KVINDER BRYDER GRÆNSER

More documents

Recommendations

Info

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 66 66 STAVROULA DEMETRIADES DE TIDLIGE STADIER Personlig har jeg haft glæde af denne politik gennem min adgang til forskerudvekslingsprogrammer og ved at forfølge en karrieremulighed på EU-plan. Sandsynligvis ville det ikke have været muligt uden et langt uddannelsesforløb, som ikke alle græske kvinder havde adgang til på den tid. Dengang var en god uddannelse for en kvinde altid forbundet med et godt ægteskab og kvindens mulighed for at blive økonomisk uafhængig. Kvinders mulighed for at gøre karriere var dengang ikke noget, der indgik i familiernes overvejelser. Der er dog efterhånden sket det, at familiernes og den yngre generations holdning til kvindens rolle på arbejdsmarkedet er blevet præget af stadig større holdningsforskelle. Traditionelt har det været sådan, at når en kvinde havde afsluttet en god uddannelse, indgik hun bagefter et godt ægteskab, og måske tog hun også et job for at bidrage til familiens underhold. Når børnene kom til, fik de dog første prioritet, og om nødvendigt blev jobbet kvittet. Det var imidlertid ikke det, unge piger på min alder ønskede. Vi satte os nogle uddannelsesmæssige mål: universitetsgrader, høje karakterer osv. Noget, der kom som en behagelig (må jeg indrømme) overraskelse for vores familier, som langsomt vænnede sig til tingenes tilstand. Snart blev mine planer om at få en højere uddannelse opfattet som en vigtig investering; en investering i menneskelige ressourcer, som samfundsforskerne ville sige. Konkurrencen var hård, men pigerne klarede sig vældig godt (i virkeligheden bedre end drengene) i kampen om at komme ind på de højere uddannelser. Efter afgangseksamen gik tingene lidt anderledes, end samfundsforskerne havde forudsagt, idet kvindernes erhvervsfrekvens forblev lav. Det så ud til, at kvinderne efter endt uddannelse havde svært ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Høj arbejdsløshed blandt kvinder gjorde det første forsøg på at få job til en meget skuffende oplevelse. Efter at have arbejdet nogle år i den offentlige sektor bestemte jeg mig til at studere videre for at øge mine uddannelsesmæssige kvalifikationer og dermed få mulighed for en bedre stilling og en bedre karriere. I Grækenland er beskæftigelsesgraden stadigvæk lav. Det gælder i særdeleshed for kvindernes vedkommende (både i forhold til EU-gennemsnittet og i forhold til de mål, der med Lissabon-strategien blev formuleret for området). Kvindernes beskæftigelsesgrad var i 2002 på 42,5 pct. 1 , hvilket er en stigning på 1,6 pct. i forhold til det foregående år. Gennemsnittet for de daværende 15 EU-lande var for samme år på 55,6 pct. Til sammenligning kan nævnes, at den totale beskæftigelsesgrad i Grækenland samme år var 56,7 pct. Også arbejdsløshedsprocenten er fortsat høj, især blandt kvinder og nytilkomne på arbejdsmarkedet. Alligevel er kvin-
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 67 EN GRÆSK KVINDES KARRIERE I EUROPA dernes erhvervsfrekvens i forhold til mændenes fordoblet i løbet af den sidste 5-års periode. I dag er det mere sandsynligt, at en græsk kvinde prioriterer karrieren (og ikke bare jobbet) højere end familien, i modsætning til hvad der var tilfældet for nogle år siden. Mange kvinder har allerede betydningsfulde stillinger, hovedsagelig i den offentlige sektor, og nogle endog i europæiske institutioner langt væk fra deres hjem. Adskillige årsager er anført som begrundelse for kvindernes lave erhvervsfrekvens. Ifølge præferenceteorien udgør kvinder ikke en homogen gruppe, men tilhører alt efter deres forskellige præferencer forskellige grupper. Kvinders præferencer med hensyn til en bestemt type arbejde kan ikke udelukkende udledes af deres adfærd og følgerne af den. Holdninger, værdier og præferencer er blevet meget vigtige dele af arbejdskulturen. I et forsøg på at overvinde svagheder i teorierne om kvinders arbejde og beskæftigelse påpeger præferenceteorier og -studier, 2 at kvinder kan inddeles i tre grupper: Kvinder, der prioriterer hjemmet og ægteskabet højest, kvinder, der tilpasser sig omstændighederne og derfor har uplanlagte karriereforløb, samt kvinder, der prioriterer arbejdet højest. Den kvindetype, der prioriterer hjemmet højest, accepterer arbejdsdelingen mellem mænd og kvinder i hjemmet. Typen foretrækker et liv uden udearbejde, hvor hovedvægten kan lægges på børn og familie. Den kvindetype, der tilpasser sig omstændighederne, er den største gruppe. Typen foretrækker at kombinere arbejde i hjemmet med en ansættelse, men lægger ikke speciel vægt på det ene eller det andet. Det er den type, der reagerer på mulighederne, men uden at have planlagt hvordan, og som vælger at gå i gang med en uddannelse, men let kan finde på at droppe ud, hvis et godt ægteskabstilbud skulle dukke op. Den kvindetype, der prioriterer arbejdet højest, kan betegnes som karrierekvinden, for hvem moderskab og familie ikke er hovedprioriteten. Profilen ligner den typiske mands. Denne kvindetype planlægger nøje sin karriere, har sit eget familieliv, der er bygget op omkring karrieren, og sætter en ære i at udvikle sig inden for sit særlige felt. Gruppen udgør helt klart en minoritet. Modellerne kan til en vis grad forklare, hvorfor der i nogle lande er en koncentration af kvinder i én af de tre kategorier, eller hvorfor nogle kvinder tager det ene job (f.eks. deltidsarbejde) frem for det andet. Kulturelle, sociale, økonomiske og andre faktorer spiller dog også en vigtig rolle for, hvilke præferencer kvinderne har. Kvindetyperne findes overalt, selv om mange tror, at kvinder i de sydeuropæiske lande foretrækker familielivet, og at kvinder i Norden i højere grad foretrækker arbejdslivet. En Eurobarometer-undersøgelse 3 har vist, at et overvældende flertal af både mænd og kvinder mener, at kvinder bør prioritere børn frem for arbejde. Dette gør sig også gældende i de nordiske lande. 67
Page 1 and 2:
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 1 KV
Page 3 and 4:
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 3 RE
Page 5 and 6:
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 5 IN
Page 7 and 8:
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 7 FO
Page 9 and 10:
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 9 de
Page 11 and 12:
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 11 B
Page 13 and 14:
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 13 B
Page 15 and 16: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 15 B
Page 29 and 30: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 29 M
Page 31 and 32: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 31 D
Page 37 and 38: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 37 M
Page 39 and 40: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 39 E
Page 51 and 52: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 51 L
Page 65: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 65 S
Page 79 and 80: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 79 7
Page 81 and 82: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 81 A
Page 93 and 94: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 93 9
Page 95 and 96: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 95 K
Page 97 and 98: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 97 F
Page 99 and 100: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 99 F
Page 101 and 102: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 101
Page 117 and 118:
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 117
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
show all

KVINDER BRYDER GRÆNSER

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?