KVINDER BRYDER GRÆNSER
KVINDER BRYDER GRÆNSER KVINDER BRYDER GRÆNSER
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 68 68 STAVROULA DEMETRIADES FORSKNING I DANMARK Forskellige europæiske programmer, der har til formål at fremme forskning og fornyelse i Europa, giver nye muligheder for at gøre karriere. Hundredvis af forskere deltager hvert år i disse programmer og forlader i denne forbindelse deres hjemland i nogle måneder eller år. I en tid, der er karakteriseret ved et marked med benhård konkurrence og globalisering, benytter de sig af tilbuddene om at medvirke til at øge Europas innovationskapacitet. På baggrund af min interesse for socialforskning var det min hensigt at udforske, hvordan velfærdsopgaver bliver varetaget af de europæiske samfundsmodeller. Arbejdet blev udført ved Ålborg Universitet i Danmark. Efter at have studeret forskellige økonomiske modeller og samfundsmodeller fokuserede jeg på den nordiske model og dennes karakteristika. Jeg ønskede at belyse modellens stærke og svage sider. Den nordiske model demonstrerer, at det er muligt på én gang at tage både økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn. I modsætning til de bekymringer, man kan gøre sig om den såkaldte europæiske samfundsmodels bæredygtighed, fremstår den nordiske model som et troværdigt og realistisk alternativ til det frie marked. Den nordiske model, specielt den danske, blev holdt op som et forbillede, andre lande skulle sammenlignes med. Begrundelsen var den store succes med at skabe øget konkurrenceevne og fornyelse samtidig med, at den også var et overbevisende eksempel på evnen til jobskabelse. Alle politiske ledere har forpligtet sig til at støtte en europæisk model, der gør det muligt at tage fat på de udfordringer, globaliseringen stiller os overfor, og samtidig sikre et afbalanceret og socialt ansvarligt grundlag. Med Lissabon-strategien blev der sat fokus på dette. I den post-industrielle æra er det af vital betydning at øge investeringen i menneskelige ressourcer og i livslang læring. Den danske model udgør i denne sammenhæng et mønstereksempel på den rolle, som det erhvervsfaglige uddannelsessystem, der er styret af arbejdsmarkedets parter, spiller i bestræbelserne på at løse arbejdsmarkedets paradoks. For de europæiske modeller ligger der en stor udfordring i at sikre en rimelig balance mellem internationalisering af økonomierne og en socialt ansvarlig politik. I den post-industrielle æra sker der en nedbrydning af de områder, der har med social ansvarlighed at gøre. Grunden hertil er, at de store selskaber reagerer på en benhård økonomisk konkurrence ved at fralægge sig ansvaret for de opgaver, der i dag betragtes som en omkostningsbyrde, men som fagforeninger og regering i den industrielle æra havde pålagt virksomhederne at varetage. 4 Mindre produktive
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 69 EN GRÆSK KVINDES KARRIERE I EUROPA arbejdstagere, hvis jobplacering tidligere var sikret af fagforeningerne, er nu arbejdsløse og på offentlig forsørgelse. Tendensen går i retning af, at arbejdstagere bliver rekrutteret, oplært og betalt i overensstemmelse med deres værdi for firmaet. Resultatløn, dvs. bestemte former for tillæg til nogle ansatte og lavere lønniveauer for andre, synes i stigende grad at indgå i lønforhandlingerne. Hvis der ikke tages hensyn til ansattes forskellige andre forpligtelser, vil kvinder med børn følgelig opleve en ulige konkurrence. Tendensen til at det offentlige ved omfordeling af indkomster og gennemførelse af en socialt afbalanceret politik gør sig mindre afhængig af den private sektor vil få betydning for en fremtidig strategi for understøttelse af kvindernes konkurrencesituation. Arbejdsmarkedsområdet har typisk været mandsdomineret, også når det drejer sig om forskning. Det har naturligvis haft konsekvenser for, hvilke spørgsmål, aktører, programmer og resultater på arbejdsmarkedet, der er blevet forsket mest i. Arbejdstageren har pr. definition været mand. Det betyder, at den typiske arbejdstager arbejder på fuld tid, er karriereorienteret, fralægger sig ansvaret for familien, hvis det kommer i konflikt med arbejdet/karrieren, rejser, hvis det er påkrævet, arbejder over, arbejder på skæve tidspunkter osv. For den, der tænker traditionelt, vil det at føje kvinder til regnestykket komplicere billedet, gøre det uforståeligt. Derfor blev kvindelige arbejdstagere betragtet som en afvigelse fra regelen. I løbet af de sidste fire årtier har kvinderne imidlertid øget deres del af beskæftigelsen og har gjort et stort indhug i såvel forskellige jobtyper og sektorer som i de højere funktionærstillinger. Kvinders beskæftigelsesgrad steg i 2002 i EU gennemsnitlig til 55,6 pct., og såvel deregulering af arbejdsmarkedet som omstrukturering af arbejdskraften skabte en række nye muligheder for kvinder. Derfor er disse aspekter nu også kommet på dagsordenen inden for arbejdsmarkedsområdet sammen med emner, der har at gøre med livslang læring. Livslang læring anses som et vigtigt led i at opretholde arbejdstagernes beskæftigelsesmuligheder og virksomhedernes konkurrencedygtighed. Det er mit håb, at jeg ved at fremdrage disse aspekter kan bidrage til den debat, der føres for tiden. Alt i alt har jeg fantastisk positive arbejdserfaringer med mig fra Danmark. Det at have haft mulighed for at arbejde i et arbejdsmiljø langt væk fra det hjemlige (Grækenland), hvor samfundssystemet og det økonomiske system er meget anderledes, har været udbytterigt for mig i relation til min egen forskning og min karriere. Selve forskningsresultaterne har også været udbytterige for EU. En af grundene til dette er, at værdifulde erfaringer fra forskningsarbejde udført i ét land har kunnet overføres til et andet land, hvor offentlige institutioner, arbejdsmarkedets parter og forskningsmiljøerne 69
- Page 17 and 18: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 17 B
- Page 19 and 20: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 19 B
- Page 21 and 22: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 21 B
- Page 23 and 24: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 23 B
- Page 25 and 26: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 25 B
- Page 27 and 28: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 27 B
- Page 29 and 30: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 29 M
