KVINDER BRYDER GRÆNSER
KVINDER BRYDER GRÆNSER KVINDER BRYDER GRÆNSER
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 44 44 MARIA HELENA ANDRÉ “glasloft”, som forhindrer kvinder i at avancere til ledende poster på de højere og højeste trin i en organisation. Det er en påtrængende opgave at øge antallet af kvinder, der fungerer som beslutningstagere. Imidlertid er det vigtigt at understrege, at det ikke kun handler om at nå et kvantitativt mål i form af en numerisk ligevægt mellem kvinder og mænd i besluttende organer. Der er i lige så høj grad tale om et kvalitativt mål i form af en reel forbedring af beslutningsprocessen. En mere omfattende kvindelig repræsentation fungerer som en drivkraft i retning af at få ligestillingsspørgsmålet inddraget i alle centrale politiske diskussioner. En større repræsentation af kvinder i beslutningsprocesserne sammen med kønsmainstreaming gør denne sidste betydelig mere effektiv og inspirerer samtidig flere kvinder til at engagere sig i at gøre alle beslutninger til “kvindevenlige” beslutninger. Undersøgelser har vist, at hvis man vil opnå denne virkning, er det nødvendigt med ca. 30 pct. kvinder for at nå op på den kritiske masse. Ved hjælp af lovgivning, retningslinjer og/eller forskellige incitamenter er der på EU-niveau taget initiativ til i større grad at skabe balance mellem kønnene i beslutningsprocesserne. For eksempel blev der i 1996 vedtaget både en Rådshenstilling og en Rådsresolution om kvinders og mænds ligelige deltagelse i beslutningsprocessen. I løbet af år 1999 gennemførte Kommissionen en vurdering af, hvordan medlemsstaterne i praksis havde reageret på Rådshenstillingen. Den information, man opnåede herved, tjente som grundlag for en sammenligning af de nationale politikker for mænds og kvinders deltagelse i beslutningsprocesserne. Ydermere blev nævnte information et vigtigt værktøj til overvågning af de fremskridt, der de følgende år skete inden for området. I det fjerde handlingsprogram om lige muligheder for mænd og kvinder indgår det som en central opgave at iværksætte aktiviteter til fremme af kvindernes deltagelse i beslutningsprocessen. Ligelig deltagelse af begge køn blev indført som et vigtigt mål – et mål, der blev formuleret både i kvantitative (forøgelse af antallet af kvinder) og kvalitative (forøgelse af kvindernes indflydelse) termer. Men til trods herfor oplever vi, at der er behov for en langt større indsats på dette område. Det er nødvendigt at gøre noget på begge fronter – det vil sige at kombinere konkrete foranstaltninger (som faste kvoter, reserverede pladser etc.) med udarbejdelsen af en holdbar plan for kønsmainstreaming.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 45 EU OG LIGESTILLING KVINDERNES STILLING I FAGBEVÆGELSEN Fagbevægelsen skal også se nærmere på sin egen opbygning og på, om den er tilpasset den voksende feminisering af den europæiske arbejdskraft. Fagforeningernes medlemsgrundlag er langsomt ved at skifte fra muskler til hjerne, fra bukser til kjole. I et klima, hvor negative holdninger til faglig organisering ofte favoriseres, kan man ikke desto mindre se en vis grad af konsolidering i kvinders medlemskab af fagforeninger over hele Europa. Og tro ikke et øjeblik, at det at arbejde i en faglig organisation for bedre integrering af kvinder svarer til at give bagerbørn hvedebrød. Langt fra! Virkelighedens verden er stadigvæk sådan, at kvinderne er temmelig underrepræsenteret i fagforeningerne. Der blev til kongressen i Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation i 1999 udsendt en rapport med titlen Det andet køn i europæisk fagforeningsvirksomhed. 13 I den behandles emner som ligestilling mellem kønnene og kvinders deltagelse i beslutningsprocesser på forskellige niveauer af fagforeningernes virksomhed. Rapporten bygger på undersøgelser af, hvor vidt fagforeninger integrerer ligestillingsspørgsmål (mainstreaming) på en systematisk og effektiv måde. Selv om de fleste fagforeninger har forpligtet sig på ligestilling, og selv om der i deres vedtægter, reglementer og forretningsordener findes formuleringer om, at en bedre balance mellem kønnene tilsigtes, så er der tydeligvis stadigvæk meget (alt for meget...), der skal gøres. Det er også, efter at have analyseret kendsgerninger og tal, nødvendigt at sige, at disse ikke matcher ordene og de gode intentioner. Endnu i dag er der få kvinder, som deltager i de kollektive forhandlinger på nationalt niveau – det gælder såvel på tværfagligt niveau som på sektor-, branche- og virksomhedsniveau, hvilket vil sige, at der er temmelig ringe kønsmainstreaming. I Den Sociale Dialog er der på europæisk niveau en lidt bedre kønsbalance i forhandlingsgrupperne, men den er langt fra tilfredsstillende. Hovedproblemet er, at andelen af kvindelige medlemmer i fagforeningerne gennemsnitlig ligger på 40 pct. – i visse forbund ligger den så lavt som under 20 pct., mens den i andre kommer op over 60 pct.. Stadigvæk er mindre end en fjerdedel af seniorlederstillingerne (eksempelvis generalsekretær, vicegeneralsekretær, præsident eller vicepræsident) besat med kvinder. Mens de fleste af de nationale forbund har et kvindeudvalg eller en kvindeafdeling, har kun halvdelen af kvindeudvalgene og kun en tredjedel af kvindeafdelingerne deres eget budget. Det er dermed begrænset, hvad de kan gøre, og hvordan de kan gøre det. Derfor er det vigtigt, at der skrides til handling! Kongressen vedtog en 45
- Page 1 and 2: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 1 KV
- Page 3 and 4: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 3 RE
- Page 5 and 6: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 5 IN
- Page 7 and 8: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 7 FO
- Page 9 and 10: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 9 de
- Page 11 and 12: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 11 B
