KVINDER BRYDER GRÆNSER

More documents

Recommendations

Info

Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 114 114 DIANE PAYNE trollen med pasningstilbuddene – et felt inden for irsk ligestillings- og familiepolitik, hvor der er sket relativt lidt – måske noget af det allervigtigste. At området er underudviklet skyldes ikke manglende analyse af situationen. Faktisk indeholdt allerede Kvindekommissionens rapport fra 1972 et første sæt anbefalinger til udvikling af en landsdækkende børnepasningsordning med henblik på udearbejdende kvinder og deres familier. Siden da har der været nedsat to arbejdsudvalg i henholdsvis 1981 og 1990, og begge har afgivet rapport. I rapporterne er skitseret forskellige anbefalinger til etablering af børnepasningsordninger i Irland samt til kontrol med pasningstilbuddene. Som opfølgning på 1981-arbejdsgruppens arbejde kom i 1991 Lov om børnepasning, der primært beskæftigede sig med udsatte børn. Siden 1994 har der i stigende omfang været offentlige midler til rådighed til opfyldelse af bestemmelsen om børnepasningsordninger i form af økonomisk tilskud til private udbydere på markedet. I henhold til EU-støtterammerne modtog den irske stat sidst i 1990’erne økonomisk støtte til udvikling af området i form af medfinansiering fra Den europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Som en del af samarbejdet “Overenskomst 2000” blev der i 1996 nedsat en anden ekspertarbejdsgruppe med det formål at udforme nationale rammer for udviklingen af børnepasningssektoren, og i 1999 aflagde gruppen rapport til samarbejdets parter. 19 Som del af National udviklingsplan 2000-2006 bekendtgjorde ministeren for retsvæsen, ligestilling og lovgivning i 2000 programmet Lige muligheder for børnepasning. Ifølge programmet skal der ikke blot afsættes midler til tilskud til private udbydere, men også til religiøse og nonprofitorganisationer, der er involveret i børnepasningsordninger. ÆNDREDE FORHOLD FOR <strong>KVINDER</strong> PÅ ARBEJDSMARKEDET Hvad har effekten været – specielt i den periode, der er blevet behandlet i det foregående – af disse lovgivningsmæssige fornyelser i Irland? De fleste kommentatorer er enige om, at den tidlige lovgivning og særlig Antidiskriminations(løn)loven havde afgørende betydning for udviklingen sidst i 1970’erne, hvor forskellen på kvinder og mænds løn blev betragteligt reduceret. 20 I 1972 lå kvindernes gennemsnitsløn på 57 pct. af mændenes. I 1980 var det steget til 69 pct.. I begyndelsen af 1980’erne skete der kun en lille, hvis overhovedet nogen, forbedring af kvinders gennemsnitsløn i forhold til mænds. Sidst i 1980’erne vendte man tilbage til den tidligere udvikling, hvor kvindernes gennemsnitsløn steg mere end mændenes. I 1998 var kvindernes gennemsnitsløn nået op på 75 pct. af mændenes, oplyser Fahey et al. 21
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 115 IRSK EU-MEDLEMSSKAB OG <strong>KVINDER</strong>NES NYE MULIGHEDER Man skal dog være forsigtig med at fortolke denne udvikling som en direkte virkning af lovgivningsmæssige ændringer. Ved nærmere eftertanke står det klart, at de vigtigste forandringer skete i 1970’erne. Fahey et al. konstaterer således: “I denne periode var både kvindernes beskæftigelse og løngabet mellem kønnene sandsynligvis påvirket af ligestillingslovgivningen, der stadfæstede løndiskrimination som ulovlig og forøgede antallet af kvinder på arbejdsmarkedet”. Men uagtet dette mener Barrett et al. 22 , at det ville være uklogt at henføre “enhver udligning af forskellen på kvinders og mænds løn til gennemførelsen af lovgivning på ligestillingsområdet, da der i den samme periode skete mange andre forandringer i den irske økonomi og det irske samfund – der er eksempelvis tale om almene holdningsændringer, kvindernes uddannelsesniveau steg og der blev øgede beskæftigelsesmuligheder i den offentlige sektor”. Hertil kommer, at der fortsat er væsentlige forskelle i størrelsesordenen ca. 20 procentpoint på kvinders og mænds timelønninger. 23 Barry har fremført, at det stærkt kønsopdelte arbejdsmarked har forhindret ligestillingslovgivningen i at slå igennem med fuld virkning. Udtrykket kønsopdelt arbejdsmarked refererer til mænds og kvinders forskellige beskæftigelsesmønstre, som de kommer til udtryk i forskellige typer af job og forskellige ansvarsområder. Fra begyndelsen af 1970’erne til sidst i 1990’erne er der sket en væsentlig forøgelse af det antal beskæftigelsesområder, hvor stillinger besættes med kvinder, samtidig med at der også har været en stærk og tiltagende overrepræsentation af kvinder med arbejde inden for servicesektoren. Antallet af kvinder, der opnår funktionærstillinger, har været støt stigende, men til trods herfor fremhæver adskillige forfattere, at kvinder er stærkt underrepræsenteret blandt seniorlederne. 24 Igennem 1990’erne har kvinderne ydermere været stærkt repræsenteret i kontor- og i sælgerstillinger, der almindeligvis har relativt lav status og løn. Analyser viser, at det er usandsynligt, at dette ændrer sig i en overskuelig fremtid. 25 Vi har beskæftiget os med lønforskelle og med det kønsopdelte arbejdsmarked. Dernæst skal vi se på irske kvinders erhvervsfrekvens, og hvordan den har ændret sig siden 1970’erne. Fra begyndelsen af 1970’erne til midten af 1990’erne voksede antallet af udearbejdende kvinder med 212.000, sådan at tallet i 1996 nåede op på 488.000. 26 Det er også vigtigt at notere sig, at det væsentligt forøgede antal udearbejdende kvinder i 1970’erne og 1980’erne afspejler den kraftige vækst i gifte kvinders erhvervsfrekvens. I perioden blev forskellen på ugifte og gifte kvinders erhvervsfrekvens reduceret, hvormed den sondring, der tidligere blev foretaget på basis af ægteskabelig status, ikke længere er helt så meningsfuld. Denne udvikling er en følge af de lovgivningsmæssige og 115
Page 1 and 2:
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 1 KV
Page 3 and 4:
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 3 RE
Page 5 and 6:
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 5 IN
Page 7 and 8:
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 7 FO
Page 9 and 10:
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 9 de
Page 11 and 12:
Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 11 B
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 29 M
Page 31 and 32:
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 31 D
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 37 M
Page 39 and 40:
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 39 E
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 51 L
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 63 L
Page 65 and 66: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 65 S
Page 67 and 68: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 67 E
Page 79 and 80: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 79 7
Page 81 and 82: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 81 A
Page 93 and 94: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 93 9
Page 95 and 96: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 95 K
Page 97 and 98: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 97 F
Page 99 and 100: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 99 F
Page 101 and 102: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 101
Page 113: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 113
show all

KVINDER BRYDER GRÆNSER

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?