KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 16
16 INDLEDNING
PORTUGISISKE KVINDER TAGER AFFÆRE
Jeg begyndte at interessere mig for kvinders vilkår i andre lande, da jeg
som ung rejste ud og oplevede andre kulturer. Her gik turen først til Portugal,
hvor jeg i 1974 boede som ung rødstrømpe hos en portugisisk
familie. Det var umiddelbart efter Nellikerevolutionen, der bragte 48 års
diktatur til ende. Under diktaturet i Portugal var statsmagtens ideologiske
grundlag blevet overladt til den katolske kirke, der stod for en kvindeundertrykkende
ideologi, som blandt andet medførte, at kvinderne i mange
år ikke havde stemmeret og skulle have mandens tilladelse til at få et pas.
Da jeg kom til Portugal, oplevede jeg kvinderne som undertrykte. Familien
– og især moderen – dominerede de unge pigers adfærd. Da jeg var
udlænding, blev det accepteret, at jeg overnattede ude, røg cigaretter og
gik ud med studiekammerater om aftenen. En adfærd som var forbudt for
husets døtre – specielt hvis nogen så det. Senere fandt jeg ud af, at hvis
døtrene rejste til udlandet, måtte de gerne slippe sig selv lidt mere løs, for
det vigtigste var nemlig, at naboerne ikke så noget. Det var et samfund
med stærk social kontrol. Jeg boede i byen. På landet og specielt blandt
de dårligst stillede var kontrollen endnu stærkere, for der havde man ikke
andet end æren at skilte med. Så de portugisiske kvinder fandt dengang
for 30 år siden deres skandinaviske medsøstre vanvittigt frigjorte.
Samtidig blev jeg forundret over kvindernes rolle i forhold til arbejdsmarkedet.
De unge piger, der ikke måtte ryge ved bordet, studerede med
største selvfølgelighed kemi og økonomi ved højere læreanstalter. Jeg
fandt også ud af, at det ikke blot var langt mere almindeligt end i Danmark,
at portugisiske kvinder dengang fik universitetsuddannelse. Det var
endda ofte naturvidenskabeligt baserede uddannelser, og resultatet var
gode pladser til kvinderne i karrieresystemet. Portugals første og indtil nu
eneste kvindelige statsminister i 1976, Maria Lourdes Pintasilgo, uddannede
sig allerede i 1953 til kemiingeniør.
Den portugisiske middelklasses kvinder har altid haft råd til – og tradition
for – at ansætte andre kvinder til at hjælpe sig i hjemmet. Det var derfor
tidligt almindeligt for disse kvinder at lægge vægten på deres karrieremæssige
udfoldelse frem for på det huslige arbejde. Kvinderne var aktive
inden for områder som apoteker, socialforsorg, arbejdsmarked og skolevæsen
allerede inden diktaturets fald.
I dag er disse kvinder rollemodeller på arbejdsmarkedet for de moderne
unge piger. De yngre får ikke mange børn, for de har ikke råd til at få
dem passet, men de uddanner sig til gengæld som aldrig før. Selv i økonomisk
dårligt stillede familier bliver alle tænkelige midler sat ind på at