KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 21
BRITTA THOMSEN
dårligste job, er det alligevel en forbedring i forhold til de vilkår, som de
kom fra, og ikke mindst giver det mulighed for både at sende penge hjem
til familien og samtidig spare op til en alderdom derhjemme. Min egen
farmor kom som ung pige fra Polen til Danmark, og skønt hun levede
under kummerlige forhold som enlig mor og roehakker på Lolland, var det
dog tifoldigt bedre end et liv på landet i Polen dengang.
Tre af forfatterne til artikler i denne bog har på godt og ondt oplevet,
hvad det vil sige at udvandre til at andet land. De fortæller tre meget forskellige
historier, der hver især giver et godt indblik i de udfordringer flere
og flere europæiske kvinder står over for. De føler sig splittede, ikke
bare fordi de har flyttet sig fysisk og kulturelt fra deres udgangspunkt men
også socialt.
Lone Yalsinkaya, der nu er informationschef i rejsebureauet Tyrkiet-
Eksperten og byrådsmedlem for Venstre i Gladsaxe, fortæller sin historie
om en dansk/tyrkisk kvinde, der lever mellem to verdener: hendes traditionelt
fungerende tyrkiske indvandrerfamilie og det moderne danske
samfund. De to modsatte kulturer var uforenelige, og allerede tidligt i
Lone Yalsinkayas liv blev modsætningerne så uudholdelige, at hun måtte
vælge den ene verden frem for den anden. Da hun som 16-årig blev gift
mod sin vilje med en 18-årig tyrkisk mand, der boede tæt på familiens
hjem i Gellerupparken, indså hun, at hun var nødt til at bryde ud af det
tyrkiske indvandrermiljø og sit ægteskab, hvis hun ville have muligheden
for at leve sit liv på egne præmisser. Det gjorde hun under dramatiske
om-stændigheder, og hun har siden levet et liv med både karrieremæssig
succes og et udfordrende politisk liv. Lone Yalsinkayas historie er bemærkelsesværdig,
fordi hun på tyve år har gennemgået den forandring, der er
sket for de fleste europæiske kvinder som et resultat af et århundredes
kvindekamp.
Portugiseren Maria Cunha fortæller om sin tilværelse som portugisisk
immigrant i Frankrig. Skønt hendes fortælling måske ikke er ligeså dramatisk
som Lone Yalsinkayas, rummer den ikke desto mindre mange af
de samme elementer, og også hun fremhæver nødvendigheden af at vælge
mellem den nye og gamle verden. Maria Cunha beskriver, hvordan
erfaringerne med at være indvandrer har påvirket hendes holdninger og
livsopfattelse. Oplevelsen af at være et barn, der lever mellem to verdener
– den portugisiske landsby, som hun er vokset op i, og den franske verden,
som hun siden har kaldt sit hjem – har påvirket hendes forståelse
af, hvilken rolle hun som kvinde burde spille i familien og i samfundet.
Portugiserne begyndte at emigrere til Frankrig i 1950’erne og udgør i
dag den største indvandrergruppe i landet. De kom som analfabeter eller
med en 4-årig folkeskoleuddannelse og udførte ufaglærte jobs. Som man-
21