KVINDER BRYDER GRÆNSER
KVINDER BRYDER GRÆNSER KVINDER BRYDER GRÆNSER
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 12 12 INDLEDNING kedet med det resultat, at næsten alle kvinder nu er aktive på arbejdsmarkedet, og at Danmark har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser for kvinder. Efter vi fik implementeret EU’s ligelønsdirektiv i 1976 i Danmark er ligelønsdebatten næsten forsvundet sammen med diskussionerne om ligestilling på arbejdsmarkedet. Kvinderne var blevet synlige på arbejdsmarkedet, og nogle mente ligefrem, at det for eksempel var et problem med feminiseringen af den offentlige sektor. Vi er så overbeviste om, at den danske ligestilling er en succeshistorie, at vi helt glemmer at spørge, hvilke jobs, kvinderne så har opnået. Vi skriver 2005, men trods mange års kønskamp i Danmark eksisterer det kønsopdelte arbejdsmarked fortsat. Jeg oplever det selv hver uge, når jeg sætter mig i SAS-maskinen til Bruxelles, Aalborg eller hvor turen nu går til. De mørkklædte mænd dominerer, og vi er kun enkelte kvinder på vej til arbejde. Lønforskelle mellem kvinder og mænd og forskellene på kønnenes uddannelsesniveau i Danmark er blandt verdens mindste. Derfor undrer det mine udenlandske kolleger meget, at Danmark samtidig har Europas mest kønsopdelte arbejdsmarked med en høj grad af ulighed mellem kvinder og mænd. “Hvorfor indebærer den berømte danske lighed ikke kønslighed på arbejdsmarkedet?”, spørger de undrende. I Danmark findes der et arbejdsmarked for kvinder og et for mænd. I 2004 kunne man læse i Ugebrevet A4, at kvinderne kun er repræsenteret i ca. 35 procent af samtlige brancher. 1 Det handler ikke kun om, at arbejdsmarkedet er kønsopdelt i forhold til brancher. Mænd og kvinder har også hver deres hierarkiske position. Professor Erik Jørgen Hansen konkluderer i en bog fra 2002, at den mindst privilegerede gruppe i Danmark hovedsageligt udgøres af kvinder, idet kvinder udfører langt de fleste af de mindst eftertragtede og lavest betalte jobs. 2 Et tydeligt eksempel på den situation er forholdene i den kommunale sektor. Her er 78 procent af de ansatte kvinder, men der er kun 12 procent kvindelige ledere. En nyere undersøgelse om forholdene i statsadministrationen viser, at der rekrutteres lige mange af hvert køn til jobs som fuldmægtige, men så snart man begynder at stige i graderne, vender kurven i mændenes favør. 3 “Vil du være noget ved kunsten, så vær mand.” Den konklusion er nærliggende at drage på baggrund af en undersøgelse af Statens Kunstfonds legater til danske kunstnere, som netop er foretaget. En gennemgang af de seneste 20 års uddeling af stipendier, arbejdslegater og livsvarige ydel-
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 13 BRITTA THOMSEN ser fra Statens Kunstfond viser, at broderparten af kunststøtten havner i lommerne på de mandlige kunstnere. 4 Helt galt er det gået inden for forskningsverdenen. Her er danske kvinder klart underrepræsenteret i forhold til mange af deres europæiske kvindelige kolleger på alle niveauer. 5 Sydeuropæiske kvindelige forskere har fortalt mig, at de bliver spurgt om, hvem de er gift med, når de deltager i konferencer om naturvidenskabelige emner i Danmark. Den udbredte opfattelse i Danmark er, at forskning – i særdeleshed naturvidenskabelig forskning er domæne for mænd. Er det fordi danske kvinder er født med gener, der gør os mindre kvikke? Ja, en enkelt forsker fra Århus Universitet har faktisk fremført et synspunkt af den karakter. Der lyder for tiden et ramaskrig i pressen, fordi kvinderne nu udgør over halvdelen af de studerende ved de lange videregående læreanstalter. Faktisk er de danske tal noget nær de laveste i Europa. Feminiseringen af de videregående uddannelser er i øvrigt ikke blot et europæisk fænomen, men en verdensomspændende tendens. Mine politiker-kolleger fra andre lande i Europa udtrykker ofte en vis overraskelse over, at der i Danmark ikke er mange kvindelige ledere inden for en række traditionelle kvindeerhverv. Både i Sydeuropa og Østeuropa er det for eksempel almindeligt, at chefen for den regionale arbejdsformidling er en kvinde – det ser man ikke herhjemme. Også i fagforbund, der er domineret af kvinder – eksempelvis HK Forbundet og FOA – ville man forvente, at der blev valgt kvindelige ledere, men heller ikke den danske fagbevægelse har udmærket sig ved at give plads til kvinderne. I mine kollegers øjne virker det underligt, at kvinderne i Danmark næsten kun kan blive ledere, når det drejer sig om dagsinstitutioner og plejehjem. I den private sektor ser det imidlertid ikke bedre ud, og en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation viser, at Danmark indtager en absolut bundplacering i Norden. Kun 17,4% af virksomhederne har kvinder i direktionen, mens tallene for de øvrige nordiske lande alle ligger over 60%. 6 Samtidig kunne Børsen for nylig berette om, hvordan den danske bankverdens ledelse stort set er renset for kvinder. Konklusionerne fra magtudredningen fra 2003 taler da også sit tydelige sprog. Den viste, at mere end 88% af magthaverne i Danmark er mænd, 7 og i den seneste befolkningsundersøgelse fra FN, kommer Danmark også ind på en beskeden 23. plads, når det drejer sig om kvinders plads i hierarkiet på arbejdsmarkedet i Europa. Til gengæld kan danske kvinder 13
