KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 141
KVINDER I POLEN FØR OG EFTER DEMOKRATISERINGEN
hvilke der skyldes den makroøkonomiske politik, som blev formuleret
med henblik på at indfri de økonomiske betingelser for EU-medlemskab.
Det var en politik med større vægt på privatisering, økonomisk effektivitet,
fleksibilitet og konkurrenceevne – som derfor igen forstærkede den negative
effekt på mange enkeltpersoners og gruppers økonomiske forhold.
Med stor sikkerhed kan man dog sige, at kombinationen af de to faktorer
har haft en betydelig effekt på kvindernes forhold på arbejdsmarkedet.
På den anden side har tilpasningen af den polske økonomi til EU-standarder
nogle meget indlysende sociale fordele, idet tilpasningen helt
grundlæggende omformer den polske version af kapitalismen. Markedsøkonomi
i EU-udgaven fremstår som en anderledes model, der ofte
beskrives som social-økonomisk. Modellen er karakteriseret ved, at det er
de markedsøkonomiske mekanismer, der er styrende, men at der samtidig
er fokus på social hensyntagen – herunder også, at begge køn skal
have de samme muligheder.
For at et land kan opnå medlemskab af EU, skal det garantere demokrati,
retssikkerhed og menneskerettigheder, ligesom lovgivningen i de
kommende medlemslande skal tilpasses EU-standarderne. Disse krav
har haft en positiv effekt på den polske ligestillingslovgivning. Ændringerne
i den nationale lovgivning i overensstemmelse med de af EU’s ligestillingsdirektiver,
der vedrører arbejdsmarkedet, har dannet grundlag for, at
ulighederne mellem kvinder og mænd kan begrænses og helt afskaffes.
Den afstand, der stadig findes mellem lovgivningen og de faktiske forhold,
viser imidlertid, at det er nødvendigt at være opmærksom på, hvordan
lovgivningen kan omsættes til praksis, og det er i den forbindelse vigtigt
at afsætte midler til at understøtte den nye lovgivning på forskellig vis.
Vigtigt er her EU-kravet om, at der skal være et offentligt debatrum, idet
dette vil føre til en ændring af regeringens holdning til NGO’erne. Selv om
offentligheden spillede en betydelig rolle i udviklingen af det demokratiske
system i Polen efter 1989, er NGO’ernes rolle i det sociale og politiske
liv endnu ikke klart defineret. I regeringens øjne giver EU-kravet
NGO’erne en vis legitimitet. Ellers har regeringen indtil videre været
meget tilbageholdende med at anerkende NGO’ernes samfundsmæssige
rolle.
Analysen af EU-medlemskabets betydning for kvindernes situation viser
klart, at der er et stort behov for til stadighed at følge op på, hvordan de
lovgivningsmæssige tiltag omsættes i praksis, og hvordan de indgår i politikker
og programmer. Det gælder især de områder af EU’s beskæftigelses-
og socialpolitik, der har at gøre med kvindernes økonomiske og samfundsmæssige
rettigheder. Der er et tydeligt behov for etablering af et
141