KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 61
LONES FORVANDLING
Lone gik et år på Købmandsskolen. Så søgte hun læreplads som kontorassistent.
Selvom hun kunne få økonomisk hjælp til at tage tre år på
Købmandsskolen, en slags studentereksamen inden for handel og økonomi,
ville hun ud og tjene egne penge. Men her kom det falske navn på
tværs. Selvom hun havde fuld navnebeskyttelse og kunne kalde sig Lone
Madsen, stod der Isminur Arican på eksamensbeviset. Det var for fremmed
for danske arbejdsgivere, og Lone blev, trods sine gode karakterer,
valgt fra i første omgang. Til sidst sendte hun en ansøgning i navnet Lone
Madsen – uden eksamenspapirer – og blev kaldt til samtale. En samtale,
der endte med, at hun fik jobbet – og så måtte hun gå til bekendelse. Og
fortælle, at hun hed Isminur Arican og ikke Lone Madsen.
Det skal ikke skille os, svarede han og gav mig jobbet. En chance,
ingen anden ville have givet mig i den situation.
Sideløbende med sin uddannelse og skabelsen af et nyt liv var Lone
begyndt at interessere sig for politik. Hun startede på bar bund, hjemme
havde hun intet hørt om det danske politiske system, så hun begyndte at
gå til politiske møder for at finde ud af, hvad de forskellige partier egentlig
mente.
I foråret 1988 stødte hun på partiet CD, som blev stiftet i 1973 af den
tidligere socialdemokrat Erhard Jacobsen. Partiet blev lidt hånligt kaldt
"familiepartiet", fordi datteren, Mimi Jakobsen, overtog formandskabet
efter sin far, og partiets årsmøder gik under betegnelsen "fætter-og-kusine
fester". Den hån vandt ikke genklang hos Lone, søgende som hun var
efter et tilhørssted og en ny familie, og da hun godt kunne lide det, hun
havde læst om midterpartiet med en borgerlig holdning til økonomi kombineret
med en stærk social profil, mødte hun en dag op på partiets
landskontor for at få mere materiale.
Her blev hun modtaget af den senere kirkeminister A.O. Andersen, og
den modtagelse sammen med den varme, hun mødte hos de få medlemmer,
der netop var på besøg, fik Lone til at melde sig ind med det
samme. Hun blev aktiv i partiet, blev ansat og arbejdede i en periode som
assistent for partiets medlemmer af Europa-Parlamentet. Sideløbende
forsøgte hun at tage den højere handelsuddannelse, hun tidligere havde
opgivet – men heller ikke denne gang lykkedes det. Der var for meget
arbejde i partiet, og efter flere år under jorden nød Lone igen at være med
i et fællesskab.
61