- Page 1 and 2: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 1 KV
- Page 3 and 4: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 3 RE
- Page 5 and 6: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 5 IN
- Page 7 and 8: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 7 FO
- Page 9 and 10: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 9 de
- Page 11: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 11 B
- Page 15 and 16: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 15 B
- Page 17 and 18: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 17 B
- Page 19 and 20: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 19 B
- Page 21 and 22: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 21 B
- Page 23 and 24: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 23 B
- Page 25 and 26: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 25 B
- Page 27 and 28: Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 27 B
- Page 29 and 30: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 29 M
- Page 31 and 32: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 31 D
- Page 33 and 34: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 33 D
- Page 35 and 36: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 35 D
- Page 37 and 38: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 37 M
- Page 39 and 40: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 39 E
- Page 41 and 42: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 41 E
- Page 43 and 44: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 43 E
- Page 45 and 46: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 45 E
- Page 47 and 48: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 47 E
- Page 49 and 50: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 49 E
- Page 51 and 52: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 51 L
- Page 53 and 54: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 53 L
- Page 55 and 56: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 55 L
- Page 57 and 58: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 57 L
- Page 59 and 60: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 59 L
- Page 61 and 62: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 61 L
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 12<br />
12 INDLEDNING<br />
kedet med det resultat, at næsten alle kvinder nu er aktive på arbejdsmarkedet,<br />
og at Danmark har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser<br />
for kvinder. Efter vi fik implementeret EU’s ligelønsdirektiv i 1976 i Danmark<br />
er ligelønsdebatten næsten forsvundet sammen med diskussionerne<br />
om ligestilling på arbejdsmarkedet. Kvinderne var blevet synlige på<br />
arbejdsmarkedet, og nogle mente ligefrem, at det for eksempel var et problem<br />
med feminiseringen af den offentlige sektor.<br />
Vi er så overbeviste om, at den danske ligestilling er en succeshistorie,<br />
at vi helt glemmer at spørge, hvilke jobs, kvinderne så har opnået. Vi skriver<br />
2005, men trods mange års kønskamp i Danmark eksisterer det<br />
kønsopdelte arbejdsmarked fortsat. Jeg oplever det selv hver uge, når jeg<br />
sætter mig i SAS-maskinen til Bruxelles, Aalborg eller hvor turen nu går<br />
til. De mørkklædte mænd dominerer, og vi er kun enkelte kvinder på vej<br />
til arbejde.<br />
Lønforskelle mellem kvinder og mænd og forskellene på kønnenes<br />
uddannelsesniveau i Danmark er blandt verdens mindste. Derfor undrer<br />
det mine udenlandske kolleger meget, at Danmark samtidig har Europas<br />
mest kønsopdelte arbejdsmarked med en høj grad af ulighed mellem<br />
kvinder og mænd. “Hvorfor indebærer den berømte danske lighed ikke<br />
kønslighed på arbejdsmarkedet?”, spørger de undrende.<br />
I Danmark findes der et arbejdsmarked for kvinder og et for mænd.<br />
I 2004 kunne man læse i Ugebrevet A4, at kvinderne kun er repræsenteret<br />
i ca. 35 procent af samtlige brancher. 1 Det handler ikke kun om, at<br />
arbejdsmarkedet er kønsopdelt i forhold til brancher. Mænd og kvinder<br />
har også hver deres hierarkiske position. Professor Erik Jørgen Hansen<br />
konkluderer i en bog fra 2002, at den mindst privilegerede gruppe i Danmark<br />
hovedsageligt udgøres af kvinder, idet kvinder udfører langt de fleste<br />
af de mindst eftertragtede og lavest betalte jobs. 2<br />
Et tydeligt eksempel på den situation er forholdene i den kommunale<br />
sektor. Her er 78 procent af de ansatte kvinder, men der er kun 12 procent<br />
kvindelige ledere. En nyere undersøgelse om forholdene i statsadministrationen<br />
viser, at der rekrutteres lige mange af hvert køn til jobs som<br />
fuldmægtige, men så snart man begynder at stige i graderne, vender kurven<br />
i mændenes favør. 3<br />
“Vil du være noget ved kunsten, så vær mand.” Den konklusion er nærliggende<br />
at drage på baggrund af en undersøgelse af Statens Kunstfonds<br />
legater til danske kunstnere, som netop er foretaget. En gennemgang af<br />
de seneste 20 års uddeling af stipendier, arbejdslegater og livsvarige ydel-
Change language