KVINDER BRYDER GRÆNSER

More documents

Recommendations

Info

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 58 58 LONE YALCINKAYA Tyrkiet og en skænk med sodavand og slik. Fra stuen ved siden af kunne Lone høre et tv, mennesker, der snakkede og teskeer, der blev rørt rundt i tekopperne. Hendes unge ægtemand var lige så forlegen som hun og sagde bare: "De venter derude". Hvad der skete, er et stort, sort hul. Jeg kan huske, at det gjorde ondt, og at jeg havde kvalme. Jeg ved ikke, hvor længe der gik, men på et tidspunkt tog han lagenet, åbnede døren på klem og smed lagenet ind i stuen. Jeg kunne høre de andre voksne lykønske mine forældre: Her var tegnet på, at deres datter var jomfru. Lone anede intet om sex. Det var lukket land for en ung tyrkisk pige. En ting vidste hun dog: Man kunne blive gravid af det. Hun vidste også, at fik hun først et barn, var der ingen chancer for at slippe væk. For selvom hun næsten stiltiende havde fundet sig i alt, havde hun ikke mistet håbet om at slippe væk. Før brylluppet kunne det ikke lade sig gøre – så ville hun have krænket sine forældres ære uopretteligt. Ved at gennemføre brylluppet havde hun et spinkelt håb om, at hendes forældre ville tage hende hjem igen, hvis det ikke gik. Men for at der overhovedet skulle være nogen realitet i dette håb, krævedes det, at hun ikke blev gravid. Derfor havde hun i al hemmelighed købt p-piller. De blev gemt som små skatte nede i den lille kommode, der stod ved siden af sengen. Hver morgen tog Lone sin p-pille, undlod så vidt muligt at have sex med sin mand – men gik ofte i bad. Her havde hun et fristed, men det blev hurtigt opdaget. Lones nye familie levede mere traditionelt muslimsk, end hun var vant til, og hun vidste derfor ikke, at man efter samleje skal bade og gøre sig ren. Det undrede derimod hendes svigermor, at sønnen ikke gik så meget i bad som svigerdatteren, men det var der ingen grund til, sagde sønnen. De havde jo alligevel ikke sex med hinanden. Lone fik stillet et ultimatum: Enten gik hun i seng med sin mand, eller også måtte hun stoppe på det kursus for indvandrerkvinder, som hun ellers havde fået lov til at gå på. Det var et valg mellem pest eller kolera – men Lone valgte uddannelsen fra. Hun ville ikke sælge sig selv mere. I stedet blev hun holdt som fange i lejligheden. De tvang mig til at gå med tørklæde, også inde i lejligheden. Jeg skulle gøre rent, lave mad og vaske op.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 59 LONES FORVANDLING OPGØRET Da Lone efter en måned skulle tage hul på endnu en pakke p-piller, opdagede hun, at de var forsvundet fra skuffen. Svigermor havde fundet dem og skyllet dem ud i toilettet. Så fik Lone nok. Hun pakkede en lille taske med pas, sygesikringsbevis og de få penge hun havde. Da hendes unge ægtemand sidst på eftermiddagen kom hjem fra sit job og gik ind i det værelse, der udgjorde de to unges privatliv, meddelte Lone, at nu gik hun. Han kiggede bare på mig og sagde: Hvor kan du gå hen? Lone kunne gå ud af værelset, tværs gennem stuen, hvor svigerfar sad, og ud af hoveddøren. Hun hørte, at hendes svigerfar fulgte efter hende, men han nåede ikke elevatoren og måtte tage trapperne ned. Lone var foran ham og nåede hen til bussen, som har endestation ved Frydenlund. Da vi 20 år senere, i sommeren 2004, igen holder her på parkeringspladsen foran boligblokkene med de blå altaner, bliver Lone Yalcinkaya helt stille. Hun har ikke været her siden, men minderne fra dengang trænger sig så stærkt på, at hun kun har én bemærkning, som hun siger meget stille: – Kan vi ikke godt køre igen? Det kan vi, i sommeren 2004. I efteråret 1984 tog Lone bussen, som netop skulle køre, da hun kom løbende ind, skiftede en enkelt gang og nåede hjem til familien på 3. sal i Gellerupparken. Grædende bankede hun på døren, og hendes far åbnede. Hun havde håbet på at blive inviteret ind, men fik i stedet en lussing og en spytklat på kinden ledsaget af ordene: Du har ikke noget at gøre her. Lone løb ned af trapperne, ind gennem en lille skov og hen til busstoppestedet igen. Det stoppested, hun lige havde forladt i håbet om at finde tryghed. Nu var hun bange. Ikke for svigerforældrenes hævn, men for sin egen fars. Hvad kunne han finde på? Det samlede billede havde blodets, kærlighedens, sorgens, savnets og dødens farver. Hun tog bussen til et krisecenter i Århus, hun allerede havde fundet adressen på. Måske fordi hun havde anet, at turen hjem til forældrene var forgæves. På krisecentret fortalte Lone sin historie. En helt ny historie dengang 59
Page 1 and 2:
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 1 KV
Page 3 and 4:
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 3 RE
Page 5 and 6:
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 5 IN
Page 7 and 8: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 7 FO
Page 9 and 10: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 9 de
Page 11 and 12: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 11 B
Page 29 and 30: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 29 M
Page 31 and 32: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 31 D
Page 37 and 38: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 37 M
Page 39 and 40: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 39 E
Page 51 and 52: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 51 L
Page 57: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 57 L
Page 65 and 66: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 65 S
Page 79 and 80: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 79 7
Page 81 and 82: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 81 A
Page 93 and 94: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 93 9
Page 95 and 96: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 95 K
Page 97 and 98: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 97 F
Page 99 and 100: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 99 F
Page 101 and 102: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 101
Page 109 and 110:
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 109
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
show all

KVINDER BRYDER GRÆNSER

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?