- Page 13 and 14: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 13 B
- Page 15 and 16: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 15 B
- Page 17 and 18: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 17 B
- Page 19 and 20: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 19 B
- Page 21 and 22: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 21 B
- Page 23 and 24: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 23 B
- Page 25 and 26: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 25 B
- Page 27 and 28: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 27 B
- Page 29 and 30: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 29 M
- Page 31 and 32: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 31 D
- Page 33 and 34: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 33 D
- Page 35 and 36: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 35 D
- Page 37 and 38: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 37 M
- Page 39 and 40: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 39 E
- Page 41 and 42: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 41 E
- Page 43: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 43 E
- Page 47 and 48: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 47 E
- Page 49 and 50: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 49 E
- Page 51 and 52: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 51 L
- Page 53 and 54: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 53 L
- Page 55 and 56: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 55 L
- Page 57 and 58: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 57 L
- Page 59 and 60: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 59 L
- Page 61 and 62: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 61 L
- Page 63 and 64: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 63 L
- Page 65 and 66: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 65 S
- Page 67 and 68: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 67 E
- Page 69 and 70: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 69 E
- Page 71 and 72: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 71 E
- Page 73 and 74: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 73 E
- Page 75 and 76: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 75 E
- Page 77 and 78: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 77 E
- Page 79 and 80: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 79 7
- Page 81 and 82: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 81 A
- Page 83 and 84: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 83 E
- Page 85 and 86: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 85 E
- Page 87 and 88: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 87 E
- Page 89 and 90: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 89 E
- Page 91 and 92: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 91 E
- Page 93 and 94: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 93 9
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 44<br />
44 MARIA HELENA ANDRÉ<br />
“glasloft”, som forhindrer kvinder i at avancere til ledende poster på de<br />
højere og højeste trin i en organisation.<br />
Det er en påtrængende opgave at øge antallet af kvinder, der fungerer<br />
som beslutningstagere. Imidlertid er det vigtigt at understrege, at det ikke<br />
kun handler om at nå et kvantitativt mål i form af en numerisk ligevægt<br />
mellem kvinder og mænd i besluttende organer. Der er i lige så høj grad<br />
tale om et kvalitativt mål i form af en reel forbedring af beslutningsprocessen.<br />
En mere omfattende kvindelig repræsentation fungerer som en<br />
drivkraft i retning af at få ligestillingsspørgsmålet inddraget i alle centrale<br />
politiske diskussioner. En større repræsentation af kvinder i beslutningsprocesserne<br />
sammen med kønsmainstreaming gør denne sidste<br />
betydelig mere effektiv og inspirerer samtidig flere kvinder til at engagere<br />
sig i at gøre alle beslutninger til “kvindevenlige” beslutninger. Undersøgelser<br />
har vist, at hvis man vil opnå denne virkning, er det nødvendigt<br />
med ca. 30 pct. kvinder for at nå op på den kritiske masse.<br />
Ved hjælp af lovgivning, retningslinjer og/eller forskellige incitamenter<br />
er der på EU-niveau taget initiativ til i større grad at skabe balance mellem<br />
kønnene i beslutningsprocesserne. For eksempel blev der i 1996<br />
vedtaget både en Rådshenstilling og en Rådsresolution om kvinders og<br />
mænds ligelige deltagelse i beslutningsprocessen. I løbet af år 1999 gennemførte<br />
Kommissionen en vurdering af, hvordan medlemsstaterne i<br />
praksis havde reageret på Rådshenstillingen. Den information, man<br />
opnåede herved, tjente som grundlag for en sammenligning af de nationale<br />
politikker for mænds og kvinders deltagelse i beslutningsprocesserne.<br />
Ydermere blev nævnte information et vigtigt værktøj til overvågning af<br />
de fremskridt, der de følgende år skete inden for området.<br />
I det fjerde handlingsprogram om lige muligheder for mænd og kvinder<br />
indgår det som en central opgave at iværksætte aktiviteter til fremme af<br />
kvindernes deltagelse i beslutningsprocessen. Ligelig deltagelse af begge<br />
køn blev indført som et vigtigt mål – et mål, der blev formuleret både i<br />
kvantitative (forøgelse af antallet af kvinder) og kvalitative (forøgelse af<br />
kvindernes indflydelse) termer.<br />
Men til trods herfor oplever vi, at der er behov for en langt større indsats<br />
på dette område. Det er nødvendigt at gøre noget på begge fronter –<br />
det vil sige at kombinere konkrete foranstaltninger (som faste kvoter,<br />
reserverede pladser etc.) med udarbejdelsen af en holdbar plan for kønsmainstreaming.
Change language