KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 40
40 MARIA HELENA ANDRÉ
Siden da er der vedtaget flere vigtige love. Den første var Rådets godkendelse
i 1992 af et direktiv, der sikrer gravide og kvinder, der ammer,
visse rettigheder. 8 Den anden var en aftale i henhold til den sociale protokol
(der ikke omfattede England på dette tidspunkt) om direktivet om
forældreorlov for både mødre og fædre under visse nærmere definerede
omstændigheder. 9 Den tredje var godkendelsen af et direktiv om
erhvervstilknyttede pensionsordninger, 10 der ændrede direktivet fra 1986.
Den 15. december 1997 vedtog Rådet, i henhold til den sociale protokol,
direktivet om bevisbyrde. 11 Dette omfatter en definition af indirekte diskrimination
og bestemmelser, der har til formål at ændre reglerne om bevisbyrde
i sager, der har med kønsdiskrimination at gøre.
Arbejdsmarkedets parter på EU-niveau – Den Europæiske Faglige
Samarbejdsorganisation (EFS), Den Europæiske Industri- og Arbejdsgiverorganisation
(UNICE) og Den Europæiske Sammenslutning af Offentlige
Arbejdsgivere (CEEP) – er nået frem til yderligere to aftaler. Den ene,
der drejer sig om deltidsarbejde, fastslår, at ansatte på deltid ikke må
behandles ringere end ansatte, der arbejder på fuld tid i sammenlignelige
stillinger. Den anden aftale drejer sig om tidsbegrænsede kontrakter og
sikrer, at denne type kontrakter ikke fremmes, men at fast ansættelse bliver
normen. Den omfatter også krav om styrkelse af princippet om ikkediskrimination.
Begge aftaler er vigtige for kvinder, fordi kvinder udgør
flertallet af såvel de deltidsansatte som af dem, der arbejder på tidsbegrænsede
kontrakter.
Amsterdam-traktaten har ligeledes haft betydelig indflydelse på ligestillingslovgivningen
i EU. Maastricht-traktaten begrænsede sig til at anerkende
retten til ligestilling på arbejdsmarkedet og gav endvidere mulighed
for at anvende positiv særbehandling med det formål at fremme kvinders
adgang til lønnet arbejde og fjerne forhindringer for deres karriere.
Amsterdam-traktaten føjede ligestilling mellem mænd og kvinder til
listen af principper, der skal fremmes af EU. 12 Princippet skulle gælde alle
områder inden for Fællesskabets politik. Traktaten ændrede definitionen
af lige løn til mænd og kvinder; den ændrede definitionen af positiv
særbehandling; den udvidede princippet om et kvalificeret flertal til at
dække sager, der har at gøre med ligestilling mellem mænd og kvinder på
arbejdsmarkedet; og den henviste til kønsmainstreaming.
Det ligger i fagforeningsfolks natur aldrig at stille sig tilfreds med resultaterne.
Vi har det sådan, at der altid er noget mere og noget bedre at
stræbe efter. Selv om man anerkender resultaterne inden for ligestillingsområdet,
er der fortsat meget at rette op på! Vi ved alle, at politikker og
love bliver noget udviskede, når de skal føres ud i livet. Her starter så problemerne
for alvor!