KVINDER BRYDER GRÆNSER
KVINDER BRYDER GRÆNSER KVINDER BRYDER GRÆNSER
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 106 106 DIANE PAYNE UNIVERSITY COLLEGE DUBLIN Diane Payne er født i 1966 i Dublin, Irland. Hun har kandidateksamen fra Irland. I årene 1992-97 var hun forskningsstipendiat ved Center for samfundsvidenskabelig teori og metode (ICS) ved Universitetet i Groningen i Holland. Studierne afsluttedes med en doktorgrad. Herefter flyttede hun til England, hvor hun fra 1997 arbejdede som forsker ved University of Cambridge. Sammen med Leverhulme-forskningsprofessoren Robert Bennett var hun medforfatter til en bog og adskillige artikler om lokal og regional økonomisk udvikling i England. I en periode var hun ansvarlig for den samfundsvidenskabelige masteruddannelse (Anvendt socialforskning) på Department of Sociology ved University of Dublin (Trinity College). For tiden arbejder Diane Payne på Department of Sociology ved University College Dublin, hvor hun desuden er vicedirektør (for kandidatuddannelsen) ved Institute for the Study of Social Change (ISSC). Diane bor i Dublin. Hun er gift og har et barn.
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 107 DIANE PAYNE IRSK EU-MEDLEMSSKAB OG KVINDERNES NYE MULIGHEDER INDLEDNING I begyndelsen af 1990’erne forlod jeg Irland og bosatte mig i Holland med henblik på studier til min doktorgrad. Senere arbejdede jeg som sociolog i udlandet; nærmere bestemt i England. Sidst i 1990’erne vendte jeg tilbage til Irland, hvor jeg efterfølgende blev tilbudt fastansættelse på Irlands største universitet, der ligger i Dublin. Omkring dette tidspunkt blev jeg desuden gift, og jeg fik en datter. Nogen tid efter fødslen fortsatte jeg på fuld tid som universitetsansat inden for det felt, jeg havde besluttet skulle være min løbebane. Dengang jeg i begyndelsen af 1990’erne forlod Irland, gik de nationaløkonomiske bestræbelser ud på at tackle dels det store underskud på de offentlige budgetter, dels arbejdsløsheden, der var overvældende og berørte samfundet bredt. Inden for den offentlige sektor, og hermed også på universiteterne, var der totalt lukket for oprettelse af nye stillinger. Det forekom mig derfor som mange andre, der på det tidspunkt forlod landet, meget usandsynligt, at det senere skulle blive muligt at vende tilbage. Sidst i 1990’erne var den irske økonomi inde i en højkonjunktur, og der var mangel på faglærte arbejdere. En mangel, der især gjorde sig gældende inden for bestemte områder af servicesektoren. Mange irske emigranter vendte tilbage for at bo og arbejde i Irland, og for første gang i historien var Irland desuden i den situation, at man måtte tage imod immigranter fra hele verden. Irland ændrede sig i disse år og ændrer sig fortsat i hurtigt tempo i retning af et sekulariseret og multikulturelt samfund. Herved åbnes der i det irske samfund mange nye muligheder for den enkelte borger; ikke mindst for kvinderne. I det følgende redegør jeg for nogle af disse centrale forandringer af det 107
- Page 55 and 56: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 55 L
- Page 57 and 58: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 57 L
- Page 59 and 60: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 59 L
- Page 61 and 62: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 61 L
- Page 63 and 64: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 63 L
- Page 65 and 66: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 65 S
- Page 67 and 68: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 67 E
- Page 69 and 70: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 69 E
- Page 71 and 72: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 71 E
- Page 73 and 74: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 73 E
- Page 75 and 76: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 75 E
- Page 77 and 78: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 77 E
- Page 79 and 80: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 79 7
- Page 81 and 82: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 81 A
- Page 83 and 84: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 83 E
- Page 85 and 86: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 85 E
- Page 87 and 88: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 87 E
- Page 89 and 90: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 89 E
- Page 91 and 92: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 91 E
- Page 93 and 94: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 93 9
- Page 95 and 96: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 95 K
- Page 97 and 98: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 97 F
- Page 99 and 100: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 99 F
- Page 101 and 102: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 101
- Page 103 and 104: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 103
- Page 105: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 105
- Page 109 and 110: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 109
- Page 111 and 112: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 111
- Page 113 and 114: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 113
- Page 115 and 116: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 115
- Page 117 and 118: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 117
- Page 119 and 120: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 119
- Page 121 and 122: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 121
- Page 123 and 124: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 123
- Page 125 and 126: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 125
- Page 127 and 128: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 127
- Page 129 and 130: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 129
- Page 131 and 132: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 131
- Page 133 and 134: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 133
- Page 135 and 136: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 135
- Page 137 and 138: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 137
- Page 139 and 140: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 139
- Page 141 and 142: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 141
- Page 143 and 144: Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 143
Metteskorr 10/02/05 15:04 Side 107<br />
DIANE PAYNE<br />
IRSK EU-MEDLEMSSKAB<br />
OG <strong>KVINDER</strong>NES<br />
NYE MULIGHEDER<br />
INDLEDNING<br />
I begyndelsen af 1990’erne forlod jeg Irland og bosatte mig i Holland med<br />
henblik på studier til min doktorgrad. Senere arbejdede jeg som sociolog<br />
i udlandet; nærmere bestemt i England. Sidst i 1990’erne vendte jeg tilbage<br />
til Irland, hvor jeg efterfølgende blev tilbudt fastansættelse på<br />
Irlands største universitet, der ligger i Dublin. Omkring dette tidspunkt<br />
blev jeg desuden gift, og jeg fik en datter. Nogen tid efter fødslen fortsatte<br />
jeg på fuld tid som universitetsansat inden for det felt, jeg havde besluttet<br />
skulle være min løbebane.<br />
Dengang jeg i begyndelsen af 1990’erne forlod Irland, gik de nationaløkonomiske<br />
bestræbelser ud på at tackle dels det store underskud på de<br />
offentlige budgetter, dels arbejdsløsheden, der var overvældende og<br />
berørte samfundet bredt. Inden for den offentlige sektor, og hermed også<br />
på universiteterne, var der totalt lukket for oprettelse af nye stillinger. Det<br />
forekom mig derfor som mange andre, der på det tidspunkt forlod landet,<br />
meget usandsynligt, at det senere skulle blive muligt at vende tilbage.<br />
Sidst i 1990’erne var den irske økonomi inde i en højkonjunktur, og der<br />
var mangel på faglærte arbejdere. En mangel, der især gjorde sig gældende<br />
inden for bestemte områder af servicesektoren. Mange irske emigranter<br />
vendte tilbage for at bo og arbejde i Irland, og for første gang i<br />
historien var Irland desuden i den situation, at man måtte tage imod<br />
immigranter fra hele verden. Irland ændrede sig i disse år og ændrer sig<br />
fortsat i hurtigt tempo i retning af et sekulariseret og multikulturelt samfund.<br />
Herved åbnes der i det irske samfund mange nye muligheder for<br />
den enkelte borger; ikke mindst for kvinderne.<br />
I det følgende redegør jeg for nogle af disse centrale forandringer af det<br />
107