KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 14
14 INDLEDNING
være stolte af at være stærkt repræsenterede i det politiske liv, sammenlignet
med vores europæiske medsøstre. Danmark har faktisk Europas
højeste repræsentation af kvinder i folkevalgte organer. 8 Et fænomen der
tyder på, at vælgerne (heraf er mere end halvdelen også kvinder) gerne
vil have flere kvinder til magten.
Ligeløn er et andet område, hvor det går relativt godt i Danmark. Med et
løngab mellem kønnene på 15 procent ligger Danmark en smule over
gennemsnittet for de 15 gamle EU-lande, skønt vi er langt bagefter lande
som Portugal og Italien. 9 Forskellen på mænd og kvinders løn er naturligvis
stadig et væsentligt problem, skønt det ikke står højt på dagsordenen
i den danske debat. En anden kilde til økonomisk ulighed mellem
kønnene er det danske pensionssystem. Danmark er ikke alene det land,
der har det mest privatiserede pensionssystem, men også et af de lande,
der har de mindst regulerede pensionssystemer. Efter at danskere nu i
højere grad sætter deres lid til arbejdsmarkedspensioner og private indbetalinger
til deres alderdom, forstærkes de uligheder, der hersker på
arbejdsmarkedet, ind i pensionisttilværelsen. For det første fordi kvinder,
som sagt, tjener mindre, dernæst fordi kvinder har længere barselsperioder,
hvilket nedsætter den samlede pension og sidst men ikke mindst på
grund af kvindernes længere levealder. 10
Selv om vi tror os sikre på ligestilling i Danmark, går det faktisk ikke så
godt. Og hvad værre er, der er ikke meget fokus på problemstillingen. En
grund til miseren er, at vi gennem årtier har overbevist os selv og hinanden
om, at vi da har ligestilling, og det i sådan en grad at vi tilsyneladende
tillader os at overhøre henstillinger fra EU om, at vi for eksempel må
gøre noget ved det kønsopdelte arbejdsmarked herhjemme. Retter man
derimod blikket mod de andre nordiske lande, finder man en meget
større beslutsomhed for at skabe ligestilling. I både Sverige og Norge er
der for eksempel indført kvoteordninger, der sikrer en stærk repræsentation
af kvinder i bestyrelser og i det politiske system.
Manglen på dansk initiativ findes på alle niveauer i samfundet. Lad mig
nævne et konkret eksempel. Da en forsker fra Universitetet i Sheffield i
2002 undersøgte arbejdsmarkedsforholdene i Nordjylland, blev han overrasket
over, at trods den vækst, som Nordjylland oplevede i 90’erne, fik
kvinderne fortrinsvis de usikre og ufaglærte jobs. Derfor undersøgte han
medarbejderpolitikken hos en af områdets største arbejdsgivere; Ålborg
kommune. Og han kalder sine fund “alarmerende tendenser”. Hos kommunen
er 75 procent af arbejdsstyrken kvinder, men kommunens afde-