KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 38
38 MARIA HELENA ANDRÉ
Vi klagede ikke, skønt det, vi selv praktiserede arbejdsmæssigt, var nøjagtig
det modsatte af vores krav til arbejdsgiverne med hensyn til arbejdstider
og arbejdets art.
Mere end 20 år efter er meget forandret i både Portugal, Europa og
hele verden, men også i mit personlige liv. Mit arbejde i UGT’s internationale
afdeling, min aktive deltagelse i livet i min egen fagforening, de
kontakter, jeg har etableret med fagforeningsfolk fra andre dele af verden
samt mit ansvar som ungdomsleder i henholdsvis et nationalt og et europæisk
fagforbund, har påvirket min karriere afgørende. Efter at have
arbejdet på nationalt niveau blev jeg medlem af FFI’s (Den frie faglige
Internationale) Ungdomsudvalg, medlem af bestyrelsen for EF’s Ungdomsforum,
forkvinde for EFS’s Ungdomsudvalg og medlem af EFS’s
sekretariat. At være fagforeningskvinde er en lidenskab. Man tror på det,
man laver, og på at man har mulighed for at forbedre levevilkårene for
den almindelige befolkning – mænd såvel som kvinder.
Jeg nyder hvert eneste minut. Jeg føler, at jeg er en del af en forandringsproces,
at jeg er en del af det utrolige eventyr, som hedder den
europæiske integrationsproces (udvidelsen af EU med 10 nye stater,
hvoraf 8 er fra det tidligere Østeuropa), og at jeg er en del af det nye, der
sker som led i etableringen af Den Sociale Dialog i Europa.
Alligevel har jeg ikke glemt, hvor jeg begyndte, og alt hvad jeg lærte af
de unge portugisiske fagforeningsfolk i begyndelsen af 1980’erne.
Jeg tror fuldt og fast på, at fagforeninger er vigtige partnere i den proces,
hvis formål er at få vores samfund til at fungere bedre, at skabe
større lighed mellem borgerne og udrydde enhver form for diskrimination.
Realisering af disse mål forudsætter, at vi alle aktivt indgår i forandringsprocessen.
Ingen må holdes udenfor. Alle mænd og kvinder må
behandles ens – uanset fødested, hudfarve, religion, seksuel orientering,
alder, statsborgerskab og køn.
I en tid, hvor alt ændrer sig med stigende hastighed, har kvinderne en
central placering, og de har en betydelig interesse i at påvirke forandringerne,
der også vil give mændene nye muligheder og gavne samfundet i
det hele taget. Kvinderne er en integreret del af løsningerne på de udfordringer,
vi står over for. De udgør ikke en del af problemet.
Hvorvidt vores samfund og samfundsøkonomien kommer til at fungere
optimalt afhænger i stigende grad af, om også kvinderne betragtes som
centrale økonomiske aktører. Det er et spørgsmål om viljen til at skabe
betingelserne for, at kvindernes potentiale kan udnyttes fuldt ud. Vi må
derfor opgive den traditionelle forestilling om, at effektivitet og ligestilling
udelukker hinanden – at de udgør to aspekter, der skal vejes op imod hinanden.