KVINDER BRYDER GRÆNSER

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 137
KVINDER I POLEN FØR OG EFTER DEMOKRATISERINGEN
Den løn, jeg fik i tiden umiddelbart efter, at jeg havde afsluttet mine studier,
var ikke tilstrækkelig til, at jeg kunne forsørge mig selv; den rakte
ikke til husleje, andre faste udgifter og til mad. Efterhånden fik jeg mere
i løn, men alligevel var det så som så med levestandarden. Hvis jeg skulle
købe større husholdningsartikler, det være sig et køleskab eller en
vaskemaskine, måtte jeg spare op og lide afsavn i flere måneder. De økonomiske
perspektiver var temmelig begrænsede i datidens Polen. Men
det mest generende var dog alligevel manglen på frihed og demokrati,
Polens isolation og de manglende muligheder for at lære verden at kende.
Det var meget vanskeligt at rejse til udlandet. For det første var det
svært at få pas og visum, som krævedes til alle lande. For det andet var
der økonomiske forhindringer for at rejse ud. De hang sammen med den
gigantiske forskel, der var på priserne på varer og tjenesteydelser i Polen
og i lande med markedsøkonomi, og den store forskel, der var mellem
lønningerne i Polen og lønningerne i markedsøkonomierne.
Der gik flere år, hvor jeg ikke havde lønarbejde, fordi jeg sammen med
min mand udvandrede først til det vestlige Afrika og siden til Tyrkiet, hvor
han, der er ingeniør af uddannelse, arbejdede for nogle internationale firmaer.
Vi vendte tilbage til Polen i 1993, hvor der efter en periode med
stagnation og økonomisk tilbagegang i 80’erne blev indledt en række økonomiske
reformer, der skulle føre Polen i retning af fri markedsøkonomi.
Som følge heraf var der nu fri adgang til varer og tjenesteydelser – ting,
der tidligere havde været knaphed på, eller som slet ikke havde været
inden for rækkevidde. Men frem for alt opnåede vi frihed. Det første synlige
tegn herpå var, at polakkerne nu kunne råde over deres egne pas og
ikke havde pligt til at aflevere dem til politiet. Vi besluttede os for at vende
tilbage, fordi der i Polen havde vist sig nye muligheder for at deltage i
såvel det politiske som det økonomiske liv. Som noget nyt blev den enkeltes
initiativ og foretagsomhed betragtet som vigtige størrelser.
Da jeg efter en lang pause ønskede at vende tilbage til det polske
arbejdsmarked, viste det sig, at det ikke var helt så nemt for mig at finde
et job. En videregående uddannelse, mit kendskab til fremmedsprog,
erfaringer fra livet i andre lande, kendskab til andre kulturer og omstillingsevne
overbeviste ikke de polske arbejdsgivere. Det eneste arbejde,
jeg kunne få på det polske marked, var sekretærarbejde. Ikke engang en
fuldmægtigstilling kunne jeg få. Som kvinde i 40’erne blev jeg opfattet
som en, der ikke kunne udføre et selvstændigt og kreativt arbejde og ikke
var åben for at lære noget nyt. Det var på den måde, jeg blev bevidst om
min situation – at jeg bliver diskrimineret alene i kraft af min alder og mit
køn.
Da arbejdsmarkedet ikke viste sig at være særlig venligtsindet over for
137