KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 63
LONES FORVANDLING
jeg var pæn og respektfuld, men at det var fordi, jeg gerne ville vise
dem ydmyghed og respekt. Det var nok deres største fejl.
Det begyndte nu at stå klart for Lone, at hun måtte flytte tilbage til Århus.
Problemer på jobbet i CD hjalp til den beslutning, og da hun både psykisk
og fysisk fik stadig større problemer, blev hun klar over, at hun nu
måtte knytte de bånd, hun selv havde revet over, sammen på ny. Der var
kun én vej. Og det var hjem.
Hjem til køkkenet på 3. sal. Da Lone i starten af 1990, seks år efter sin
flugt, kom ind i lejligheden igen, så hun sin far stå i netop det køkken.
Hun turde ikke gå derud, vendte om og gik ind på badeværelset, og først
da hun hørte, at hendes far var gået ind i stuen, vovede hun sig ud i køkkenet.
Hendes far blev i stuen. Han end ikke så på sin datter, registrerede
blot, at hun var der. Lone vidste, at det nu var knald eller fald: Overlevede
hun denne aften og nat, var hun tilgivet.
Det gjorde hun. Men hendes far talte aldrig til hende siden, men han
accepterede hende, han lod hende være i sit hjem og han lod sig fotografere
sammen med hende. Men ingen ord.
Det elsker jeg at leve med, for jeg ved, at han har tilgivet mig. Han
tilgav mig, da han hverken slog eller truede mig. Han tilgav mig, da
han tillod mig at servere maden for ham. Han tilgav mig, da han
lod sig fotografere sammen med mig.
63