KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 55
LONES FORVANDLING
til lærere, der slog og startede dagen med at tjekke, om man havde rene
negle. Hun kom ind i et dansk miljø, hvor lærerne talte med og ikke til
eleverne. Et miljø, hvor gruppearbejde var blevet en disciplin i en tid, da
dansk skolepolitik fjernede sig mere og mere fra den sorte skole. Hvor
idealer om ligestilling mellem drenge og piger var i højsædet, og hvor
50’ernes og 60’ernes kamp for teenage-identitet blev omsat til virkelighed
for 70’ernes teenagere. Børn, som de var af frontkæmperne.
Det var den verden, der mødte Lone, når hun gik ud af køkkenet og lejligheden.
Når hun vendte hjem igen, var det derimod til en verden, der
ganske vist fysisk befandt sig i Danmark, men mentalt i Anatolien. Hun
var pigen, der blev passet på: Hun måtte for eksempel ikke være med til
svømning – hvor både piger og drenge svømmede sammen – og der blev
også sagt nej, da resten af klassen skulle på lejrskole. Heller ikke klasseudflugter
foregik med deltagelse af Lone eller for den sags skyld de andre
tyrkiske piger, hun gik i klasse med. De så danskerne, de talte med danskerne,
men i bund og grund holdt de sig for sig selv. De fik nødtørftigt
lært det danske sprog, men det primære sprog var tyrkisk. Det var det
sprog, de talte sammen, og når familierne skulle hygge sig om aftenen,
skete det til gamle tyrkiske og indiske videofilm.
Et kultursammenstød af dimensioner for den pæne, tyrkiske pige. Et
kultursammenstød, hun iagttog, et kultursammenstød, hun blev påvirket
af, men ikke noget, hun åbent eller for den sags skyld offentligt reagerede
imod.
Begrænsningerne i hverdagen var som tunge skyer over mit hoved.
Min mor havde ikke forståelse for mine frustrationer, da hun levede
under de samme forhold og havde accepteret det. Der var intet
behov for, at jeg skulle blive dygtigere – jeg kunne jo sproget og de
mest basale ting. Derimod var det vigtigt, at jeg var den dydige tyrkiske
pige, der levede op til familiens forventninger.
Fra lejligheden kunne Lone se over på et kollegium, hvor unge danske
studerende lå halvnøgne og tog solbad. Hun forstod det ikke – havde
ingen reel kontakt med danskere, selvom de boede dør om dør med de
studerende, der udgjorde den lille danske enklave midt i Gellerupparken,
hvor flere og flere indvandrere flyttede ind i lejlighederne. Lone fik veninder
i opgangen, men hvis pigerne kom fra tyrkiske hjem, der var alt for
moderate, måtte hun ikke tale med dem. Derfor sneg hun sig ud på de
store altaner og talte med veninderne ad den vej.
Da Lone fyldte 15 år, besluttede familien, at hun skulle ud af skolen.
Grunden var, at Lone havde leget med en anden tyrkisk pige i skolegård-
55