KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 15
BRITTA THOMSEN
linger er meget kønsopdelte. For eksempel er der dobbelt så mange
mænd som kvinder ansat i den tekniske forvaltning, mens der i socialforvaltningen
er tre gange så mange kvinder som mænd. Og selv om kvinderne
er i overtal, sidder mændene på lederposterne. Med hensyn til lønninger
får kvinderne kun 90 procent af mændenes for det samme arbejde
vel og mærke. Dertil kommer, at kvindeledigheden i Nordjylland er
betydelig højere end for mænd. Det, der overrasker forskeren mest, er, at
ingen gør noget ved problemet. Der er ikke en politik, der forsøger at løse
problemet. Ingen spørger, hvordan man kan promovere bedre integration
af kvinder på arbejdsmarkedet og samtidig mindske kønsopdelingen.
Han nævner til sammenligning, at man i tilsvarende byer i Storbritannien
er i fuld gang med netop at rette op på disse problemer. Derfor spørger
han kommunens ansvarlige, hvad de har tænkt sig at gøre ved problemet,
og foreslår, at de begynder at integrere kønsaspektet i deres arbejdsmarkedspolitik.
Men svaret lyder: “Det bruger vi ikke her.” 11
Et stort problem i forhold til at vitalisere den danske ligestillingsdebat er,
at vi mangler viden om forholdene for kvinder og mænd herhjemme. I
den forbindelse hjælper det naturligvis ikke, at den nuværende regering
har nedlagt Videnscenter for Ligestilling, såvel som vi i Danmark har afsat
meget få ressourcer til forskning i kønsproblematikker.
En af forfatterne til en artikel i denne bog, Karen Sjørup, har netop i forbindelse
med sit livslange arbejde for kvindesagen været leder af det nu
nedlagte videnscenter. I hendes artikel bliver der sat yderligere fokus på
de danske problemstillinger. Hun indleder sit bidrag med et historisk rids
af udviklingen i forhold til ligestillingen. Udgangspunktet tager hun i årene
efter oliekrisen, hvor der var en stor dansk bekymring for, om den stigende
arbejdsløshed skulle resultere i at kvinderne efter at være kommet
ud på arbejdsmarkedet, nu igen blev henvist til at arbejde i hjemmet.
Som Karen Sjørup fortæller, blev der fra rødstrømpebevægelsens side
indledt en massiv kampagne imod kvindearbejdsløshed med det resultat,
at kvindernes plads på arbejdsmarkedet blev konsolideret. I stedet fik
kvinderne bedre uddannelser, og mange blev ansat i den offentlige sektor.
Faktisk overhalede de danske kvinder i løbet af 30 år mændene med
hensyn til uddannelse. Karen Sjørup gør det imidlertid klart, at danske
kvinders høje uddannelsesniveau endnu ikke har resulteret i en udligning
af lønforskellene mellem kønnene eller i, at kvinder har fået samme andel
i de betydningsfulde positioner som mænd.
15