- Page 31 and 32: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 31 D
- Page 33 and 34: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 33 D
- Page 35 and 36: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 35 D
- Page 37 and 38: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 37 M
- Page 39 and 40: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 39 E
- Page 41 and 42: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 41 E
- Page 43 and 44: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 43 E
- Page 45 and 46: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 45 E
- Page 47 and 48: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 47 E
- Page 49 and 50: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 49 E
- Page 51 and 52: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 51 L
- Page 53 and 54: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 53 L
- Page 55 and 56: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 55 L
- Page 57 and 58: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 57 L
- Page 59 and 60: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 59 L
- Page 61 and 62: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 61 L
- Page 63 and 64: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 63 L
- Page 65 and 66: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 65 S
- Page 67: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 67 E
- Page 71 and 72: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 71 E
- Page 73 and 74: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 73 E
- Page 75 and 76: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 75 E
- Page 77 and 78: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 77 E
- Page 79 and 80: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 79 7
- Page 81 and 82: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 81 A
- Page 83 and 84: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 83 E
- Page 85 and 86: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 85 E
- Page 87 and 88: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 87 E
- Page 89 and 90: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 89 E
- Page 91 and 92: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 91 E
- Page 93 and 94: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 93 9
- Page 95 and 96: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 95 K
- Page 97 and 98: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 97 F
- Page 99 and 100: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 99 F
- Page 101 and 102: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 101
- Page 103 and 104: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 103
- Page 105 and 106: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 105
- Page 107 and 108: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 107
- Page 109 and 110: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 109
- Page 111 and 112: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 111
- Page 113 and 114: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 113
- Page 115 and 116: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 115
- Page 117 and 118: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 117
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 68<br />
68 STAVROULA DEMETRIADES<br />
FORSKNING I DANMARK<br />
Forskellige europæiske programmer, der har til formål at fremme forskning<br />
og fornyelse i Europa, giver nye muligheder for at gøre karriere. Hundredvis<br />
af forskere deltager hvert år i disse programmer og forlader i denne<br />
forbindelse deres hjemland i nogle måneder eller år. I en tid, der er<br />
karakteriseret ved et marked med benhård konkurrence og globalisering,<br />
benytter de sig af tilbuddene om at medvirke til at øge Europas innovationskapacitet.<br />
På baggrund af min interesse for socialforskning var det min hensigt at<br />
udforske, hvordan velfærdsopgaver bliver varetaget af de europæiske<br />
samfundsmodeller. Arbejdet blev udført ved Ålborg Universitet i Danmark.<br />
Efter at have studeret forskellige økonomiske modeller og samfundsmodeller<br />
fokuserede jeg på den nordiske model og dennes karakteristika.<br />
Jeg ønskede at belyse modellens stærke og svage sider. Den<br />
nordiske model demonstrerer, at det er muligt på én gang at tage både<br />
økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn. I modsætning til de<br />
bekymringer, man kan gøre sig om den såkaldte europæiske samfundsmodels<br />
bæredygtighed, fremstår den nordiske model som et troværdigt<br />
og realistisk alternativ til det frie marked. Den nordiske model, specielt<br />
den danske, blev holdt op som et forbillede, andre lande skulle sammenlignes<br />
med. Begrundelsen var den store succes med at skabe øget<br />
konkurrenceevne og fornyelse samtidig med, at den også var et overbevisende<br />
eksempel på evnen til jobskabelse.<br />
Alle politiske ledere har forpligtet sig til at støtte en europæisk model,<br />
der gør det muligt at tage fat på de udfordringer, globaliseringen stiller os<br />
overfor, og samtidig sikre et afbalanceret og socialt ansvarligt grundlag.<br />
Med Lissabon-strategien blev der sat fokus på dette. I den post-industrielle<br />
æra er det af vital betydning at øge investeringen i menneskelige ressourcer<br />
og i livslang læring. Den danske model udgør i denne sammenhæng<br />
et mønstereksempel på den rolle, som det erhvervsfaglige uddannelsessystem,<br />
der er styret af arbejdsmarkedets parter, spiller i<br />
bestræbelserne på at løse arbejdsmarkedets paradoks.<br />
For de europæiske modeller ligger der en stor udfordring i at sikre en<br />
rimelig balance mellem internationalisering af økonomierne og en socialt<br />
ansvarlig politik. I den post-industrielle æra sker der en nedbrydning af<br />
de områder, der har med social ansvarlighed at gøre. Grunden hertil er,<br />
at de store selskaber reagerer på en benhård økonomisk konkurrence<br />
ved at fralægge sig ansvaret for de opgaver, der i dag betragtes som en<br />
omkostningsbyrde, men som fagforeninger og regering i den industrielle<br />
æra havde pålagt virksomhederne at varetage. 4 Mindre produktive
Change language