområdet har typisk været mandsdomineret, også når
det drejer sig om forskning. Det har naturligvis haft konsekvenser for, hvilke
spørgsmål, aktører, programmer og resultater på arbejdsmarkedet, der
er blevet forsket mest i. Arbejdstageren har pr. definition været mand. Det
betyder, at den typiske arbejdstager arbejder på fuld tid, er karriereorienteret,
fralægger sig ansvaret for familien, hvis det kommer i konflikt med
arbejdet/karrieren, rejser, hvis det er påkrævet, arbejder over, arbejder på
skæve tidspunkter osv.
For den, der tænker traditionelt, vil det at føje kvinder til regnestykket
komplicere billedet, gøre det uforståeligt. Derfor blev kvindelige arbejdstagere
betragtet som en afvigelse fra regelen. I løbet af de sidste fire årtier
har kvinderne imidlertid øget deres del af beskæftigelsen og har gjort
et stort indhug i såvel forskellige jobtyper og sektorer som i de højere
funktionærstillinger. Kvinders beskæftigelsesgrad steg i 2002 i EU gennemsnitlig
til 55,6 pct., og såvel deregulering af arbejdsmarkedet som
omstrukturering af arbejdskraften skabte en række nye muligheder for
kvinder. Derfor er disse aspekter nu også kommet på dagsordenen inden
for arbejdsmarkedsområdet sammen med emner, der har at gøre med
livslang læring. Livslang læring anses som et vigtigt led i at opretholde
arbejdstagernes beskæftigelsesmuligheder og virksomhedernes konkurrencedygtighed.
Det er mit håb, at jeg ved at fremdrage disse aspekter
kan bidrage til den debat, der føres for tiden. Alt i alt har jeg fantastisk
positive arbejdserfaringer med mig fra Danmark. Det at have haft mulighed
for at arbejde i et arbejdsmiljø langt væk fra det hjemlige (Grækenland),
hvor samfundssystemet og det økonomiske system er meget
anderledes, har været udbytterigt for mig i relation til min egen forskning
og min karriere. Selve forskningsresultaterne har også været udbytterige
for EU. En af grundene til dette er, at værdifulde erfaringer fra forskningsarbejde
udført i ét land har kunnet overføres til et andet land, hvor
offentlige institutioner, arbejdsmarkedets parter og forskningsmiljøerne
69