KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 139
KVINDER I POLEN FØR OG EFTER DEMOKRATISERINGEN
ikke nødvendigvis gennem kurser eller træningsworkshops, hvilket nok
ville have været mere professionelt.
I mit job kunne jeg trække på min internationale erfaring fra de mange
år i andre lande på forskellige kontinenter. Erfaringerne havde ikke alene
gjort mig åben over for andre kulturer og nationaliteter og skabt tolerance,
men havde først og fremmest lært mig at omgås en mangfoldighed af
holdninger, meninger og kulturer, hvilket var meget berigende. Min internationale
livserfaring viste sig at være den perfekte forberedelse til de
internationale projekter i Karat-koalitionen – et netværk for kvindesagsorganisationer
fra Central- og Østeuropa samt medlemsstaterne i det tidligere
Sovjetunionen. Siden 1997 har jeg næsten udelukkende arbejdet
med internationale projekter.
Som projektleder skal jeg hele tiden efteruddanne mig. Alle projekter er
forbundet med et krav om oparbejdelse af ny viden. Nogle projekter
kræver gennemførelse af forskellige undersøgelser eller udarbejdelse af
ekspertudsagn og statusrapporter. Som eksempel kan nævnes vores
seneste projekt, der blev gennemført over en periode på 2 år i samarbejde
med UNIFEM (FN’s Kvinde-udviklingsfond). Undervejs blev der inddraget
en arbejdsmarkedsekspert fra EU. Projektanalysen blev afsluttet
med en rapport om kvindernes situation på arbejdsmarkedet i Polen set
i lyset af EU-medlemskabet. Med projektet fik vi ny viden om EU’s
arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesstrategi omsat til polske forhold.
Koordineringsarbejdet overstiger langt de 40 timer, der er den
lovfæstede maksimale ugentlige arbejdstid i Polen. Overskridelsen skal
ses i sammenhæng med arbejdets særlige præg, der kræver deltagelse i
mange konferencer, hovedsagelig internationale – og ofte i weekender.
Jeg foretager ofte nyansættelser til gennemførelsen af projekter, typisk
for en periode af et halvt til 1 eller 2 år. Det er hovedsagelig unge mennesker,
jeg modtager ansøgninger fra. Det kan forklares med en forholdsvis
høj arbejdsløshed i de yngre generationer og den relativt store
åbenhed over for NGO’er blandt de unge. Under ansættelsessamtalerne
har jeg lagt mærke til, at der er meget stor forskel på, hvordan henholdsvis
den ældre og yngre generation præsenterer deres stærke sider. Kvinder
over 40, som har arbejdet under det tidligere system, er – på trods af
deres uddannelsesniveau og erhvervserfaringer – langt svagere under
ansættelsessamtaler. De er ikke i samme grad interesserede i og villige til
at tilegne sig nye ting. Somme tider siger de åbent, at de er bange for
udfordringer og for at påtage sig et arbejde, der står og falder med deres
personlige initiativ. Derudover føler de ikke, at en 1-årig ansættelsesperiode
giver dem et tilstrækkelig stabilt job. Unge ved langt bedre, hvordan
det frie marked fungerer. De kender dets konkurrenceregler og ved, hvor-
139